Den fire årige er svært glad for opmærksomhed.
Som den uventede efternøler i en familie med tre begejstrede storesøstre, har hun lært at spille sine nuttethedskort godt.
Hun er populær og udadvendt, og kan smelte det hårdeste søsterhjerte på et splitsekund – de er bare ikke i stand til at blive rigtigt sure på hende.
Men hendes smalltalk-evner lader dog noget tilbage at ønske, opdagede vi i går…
Ninjaman var til fest, og mellempigerne sov hos min moster, så mindstebarn og jeg var alene hjemme, med den 13 årige og dennes veninde.
Mens vi spiste aftensmad fortalte mindstebarn lidt om sin dag i børnehaven, og da hun opdagede at der nu var hele to store, seje teenagere der lyttede til alt hvad hun sagde og smilede henført af hende, kunne hun næsten ikke være i sin krop af begejstring.
Hun fortalte bl.a om nogle gækkebreve hun havde klippet: nogle havde været firkantede og nogle havde været “rundkantede”, og det gav så tilpas megen teenagejubel, at man kunne se hun sad og vred sin lille hjerne, for at finde samtaleemner at gentage succesen med.
De store piger begyndte at tale om noget andet, og den lille skyndte sig desperat at sige noget, så hun kunne få fokus på sig selv igen:”jeg har engang slikket på en skovsnegl!” oplyste hun, og modtog entusiastiske “ad!!”-udbrud – hvilket jo også en form for opmærksomhed, så den lille rampelys-søger fortsatte ufortrødent med de klammeste historier hun kunne:”Engang lavede jeg sådan en stor prut på toilettet, at jeg blødte lidt på numsen!”
Se, det er såden en historie man helt sikkert skal holde væk fra smalltalk-emner ved middagsbordet , og der blev ret stille…
Jeg startede på at forklare hende, noget med valg af passende samtaleemner, men hun havde selv indset at det måske ikke var den historie der gav bedst, og gik af sig selv over til høfligt at konversere veninden:”nå. Laver du også prut nogle gange? Har du prøvet det herhjemme måske?”
Vi valgte bare at afslutte samtalen her…
Senere på aftenen, faldt hun i søvn i sofaen mellem de to store piger, der hviskende blev enige om at hun vel nok så nuttet ud – men muligvis skulle støttes lidt i kunsten at konversere, inden hun blev større.
Nårh…. hvor er hun sød og hvor dejligt de store gider hende:) Ha’ en dejlig weekend.
I lige måde!
Nuurh, det lille pus, hun gør sig da sine ihærdige anstrengelser og skal helt sikkert nok lære det til perfektion:-)
Hvor er det en sød historie!
Tak!
Den der konfirmations tale i forældre skal holde når hun når der til, bliver lang! – elsker citater fra børn, de er så “lige-ud-af-posen” det er fantastisk!
Hvis de nogensinde skal konfirmeres, har jeg mange citater – har skrevet guldkorn ned, siden de var helt små. Det fylder flere sider!;)
Er vild med dine historier, men ikke med dit nye bloghjem. Det fungerer helt vildt dårligt på min iPhone. Har svært ved at beskrive, hvordan overskriften ryger ned over teksten, hvordan jeg pludselig sidder med en oversigt over andres indlæg i stedet for din tekst, som jeg er nået fire linjer ned i. Besøger din blog med større og større tidsinterval, fordi det er irriterende og besværligt. Synes bare, du skulle vide det.
Årh det har jeg også oplevet! Har forsøgt at forklare det til dem der står for det, men de har bedt mig tage et screenshot,og jeg kan ikke finde ud af hvordan man gør det:oops:. Kan du mon sende et screenshot til mig?