Om fem årige babyer

I aften, kl. 23.35, er det fem år siden mindstebarnet kom til verden, hjemme på gulvet i stuen.
Fem år!!

image

Vi synes alle fem stadigvæk at hun er en nuttet lille baby, og både forældre og storesøstre slæber hende gerne, når hendes små buttede ben bliver trætte på gåture, og hvis hun gør noget, der får en af os til at hæve stemmen, så behøver hun bare bæve lidt med underlæben, før vi allesammen står klar og trøster.

Heldigvis har hun en personlighed der kan bære al den forkælelse: hun er empatisk, hjælpsom, glad, har en sort, sort humor, og er utroligt beskeden.
Således er hendes eneste rigtige ønsker til dagen en fridag – og en pruttepude.

Så det får hun.
Ninjaman og jeg har begge taget fri, og har lovet hende en tur i svømmehallen.

Ældstebarnet er i Tyskland på lejrtur, men mellempigerne henter vi tidligt fra skole, og så tager vi sandsynligvis i Frederiksberg have med madkurv, og leger det er ferie.

image

Synes det er vildt så meget børn ændrer sig, på så få år. Her er fødselsdagsungen som nyfødt, 1 år, 3 år(med tårer i øjnene af rørelse over fine plastiksmykker), og nu, som fem årig.

Nå, nu må jeg hellere komme i gang med dagen. Der er en glad fødselsdagspige der skal vækkes, med smilehuller, der skal kysses!

14 thoughts on “Om fem årige babyer

  1. Stort tillykke med mindstepigen. hun er virkelig en yndige. Håber rundt får præcis den fødselsdag hun drømmer om. Ønsker alt det bedste fremover ?

  2. Tillykke med hende. Lyder som en skøn, skøn dag – og så kan I jo bare glæde jer over alle de mange gange I de næste par dage skal sætte jer på en pruttepude.

    – hende kan du så i øvrigt heller ikke løbe fra ift. gener 😉

    • Har allerede sat mig på den flere gange. Men det meste af tiden er det nu hende selv der gør det, mens hun griner

  3. Nøøjjj hvor er hun bare lækker!!!! Og nu ved vi jo fra det forrige indslag om kjoler, hvem det er hun ligner!!! Stort tillykke med hende!!!!

    • Det har vi: mellempigerne fik lov at tage med i svømmehal, og på cafe, og nu ligger vi i en bunke og spiser slik og ser en klokkeblomstfilm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *