Om tumle-lege og uhensigtsmæssige navne

Når vi fortæller folk, at vi har fire børn, bliver folk ofte lettede på vores vegne når de hører det er fire piger.
Så siger de et eller andet om, at det er heldigt det ikke er drenge, for drenge leger så vildt.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på hvordan det er at have drengebørn, men umiddelbart tror jeg ikke det der med vilde lege er kønsbestemt – nogle børn er vel bare mere fysiske end andre?

Jeg er på ingen måde et sportsmenneske, men jeg elsker slås og tumle-lege, og det gør mine tre yngste piger også.
Vi har opfundet forskellige lege: med den ti årige laver jeg sådan noget akrobat-agtigt noget, hvor jeg ligger på ryggen og hun balancerer på mine fødder og den slags; med den otte årige leger jeg “slagter-leg”, som er sådan en tumleting, hvor jeg lader som om jeg tilbereder og æder hende (og taler med en sær tysk accent imens – det giver ikke helt mening, men er vildt sjovt); og med den lille er det en slags fange-kilde-leg, der hedder “tæskeleg “.

Jeg har et arbejde hvor jeg, i perioder, skal være meget i beredskab, og jo hårdere dagen har været, jo mere afstressende er det, at komme hjem og smide rundt med et barn i en eller anden fjollet leg, mens deres far laver mad.

Her i onsdags havde jeg haft en exceptionelt stresset dag, men mine piger var inviteret til playmobil-lege-event hos Mannov pr og de havde glædet sig helt enormt.

Det var et vildt fint arrangement, med søde mennesker, lækre snacks og en hel masse playmobil at lege med, og jeg havde fire unger med, der opførte sig pænt og fordybede sig i henholdsvis leg, tegning, vejrmøller på tagterrasse og rydning af buffet.
image

Men jeg havde hovedet fyldt af min dag, og kunne ikke helt samle mig om smalltalk, og selv om det var hyggeligt, længtes jeg, efter at komme hjem og ligge i fosterstilling i sofaen mens jeg tømte tanker om dagen ud over min sagesløse mand.

Den trang holdt jeg nede, ved at tumle lidt med mindstebarnet, i smug.
Sådan bare lige kilde hende lidt eller vende bunden i vejret på hende, når hun gik forbi mig på, steder hvor der ikke var så mange mennesker.

Problemet med tumle-lege, er at de i længden er svære at udføre diskret…

Således også her, hvor jeg stod og forsøgte at smalltalke, da jeg pludselig blev ramt på balden, af en kanonkugle affyret fra en lille playmobil-kanon, af et barn der begejstret råbte:”NU TÆSKER MIN MOR MIG!”, hvor på hun drejede om på hælen og løb – direkte med panden først, ind i en glasdør…

Jeg ved ikke om det var barnets påstand om at hun var udsat for jævnlige tæsk, eller om det var lyden af glas imod barnepande, der fik de omkringstående til at se chokerede ud – men jeg skyndte mig, med dårlig samvittighed over at have startet det der førte til pandebule, at trøste bulet barn.
Mens jeg tænkte over, at “tæskeleg” klart burde skifte navn…

Det ville have været så meget federe, hvis hun havde råbt:”MIN MOR LÆRER MIG KVANTEFYSIK!” eller “MIN MOR TRÆNER MIG TIL OL I STANGTENNIS!” (omend det sikkert havde virket lige underligt, at hun løb ind i en dør, efter at have råbt det?)

Nå. Nu må i have mig undskyldt. Jeg skal ind og lære mit barn kvantefysik.

6 thoughts on “Om tumle-lege og uhensigtsmæssige navne

  1. Jeg er drengemor og herhjemme leger vi dillerleg. En leg hvor man sidder overfor hinanden med spredte ben og skal “ramne dilleren” men en skumbold. Selvsagt vinder jeg hver gang vi spiller. Knap så meget en vinderfølelse når drengene fredag eftermiddag midt i Faktas travleste timer, råber at de altså vildt gerne vil spille dillerleg når vi kommer hjem 😉

  2. ha ha og undskyld jeg griner:) Men jeg er altså den der slags menneske, der griner når andre går ind i døre og sådan. Også når det drejer sig om mine egne børn. Da vi for 2 år siden holdte prinsessepigens 8 års fø’sdag hos farmor og farfar i England, løb prinsessepigen ind i deres glashavedør på sin fødselsdag. Hvem grinede…. Jep, det gjorde jeg for det så så sjovt ud. Altså jeg fik hende trøstet og blodnæsen stoppet men det var under en del fnisen….

  3. Efter en uge hvor jeg har været mega presset og negativ, fik du mig til at græde af grin. Tak, det var lige hvad jeg manglede..:)

  4. Ja tak den med folks putten børn i kasser udfra om de har et vedhæng eller ej, det er sgu lidt træls. Jeg er fx IKKE ligesom alle andre kvinder, selvom jeg har bryster – og selvfølgelig er piger ligeså forskellige som alle andre mennesker 🙂 Det lyder som om du har fået nogle skønne eksemplarer. Mine unger har altid elsket de vilde lege – gerne pudekampe og helst noget der foregik i fuld fart. Det har indbragt dem en masse skrammer og knubs og en vildt god motorik… sjovt nok er det kun den ene, der er blevet kaldt en rigtig dreng (gæt selv hvorfor) 😉 .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *