06/23/15

Om forældede ord

Min næstyngste har i den grad knækket læsekoden, og læser ivrigt alt hun kan komme i nærheden af.
Når jeg putter dem om aftenen, ligger hun og pløjer Anders And blade, mens jeg synger for de andre, og kan snildt nå at læse et par historier.

Vi har købt nogle Anders And blade antikvarisk, og der er indimellem ord hun ikke kender, i de der 30-40 år gamle blade.
Således blev hun meget forarget over ordet “negerboller” i denne her fedtmule-historie – tænk at man kunne sige noget så racistisk!

image

Jeg blev derimod meget forarget, da hun dagen efter spurgte mig:”Hvad betyder horer? ”
Jeg flåede bladet ud af hånden på hende, og ganske rigtigt:

image

nu ved jeg jo ikke hvordan reglerne for romantik er i Andeby – selv har jeg (heldigvis) aldrig været i en situation, hvor nogen talte ned inden den slags – men forstår godt at manden stopper dem, for det er da utroligt uromantisk at gøre det på den måde!