07/6/15

Om barndoms somre

Min barndoms somre, var fornemmelsen af solvarme molebrædder mod maven, mens vi fiskede hundestejler, i havnen, på Møn.

Duften af græsslåmaskine-olie i skuret hos min mormor i Ølstykke .

Nye biblioteksbøger og gamle Anders And blade.

Hulefornemmelsen, når jeg sad i en trækrone med min søster, og fortalte hende historier.

Min søster og hendes døtre, passer katte for noget familie på svanholm disse uger, og jeg besøgte dem, sammen med halvdelen af min børneflok, her i weekenden.

Det har de gjort hver sommer i mange år, men jeg har ikke besøgt dem før, og var helt oppe i det røde begejstringsfelt over hvor fedt et sted det er!

Tænk at bo på den måde, med dyr og plads; legepladser og nyopgravede gulerødder; fællesskab og madordning – havde jeg besøgt dem for 5-8 år siden, hvor alle mine børn var så bittesmå, ville jeg lige nu sidde og tale mig hæs, for at lokke Ninjaman, til at vi skulle flytte derhen!
image

De to mindste kusiner brugte timer på at sidde og nynne vuggesange for kaniner, mens de to store tonsede på trampoliner, og min søster og jeg lurede på gravide køer, i håb om at se en fødsel.

Min søster og jeg blev ganske sentimentale, og talte om barndom og minder og de ting der sidder fast i erindringen – mens vi var lige midt i nogle af de dage børnene formentligt ville kunne tage med sig.

Mine børns barndoms somre, er det sommerhus på Mols vi altid låner.
image

Krabbefiskeri, og hundestejler – der altid suger mig tilbage til min egen barndom.

Is ved Ebeltoft rådhus.

Solnedgang fra vores hemmelige bakke.

Lyden af bølger.

Maling af sten.

Naturligvis er det hele krydret med mindre idylliske stunder: søskendeskænderier, flåter og myggestik – men når sommeren er ovre, er det essensen af alt det andet der sidder tilbage; det vi husker.