Om sommerferielæsning, ungdomsbøger – og VIND en bog!

Konkurrencen er slut, vinderen blev: Silja M. stort tillykke!

Lige nu er jeg selv midt i det svære valg, med hvilke bøger der skal med mig i sommerhus.
Er altid en lillebitte smule i panik, ved tanken om ikke at pakke nok til hele ferien, eller pakke nogle der enten er for letlæste eller for kedelige.

De sidste par måneder har jeg læst en del gode bøger, jeg vil anbefale videre til jer, i forskellige indlæg – og til slut i dette indlæg vil i kunne vinde en fin lille sommerbog: “Anna og det franske kys”.

De ungdommelige
Min mormor var børnebibliotekar, og læste både børne og ungdomsbøger, hele sit liv.
Jeg har det på samme måde, og sniger altid en ungdomsbog med i stakken, når jeg er på biblioteket.
Hvis den er særligt god, kan min ældste datter indimellem lokkes til at læse, selv om hun ikke er den store læsehest.

Jeg synes der er mange velskrevne ungdomsbøger, og har en svaghed for både fantasy og kærlighedsromaner – hvis de altså er velskrevne.

Det er “Eleanor og Park”, af Rainbow Rowell, forlaget Gad.
Måske er det ikke en decideret ungdomsroman – den foregår i 1986, og for os der har været barn/ung dengang, er den en bittersød tidsrejse, der er utroligt fascinerende, også selv om vi er blevet en smule ældre end 16 år selv.

Den handler om 16 årige Eleanor – en kikset, buttet pige fra en socialt belastet familie, og Park – halvt asiatisk dreng fra middelklassefamilie, der ikke føler han kan leve op til forældrenes krav og forventninger.
De mødes i bussen, og langsomt spirer et fint venskab og en sprød forelskelse frem mellem dem, som de prøver at holde skjult for andre.

En rørende, genkendelig og velskrevet bog.
Eleanor og Park TRYK

Stephanie Perkins “Anna og det franske kys” , forlag Lindhardt og Ringhof overraskede mig meget.

Jeg havde godt bemærket at bogen blev hypet en del alle vegne, men havde ikke regnet med selv at blive så opslugt af og rørt over en kærlighedshistorie, der balancerer på kanten af klicheer,og foregår mellem nogle 17 årige – men det blev jeg!
Historien, om 17 årige amerikanske Anna, der – imod sin vilje – sendes på kostskole i Paris og forelsker sig i dreng, der desværre har en kæreste, er fuld af stemning og noget så sød!

Jeg har næsten lige været i Paris, og fik ubændig lyst til at besøge byen igen af at læse denne bog.

Nå – hvem har lyst til at læse ” Anna og der franske kys”?
En af jer kan vinde sit helt eget eksemplar.
Bare skriv en kommentar her nedenfor – og anbefal gerne en bog i samme genre(intet krav) – så trækker jeg en vinder d. 5-7.
9788711451915
Anna og det franske kys ” er et anmeldereksemplar – men anbefalingen er oprigtig. Jeg skriver udelukkende om bøger jeg kan lide.

44 thoughts on “Om sommerferielæsning, ungdomsbøger – og VIND en bog!

  1. Uhh, den vil jeg gerne vinde! Har lige søgt efter den på biblioteket, men den er udlånt og reserveret, så kan umuligt nå at få den med på ferie, medmindre jeg altså er heldig her 😀

  2. Den vil jeg gerne vinde! Sådan noget ungdomskærlighedshalløj, det kan jeg slet ikke stå for.
    Hvis du ikke har læst noget John Green er det vel et must i den genre. Og i den lidt yngre afdeling, kan jeg virkelig anbefale Sarah Mlynowskis “Magi og meloner”-serie. De handler om en 14-årig pige, hvis lillesøster finder ud af, at hun har magiske evner. Og så er der bare almindeligt high school-drama og søde fyre og irriterende veninder. Der er tre bøger på dansk (og en der ikke er blevet oversat og heller ikke bliver det – har skrevet mail til oversætteren), og jeg har læst dem virkelig mange gange. Stor anbefaling!

  3. Uhh, den kunne jeg godt tænke mig at læse! Jeg har netop læst ‘Panic’ og er næsten færdig med ‘Half Bad’ – begge bøger jeg sagtens kan anbefale, selvom de nok ikke helt går ind under temaet om kærlighed. Dog er det helt klart to rigtig gode ungdomsbøger!

  4. Jeg elsker at læse ungdoms kærlighedsbøger,det får en til at tænke tilbage, da man var i samme alder, da jeg var yngre var jeg helt tosset med at læse vil du se min smukke navle, en god ungdomsroman,også filmen. 🙂

  5. Gode gamle ‘kan læses igen og igen bøger’ er f.eks.: Louise Trilogien, Nynnes dagbog og PigeLiv. Go sommer herfra – alt slags vejr er læsevejr 🙂

  6. Dit indlæg har lige sendt mig en tur tilbage i slut 80’erne, hvor jeg læste Trine Brylds Pigeliv for første gang. Det var en lang sommer i vores gamle sommerhus, som lå i en dødsyg plantage, hvor der ikke var meget at tage sig til som Tween/teen! Nu har jeg min egen Tween i huset, og det ville da være dejligt med en fælles læseoplevelse:-)

    KH Anne

  7. Jeg stod og kiggede på begge de to bøger i boghandelen, inden jeg tog på ferie! Jeg endte dog med at købe Playlist for the dead, som også er en ungdomsroman. Jeg er ikke færdig med den, men den lover godt.

    Jeg vil selvfølgelig gerne vinde 🙂

  8. Har læst den på engelsk – men ville ELSKE at læse (og eje!) den på dansk. Vil anbefale 2’ern (Lola og naboerns søn) + 3ern – Isla and the happily ever after. + Wonder. Den var altså sød. Ellers, Divergent, Hunger Games, Ready Player One, Cinder, Leoniderne, Legend, Room, City of Bones, Red Queen, Twilight og Det Gyldne Kompas – bare for at nævne nogle;o

  9. Den lyder skøn, ville være dejlig at læse, selvom der ikke bliver læst ret meget for tiden med to små trolde i huset. PS elsker din blog! 🙂

  10. Har lige læst efterfølgeren “lola og naboens søn” men har hørt at anna og det franske kys er endnu bedre. Af ungdomskærlighedsbøger vil jeg gerne anbefale “som stjerner på himlen” selvom den er ret sørgelig. Men den er så god!
    I den mere lette og sjove ende er “will grayson, will grayson” 🙂

  11. Jeg har hørt så meget om Anna og det franske kys, så den vil jeg da gerne prøve at læse og se om den lever op til forventningerne 😉

  12. ville være dejligt at vinde lidt læsning her til ferien/barslen. Jeg har desværre ikke nogle anbefalinger, de sidste bøger jeg læste var en anden genre, omend stadig forholdsvis let læselige. Shopaholic stiler mod stjernerne (leg læste dog den engelske udgave).

  13. Jeg er mest til krimier, men har forelsket mig i Joyo Moyes, som skriver virkelig godt! “Mig før dig” og “Det sidste brev fra din elsker”. Og måske det er i samme genre som “Anna og det franske kys”, det vil jeg gerne teste? Hun har også skrevet en der hedder “Honeymoon in Paris, som jeg dog ikke har læst endnu, men den er garanteret også et hit!

  14. Den kunne jeg godt tænke mig at vinde – især fordi hovedpersonen har sådan et flot navn 😀

    Da jeg var teenager, læste jeg flere gange “Exit Michael”. Den husker jeg som værende god. En ung fyr, der dør i en ulykke, og så følger man hans efterladte bagefter fra Michaels perspektiv. Det kan selvfølgelig godt være, at jeg ikke synes den ville være lige så god, hvis jeg læste den i dag 🙂

  15. Den vil jeg gerne vinde, så jeg kan læse den. Og er sikker på min 14 årige datter også vil læse den. Hun vil gerne anbefale John Green, han har skrevet flere ungdomsbøger, den mest kendte “En flænge i himlen” Hun har dem alle på dansk og flere af dem også på engelsk.

  16. Den vil jeg gerne læse! Jeg plejer altid at vælge krimier, så jeg vil gerne snart prøve noget nyt 🙂

  17. Årh den vil jeg gerne vinde ? må også smide en anbefaling efter Jojo Moyes, som en anden også har gjort – ved ikke om det er ungdomsbøger, men gode er de. Igen får du altså også en anbefaling af Glasslottet – har skrevet den i tidligere bogtråde, men den er altså virkelig god og den bliver siddende i hjertet længe efter ❤

  18. Jeg vil rigtig gerne vinde den fordi jeg var 16 år i 1986, det må da give et ekstra lod i puljen 🙂
    Jeg har lige været i en lejet campingvogn i en uge med mine 3 dejlige unger.
    Jeg havde taget to bøger med, fordi jeg ville være optimist.
    Det virkede !!! Jeg fik læst hver eneste aften og det var så skønt endelig at læse igen.
    Den ene var “Arseniktårnet” af Anne B. Ragde. FANTASTISK BOG, men jo ikke rigtig det du beder om.
    Den anden var “Mig før dig” af Jojo Moyes og den kommer da tæt på, det var lidt som at læse en kærligheds roman (Babara Cartland) tilsat lidt ekstra indhold. Den var sød og nem at læse.
    God ferie ( læsning)
    Kh Macu

  19. Ha ha ha ha ha …..har lige opdaget at det jo ikke er Eleanor og Park man kan vinde, jeg er vist lidt for træt. Det er den jeg gerne vil vinde, så husk lige det når du udlodder den. Så putter du lige mig i puljen.
    Godnat og sov godt

  20. Jeg kan også gå i små-panik hvis jeg ikke har feriebøgerne på plads… igen i år ser det ud til, at jeg skal i gang med noget reservering på bibliotek (har ikke plads til flere bøger hjemme, så dem der købes gives videre til familie/venner efter læsning).
    Jeg vil gerne anbefale Hunger Games. De er tusind gange bedre en filmene – og nemme at læse også på engelsk (det gjorde jeg). Kh. Birgitte

  21. Den lyder som fin og nem læsning til solsengen i sommer. Jeg drømmer om at skulle tilbringe rigtigt mange timer der, med baby ved siden af.

  22. Jeg er overrasket over Amalie Skrams Constance Ring – så hvis du har lyst til lidt kvindeligt moderne gennembrud!! 🙂 Så er den god

  23. Hyggeligt med sommerferielæsning der kan bringe minder : )
    En god bog min teenager lige har læst er: Drengen i den stribede pyjamas. Den gav anledning til mange kloge snakke.

  24. Ej den kunne jeg sørme godt lige have med, når jeg nu skal til Paris 😉
    Min top 3 læseoplevelse inden for den sidste tid er:
    Mig før dig.
    Læserne i Broken Wheel anbefaler.
    Sandheden om Harry Quebert-sagen.

  25. Jeg gav Elenor og Park en chance for et par måneders tid siden. De nvar rigtig fin og bestemt en sommerferie-læsning værd! Hvis Anne og det franske kys er halvt så sød, så vil jeg gerne bruge min solo-ferie sammen med den!

    Jeg genlæste “Louise triologien” (Hanne Vibeke Holst) og “Liv og Alexander” (Tine Bryld) som er blevet skamlæst i mine teenageår. De er en fornøjelse at læse som voksen, for man husker pludselig hvad man tænkte som 14årig.

  26. Jeg kaster gerne et lod i puljen! Har netop ryddet et par hylder i den ene bogreol ved at flytte al fagrelevant litteratur ud på kontoret på arbejde – hokus pokus er der nu plads til ny litteratur i hjemmet og helt uden manden kan brokke sig over at der ikke er plads til mere! Desuden er jeg først for nylig begyndt at læse ungdomslitteratur (alderskrise?), da min ungdom vist nok blev brugt på at være nørdet på den kontrære måde, så der blev mest læst jordens børn-serien, jordens søjler, shamanens datter etc. iblandet noget Kommunismens sorte bog, Krig og Fred og Anna Karenina (= en blandet landhandel af alt hvad mine jævnaldrende syntes var mærkeligt/kedeligt). Jeg indrømmer dog (men kun fordi jeg er relativt anonym – og du får mig aldrig til at indrømme det face-to-face) at jeg også smuglæste bøger som borte med blæsten og Danielle Steel romaner.
    Har for nylig læst Harry Potter (lettere forsinket – i know!), som nok er en af de fineste og mest gennemførte historier jeg nogensinde har læst (vel egentlig en børnebog, men synes den er tilpas uhyggelig til at den kan/burde falde under kategorien ungdomsbøger)

  27. Det kunne jeg godt! 🙂 Det er forfærdeligt længe siden, at jeg har læst en bog, og den lyder hyggelig.

  28. Jeg er lige fyldt 17, og skal et år til paris! den bog vil jeg super gerne have med mig.

  29. Pingback: Om gode ting at læse |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *