Om hotel og alenetid

Jeg har vinterferie hjemme med de tre yngste piger denne uge – ældstebarnet rejser til Liverpool på Beatlesferie med min moster i morgen(heldige asen!), og Ninjaman er på arbejde.

Pigerne har klæbet til mig som burrer de sidste par dage, og kørt en eller anden form for indbyrdes konkurrence, om hvem der kan give mig flest tegninger/sidde tættest på mig/hjælpe mig med mest muligt – en opførsel som er lige dele nuttet og klaustrofobisk, og bunder i det skræmmende jeg foretog mig i weekenden: var på ferie UDEN dem!

Det var godt nok kun et døgns tid jeg var væk (mere info om hvad jeg lavede følger…), men jeg overnattede på HOTEL, hvilket i børnenes øjne er det ypperligste, mest eksotiske og ferie-agtig, man kan foretage sig – og, må jeg indrømme: sådan har jeg det også lidt.

Jeg var inviteret til at overnatte på det lækre hotel Scandic front, lige ved skuespilhuset og Langelinie, og det føltes vanvittigt dekadent at dingle alene gennem Nyhavn, efter en aften med lidt for mange drinks, og lægge sig til at sove i en nyredt kæmpeseng – istedet for at skulle lede efter busser der kører til forstaden, og krydse fingre for at der ikke lå alt for mange børn og fyldte i min del af sengen når jeg kom hjem.

image
Jeg havde fået et stort værelse, i to plan, på sjette etage, med udsigt over byen – og egen altan!

Når man er vant til at sove i flok, er det lidt mærkeligt at sove alene, og jeg startede også med at ærgre mig over, at der ikke lå en lækker mand og ventede i sengen (mest af alt, fordi jeg godt kunne have brugt lidt hjælp, til hvordan den fancy kaffemaskine virkede), men da jeg først havde vænnet mig til det, var det temmeligt fedt at være alene: kunne brede sig i sengen, uden at blive vækket af nogen med mareridt/sengetisning/vandmangel; pleje mit morgenømme hoved under en varm bruser i 100 år, uden at blive forstyrret af nogle der skulle på tønden; og bagefter gå ned til velekviperet morgenmadsbuffet, og spise tre tallerkener, der nogenlunde så sådan her ud:
image

Sendte naturligvis kun billeder hjem til pigerne af min dessert, der så anderledes sund ud:
image

Jeg vred de sidste minutter ud af min alenetid, og læste aviser i solskinnet på værelsets altan, og tjekkede modvilligt ud – her gad jeg altså godt komme igen, på en kærestedate!

I toget hjem, modtog jeg et hav af sms’er, fra mellempigerne, der ikke kunne vente på at høre om alt jeg havde oplevet på min langvarige udlandsrejse – og da jeg nåede til vores vej, blev jeg mødt af jubelskrig og børn der løb mig i møde:
image

Mindstepigen var lige så begejstret, men løb mig ikke i møde – fordi hun var ved at stille op til mit hade-brætspil nummer et:”hello Kitty muffin spillet”.
(Som hun iøvrigt snyder helt vildt tydeligt i, hvilket jeg må indrømme, at jeg lader som om jeg ikke ser, for så er spillet hurtigere overstået….)
image

…Så det er måden at blive populær og uundværlig på: smut på hotel et døgns tid, og bliv husets populæreste menneske, i flere dage efter.

Man skal selvfølgelig kunne leve med store doser “hello Kitty muffin spil “- men det er faktisk det værd!

14 thoughts on “Om hotel og alenetid

  1. Ah, hvor lyder det dejligt det der hotel. Jeg er afsted ca 1 til 2 gange om året med mit job (ms bloggen) men mine unger glæder sig vildt meget hver gang til jeg er væk et døgns tid. Hmmm:/ kunne måske have noget gøre med farens massive forkælelse af dem mens jeg er væk. Ved det ikke men når jeg er hjemme igen er de nu altid så søde og kære. De kan endda finde på at sige de har savnet mig:) jeg synes det er vildt mærkeligt at sove alene og vænner mig aldrig til det men jeg nyder det nu alligevel:) kender ikke lige det der hello kitty muffin spil men det er meget pink…:)

    • Dejligt med forkælelse! Det var mine vist også blevet, mee mgp og længe oppe, men det stoppede dem ikke i at klistre på mig!

  2. Pingback: Om blogflyt og en luksusdag | Superheltemors bekendelser

  3. Pingback: Om kærestetid og sygdomscrap |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *