I dagene efter min og næstyngstebarnets hjemvenden fra vores ferie i Paris, blev jeg fulgt intenst rundt af mindstebarnet i alle hendes vågne timer.
Jeg har ikke været væk fra hende så længe før, og hun havde sparet alle de ord hun plejer at sige til mig, sammen, og berettede minut for minut,hvad hun havde lavet med sin far og søstre,mens vi andre var væk – indimellem måtte hun så afbryde sig selv i talestrømmen, for at give mig en kompliment eller ae mig lidt.
Meget sødt, og en tand klaustrofobisk…
Morgenen efter vi var kommet hjem, speedsnakkede hun på mig, mens jeg klædte mig på.
“Flot brystebeholder med blomster du har! ” komplimenterede hun mig, og jeg fnes indvendigt, og huskede at hendes ældre søster engang i samme alder, havde sagt:”nice brystebeholder! “, og tænkte det var et sjovt ord de begge to havde galt fat i – og så fortsatte hun glad:” jeg har ingen brystebeholder. Mine bryster skal ikke holdes. De sidder nemlig fast – på mit skelet!”
Hun løftede op i blusen og demonstrerede selvtilfredst hvor godt de var fastmonteret, og jeg prøvede hårdt ikke at grine af hendes fine logik.
Totalt smart at montere bryster direkte på skelettet, for at undgå tyngdekraft og andre ubehageligheder.
Åh hvor er hun altså sød og logisk.
Hun er da SÅ klog. Hvad skal det ikke ende med 😀
Indlægget med Nice brystebeholder var det første indlæg jeg læste hos dig 🙂
Sjovt! Kunne ikke engang finde det, da jeg ville linke.
Men nu fandt jeg det:)
Sjovt med den der brystbeholder – jeg sagde det som barn og mine 3 børn siger det også – det må være logisk for en barnehjerne:-) Min søn på 6 år bruger ordet bedække, hvis han dækker noget til, har prøvet at forklare at det betyder noget helt andet, men det vil ligesom ikke rigtig sive ind….:-)
Haha – den med bedække har mine også brugt!
Hun er da for lækker
Hahaha skøøønt! Da min søn var lille, havde jeg en dag flottet mig og købt en skidedyr aubade bh. Havde ellers gået og skiftet imellem de samme to (kedelige, komfortable) bher igennem lang tid. Imens jeg klæder mig på om morgenen, stirrer den 2-årige forbløffet på dette fantastiske stykke ornamentik, der pludselig sidder på min krop, og udbryder begejstret: “MOR! DU HAR FÅET NYE BRYSTER!!!!”