Ved ikke lige hvad der blev af hele den sidste uge – den forsvandt i en sky af julefrokosttømmermænd, arbejde, hospitalsbesøg med min far, kreative projekter med unger, byggerod, børn, Ninja, arbejde, selskabelighed og almen løben-rundt-om-mig-selv-og-panikke-over-travlhed.
Synes det har været en usædvanligt hektisk december i år, men nu byder de næste dag på ro og ingen planer, og jeg glæder mig allerede.
Har en god stak bøger liggende klar: selv læser jeg Richard Ford:”Canada”, som lover godt, og for mellempigerne læser jeg “Ronja Røverdatter”, som jeg ved er fantastisk og de er meget opslugte af.
Lige nu ligger jeg i min seng og læser blogs, og jeg kan høre ungerne skråle julesange for fuld skrue nede i stuen.
De synger:”et barn er født i baconhjem”, som er en misforståelse deres mindste søster lavede, men den har hængt ved, og det bliver også den version vi synger rundt om træet i aften!
Synes det er ret morsomt, og kan stadig fnise af dette gamle indlæg, om misforståede sangtekster.
Håber i får en dejlig juleaften, allesammen!
P.s: havde også et lille julemandagstip om kærlighed, optaget på video – kan ikke lægge det på her, men det kan ses på bloggens facebookside
Det er så sjovt, det med de misforståede sang tekster. Er man til britisk humor, så søg på Peter Kay på YouTube, mener det er lyrics høne wrong, eller noget i den stil – virkelig sjovt.
Glædelig jul
Tak!
Da min mand så billedet af baconkrybbespillet var eneste kommentar: “Alt bliver sjovere med bacon”. Det kan man ju kun være enig i! 😀
Klog mand!
Ha,ha lidt ulækkert, men vildt sjovt foto!
Her sang de “we will, we will FUCK you…” I den mellemstes børnehave! Eller det gjorde hun i hvert fald : )
Haha sjovt!