Om hvordan man får små børn til at tro på julemanden – et mandagstip

Min 8 årige – den tidligere nisse-numse-sniffer, vil her gerne give mandagstip, om hvordan man får sine børn til at tro på julemanden:

” Altså…
Jeg synes det er godt at børn tror på julemanden, fordi det er hyggeligt.

Jeg fandt selv ud af at julemanden ikke var rigtig, fordi det var min onkel der kom med gaver, og jeg kunne kende hans ansigt.
Der var jeg nok 6 år, måske.
Jeg blev lidt skuffet, fordi jeg altid havde troet på ham, men det var stadig okay.

Julemanden kommer hjemme hos os om dagen, juleaften.
Så har han en gave til hver af børnene, som er noget man kan lege med, så tiden går.
Sidst fik vi vist malebøger.

Hvis man skal have små børn til at tro på julemanden, skal man sige at man har set hans rensdyr.
Det mest oplagte er, at sige man har set ham selv.
Jeg kan fx sige sådan her til min lillesøster:”jeg har set julemanden,og jeg fik lov til at køre i den der han flyver i, og jeg gav rensdyrene gulerødder”
Det vil hun tro på – og rensdyret Sven fra hendes yndlingsfilm, spiser gulerødder.

Min lillesøster tror vildt meget på ham, og sidste jul var naboen julemand, og før han kom herover, kunne vi se gennem vinduet, at hans tøj hang over en stol, og så bildte vi min lillesøster ind, at der var nisser hos naboen, så hun blev helt vild af spænding!
Han talte med sådan en god julestemme, at jeg kan godt forstå hun troede på det, og han havde gavebånd på skoene !

På en måde tror jeg stadig på julemanden.
Altså – julemanden kan jo ikke nå hele verden rundt, så derfor er man nødt til at få andre til at spille ham hver jul – men den rigtige julemand tror jeg faktisk er derude et sted.
Det tror min bedste veninde også.

Min mor har været julemand i et juleteater. Mange gange faktisk.

image

Det er ret sjovt, men jeg ved godt at hun ikke er den rigtige, for hun spiller altid sådan lidt mærkelig.
Julemanden er ikke mærkelig, han er bare rar og sød.
Det er hyggeligt at tro på ham!”

(Visited 240 times, 1 visits today)

6 thoughts on “Om hvordan man får små børn til at tro på julemanden – et mandagstip

  1. Tak for et hyggeligt – og tankevækkende – indlæg! Min 5-årige er for første år lidt skeptisk omkring Julemanden. Jeg troede, at jeg havde fået ham overbevist, men der må være sket et eller andet i børnehaven i dag, for her til aften sagde han pludselig, at han godt vidste, det bare var os, der kom med brevene (Julemandens flaskepost), og at nisser bare var klædt ud. Så måtte jeg sige, at ja, mange nisser og julemænd ER klædt ud, men det er fordi, de gerne vil være lige som de rigtige, for de rigtige findes skam. Nu er jeg spændt på, hvor længe den holder 😉 6 år, siger hun…så er det måske sidste år, jeg kan holde den kørende med ham? Mon troen stopper, når de kommer i skole? Næsten en trist tanke 🙁

    • Nu indrømmede min 8 årige jo, at hun stadig tror lidt;)
      Så måske kan.den.holde længe?
      Min ældste spurgte os direkte,da hun var ca 6, og sagde at vi ikke måtte lyve – så vi indrømmede.
      Nr to brød grædende sammen en jul hvor hun også var ca 6, og havde genkendt julemand, og tænkt at hun sikkert var for uartig til at den rigtige gad komme, og så fortalte vi det, og hun.bleb lettet!
      Nr tre sagde før jul sidste år – hvor vi stadig troede at hun troede – at hun havde gættet det var falsk allerede julen før, men det var så hyggeligt, at hun syntes vi skulle blive ved.
      Det syntes de store også.
      Lang smøre – ville også bare sige, at jeg tror han kan blive ved med det noget tid endnu, og også nyde magien i det, selv når han ved det;)

    • Det hedder de heller ikke helt – men jeg skriver ikke deres navne på bloggen, da de ikke skal kunne googles på navn fra blog.;)
      Hvis du er meget nysgerrig, svarer jeg gerne i mail:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *