06/11/15

Om små børneflokke

Mellempigerne er på koloni med skolen denne uge, og ældstebarnet var afsted i sidste uge.
Det er meget underligt at have reduceret børneflok – også meget underligere end vi troede det ville være.
Her er simpelthen så tomt, at det nærmest runger!

Sidste uge var sværere end den plejede at være: pludselig kunne vi mærke hvor stor en hjælp ældstebarnet er i hverdagen, med at følge yngre søstre hjem fra skole, tømme opvasker og hjælpe til generelt – og jeg fik helt dårlig samvittighed over det.
Det er selvfølgelig fantastisk at hun er så hjælpsom og ansvarlig, men vi forældre skal huske ikke at drive rovdrift på hendes hjælpsomhed.

Denne uge har så været nemmere end den plejer, og det føles som om der bare er flere timer til rådighed.

I går havde jeg fx både tid til at sidde og se på mindstebarnet der gyngede i en hel time(mens hun nød opmærksomheden), og bagefter til at tage med ældstebarnet op og se på nye bukser.
image

Der er ingen der skændes; der er ingen der skal følges i skole eller hentes igen; der er kun et barn der skal puttes, og hun falder hurtigt i søvn; der er kun en enkelt madpakke der skal smøres; der er ingen der fyrer hinanden lammere over hvem der skal vælge godnathistorie; der er ingen brok over aftensmaden; og som teenageren sagde, da hun dækkede bord i går:”Vildt! Vi er kun fire: det er jo ligesom en helt almindelig familie!”

Bagefter hjalp ældstebarnet sin lillesøster med at bygge noget lego, og det var helt uvant at høre nogen lege, uden de behøvede skændes om de bedste stykker legetøj og vi voksne svælgede i roen.

Det fik jeg så også dårlig samvittighed over: tænk, at jeg ikke er ved at gå til af savn, når halvdelen af børneflokken mangler, og endda tillader mig at nyde hvor roligt det er?

Men så sendte en af pigernes lærere i morges, en SMS med fotos af mine unger, der sad i solen på lejrskolen og grinede – og lige pludselig savnede jeg dem helt enormt!
Jeg videresendte billedet til ungernes far, der skrev tilbage:”shit hvor jeg savner dem!”

Der mangler klart hvirvlende vejrmøller; plagerier om kager; høj musik; fniseture; diskussioner; og al den larm og liv der er i huset, når mellemtøserne er hjemme – vi andre, mere rolige, mennesker kan jo slet ikke fylde huset ordentligt ud!

Jeg henter dem på stationen i morgen, og glæder mig til at kysse deres glade fjæs, og lade dem fylde med al deres larm og snak – men her til aften har deres far og jeg aftalt at vride det sidste ud af stilheden, og flette fingre over sen aftensmad, når de to rolige børn sover i aften.
Tror det er en god idé lige at lade lidt op!