Om ånde, mareridt og musik

Hele weekenden gjorde min kindtand ondt, på hvis-det-hjælper-på-bare-ti-procent-af-smerten-at-dræbe-en-nuttet-hundehvalp-så-gør-jeg-det-måden.

Jamrende gik jeg til tandlægen i går, der spurgte om jeg gerne ville bruge flere tusind kroner  på at få opereret betændte rodspidser af den, eller 500 kroner på at få den hevet ud.

Så nu går jeg rundt med et hul i munden, der smager af død og betændelse og lugter af gnu, mens jeg hører høj musik og venter på min søster.

Noget af det første musik jeg hørte som barn, var Simon og Garfunkel.
Min søster og jeg havde koncerten fra central park på VHS, og så den så mange gange, at jeg stadig kan både alle sangteksterne OG alt hvad de siger mellem numrene udenad.

image

Jeg kører i dag til Odense, sammen med min søster – hvor Paul Simon spiller, sammen med selveste Sting.
Hun gav mig det meste af min billet og hotelovernatning i kommende fødselsdagsgave, og vi er begge lidt høje over at skulle genopleve sådan en bid barndom sammen.

Det er ikke noget jeg hører særligt ofte længere – synes hans seneste plader har været middelmådige – men den nostalgiske del af det er fantastisk, og jeg ved at vi skal skråle så højt med på alle sangene, både i bilen og til koncerten, at min betændte ånde muligvis slår hende bevidstløs.

Jeg vågnede iøvrigt i nat, fra et mareridt der for en gangs skyld ikke handlede om zombier, men om at jeg skulle hilse på Paul Simon og kom til at spytte tænder og betændelse ud over ham.

Ved ikke helt hvorfor det var så skræmmende, men det var det, og jeg var nødt til at tænde lyset og surfe lidt net, før jeg turde sove igen, og her faldt jeg så over nyt, godt mareridtsmateriale, på denne her fremragende tumblr -blog.

image

Jeg kan huske at jeg måtte gøre det samme med mine smølfer om natten, da jeg var 4-5 år.
Kunne ikke klare tanken om at de gik frit rundt om natten…

16 thoughts on “Om ånde, mareridt og musik

  1. Øv med tanden! I en alder af 27 har jeg heldigvis været forskånet for at skulle til en “rigtig” (læs: dyr) tandlæge, da min svigermor er tandlæge og derfor fikser bisserne gratis 😀

    Jeg kører i skrivende stund fra København mod Odense, hvor jeg først skal flette hånd med min mand i biografmørket og senere skråle med på Paul Simon og Sting! Hvis jeg ser en der mangler en tand og lugter lidt af død gnu fra munden, så hilser jeg på dig!

  2. Jeg kan (heldigvis!) ikke nikke genkendende til den tandpine du omtaler.
    Men til gengæld beskriver du mit forhold til Paul Simon meget præcist. Han blev ofte spillet hjemme på min elektronik-interesseret fars enorme højtaler da jeg var lille (sammen med Enya og Kate Bush, naturligvis).
    Så da min kæreste ringer til mig på arbejde i dag og spørger om jeg vil med til Odense er det nok forståeligt hvor lidt arbejde jeg har fået lavet siden da!
    Jeg hilser også på samtlige tandløse hunkøn (det er mig som ligner en overstatisk 5årige).
    Ha’ en god koncert!

  3. Åh gud.. Jeg har fået lavet (og betalt!) for den der øvelse med at få fjernet betændte tandspidser 2 gange på samme tand, så jeg kender så udmærket til den der helvedes-smerte… Det værste af det hele er, at det var penge lige ud af vinduet, da spidserne nu er kronisk betændte, så tanden skal alligevel ud på et eller andet tidspunkt…

  4. Hvor er det bare sjovt at læse om din barndoms oplevelser med S&G i Central Park! Jeg startede med at optage koncerten på min kassettebåndspiller med mikrofonen lige foran tv’et og alle i stueskulle holde kæft i de timer koncerten varede! Jeg hørte det bånd tyndt indtil det ikke kunne mere. En dag da VHS blev almindeligt ønskede jeg mig filmen som du havde og fik den. Senere har jeg købt koncerten på cd. Den bor fast i cd-spilleren i min bil, til stor irritation for mand og børn når vi kører langt, for de undgår ikke en seance hvor mor-chaufføren skråler med på Mrs Robinson, stille synger 2. stemme på Sound of Silence eller netop som du kan alle tale- kommentarerne imellem numrene. Åh ja

    • Fantastisk!! Fedt at høre om en der har det på samme måde;). Du skulle have været der!

  5. Simon & Garfunkels musik var også noget af det første musik jeg “rigtigt” kunne lide. Senere blev Graceland det første album jeg SELV købte for mine EGNE penge. Jeg skal stadig helst høre det tit + jeg kan alle sangene (også Ladysmith Black Mambazo-delene. Næsten). Jeg håber at han også er god med Sting, hvor er du heldig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *