05/7/15

Vind det sejeste playmobil-vandland

konkurrencen er slut, vinderen blev: maja, med en kommentar fra.d. 20-5.
Tillykke!

Playmobil – som er noget af det legetøj der absolut bliver leget mest med herhjemme – har nu lanceret en helt ny serie med vandpark-tema.

Mine tre mindste piger, og naboens pige, har stort set ikke leget med andet, siden Playmobil for et par uger siden spurgte om de ville teste det, og jeg forudser at de vil hygge sig med det hele sommeren.
Det er oplagt at lege i haven, med legetøj der skal tilsættes vand og gerne må plaske lidt!

Desværre er jeg kommet til at smadre min mobil, hvor jeg havde billeder af deres begejstrede fjæs og ivrige små hænder, mens de åbnede kassen og samlede legetøjet – det var ellers fantastisk, med al den begejstring!

image

Der er 8 æsker i serien, og min børneflok har testet legepladsen, caféen og den store vandpark.
Der er rigtigt meget tilbehør til caféen: bittesmå pølser, pommesfrites, slushice bægre, legetøj og badeudstyr, og legepladsen og badelandet kan en masse sjovt med vand: der er vandrutchebane, bruser og mulighed for at skabe strømning i vandbassinet.

Pigerne har brugt utallige timer, på at “lege ferie”, hvor de små playmobil-børn blev tvunget til at stå op af vandet, fordi de var blå af kulde; de har skændes i køerne til madboden, nogle blev kærester og et næsten-druknet barn blev lykkeligvis reddet.

Min yngste vil gerne anmelde legetøjet her:

Anmeldelse af playmobils badelands-serie, af L, 4 år.
“Jeg har lige været i svømmehallen. Det var rigtigt, rigtigt, rigtigt sjovt, og det vil jeg altid gerne igen!

Men der var ikke nogen rutschebane, og jeg tror heller ikke jeg tør prøve rutschebanen, fordi at så bliver jeg måske våd i mine øjne…

Min playmobiler tør godt prøve den, og så synes jeg det er sygt sjovt, og jeg synes alle børn skal lege med det, for det er sygt, sygt sjovt legetøj!

Og der skal vand i, og jeg eeeeelsker vand, og det er sjovt at man kan få vandet til at dreje rundt og til at sprøjte, og mig og min ven har leget rigtigt meget med det, men jeg vil altså helst være den pæne playmobiler, fordi så er det mest sjovt.
Jeg giver der… hundrede stjerner! Nej.. Syv stjerner! Eller tusinde?”
image

image

En af jer kan vinde det store vandland, der har en værdi af 599 kroner.
Alt i behøver gøre, er at skrive en kommentar nedenfor, så trækkes der en tilfældig vinder d. 23-5.

Indlægget er lavet i samarbejde med playmobil, der har sponsoreret playmobil til test – men begejstringen er ganske ærlig!;)
image
Køb alle PLAYMOBIL’s jubilæumssæt på Legen.dk