Om silkeler – et mandagstip

Dagens mandagstip er et, som en af jer efterspurgte i forbindelse med et andet indlæg:”hvad er silkeler, og hvordan bruger man det?”

Indlægget bliver lidt mere håndarbejds-blog, end normalt – beklager, til de af jer der finder den slags virkeligt kedeligt – men jeg synes faktisk at det er sådan en hyggelig ting at lave med børn, og vil gerne dele tippet.

Min 8 årige vil gerne fortælle, og give tips til hvad man kan lave af det, her:

“Silkeler er sådan noget modellervoks der er helt blødt og lidt klistret.

Det tørrer af sig selv, og så bliver figurerne helt lette.
Det hedder også “silkclay”, men vi kalder det bare silkeler.

Det er nemt at lave noget der er flot, og man kan lave mange forskellige ting.

Vi kan allesammen godt lide at lege med det, også min mor og far, og min onkel, og alle mine søstre.

Når jeg får mit eget værelse, skal det være et slik og kage-værelse, og jeg har lavet en masse ting der kan pynte.
Her er mit dørskilt, til når jeg får værelset:
image

Det skal forestille: en slikstok, en halv donut, nogle slikkepinde, og en kage.
Min søster lavede den med slikkepindene, jeg lavede de andre.

Jeg købte også sådan en trækassedims til at stille mine smukke ting på, og den har jeg malet, og så er jeg ved at pynte den med silkeler.
Det har taget sygt lang tid…
Det skal forestille flødeskum og slikkepinde rundt på kanterne, og så er der bittesmå is, slik og kager på.

image

Min søster er også ved at lave navneskilt, men hun har kun fået lavet tre af bogstaverne endnu. Min far hjalp hende med fiskene, så de lignede et A.
Hun har blå vægge på sit værelse, så hun vil have enten et hav-værelse eller et is-værelse. Hun skifter hele tiden mening!
image

Man kan lave alt muligt ud af silke-ler:
– Man kan lave cupcakes og lege konditori. Jeg har rigtigt mange, jeg ønsker mig dem af min mor, for hun er god til at lave dem!
– Man kan lave småt mad til barbiedukker, playmobil og petshop
– Man kan lave små figurer der kan stå på toppen af æsker eller glas med låg
– Man kan sætte det på et lærred eller et stykke træ, og lave et billede
– Man kan klistre det på tomme toiletruller og lave blyantsholdere
– man kan lave nisser, til et nisselandskab
– man kan lave tegneseriefigurer – fx Finn og Jake. Det laver min storesøster i julegave til min anden storesøster!
– Man kan lave små dyr af silke-ler, og så bygge huse til dem af papkasser.

Man skal bare huske at putte låg på æskerne, for ellers tørrer det ud.”

———-
Håber nogle af jer kan bruge tippet til inspiration!

Jeg kan anbefale at man køber den type der hedder “silk Clay” – der findes andre typer, men de er ikke så smidige og krakelerer lidt når de tørrer.

Man kan få bittesmå æsker til ca 20 kr pr stk, og kæmpebøtter til ca 150 pr stk.
Ærgeligt der ikke findes en mellemstørrelse – men for os kan de små bøtter slet ikke svare sig i længden, så vi har købt primærfarverne i de store bøtter, og de har foreløbigt holdt i halvandet år, selv om vi har lavet det en del!

Jeg har endnu ikke fundet det i en fysisk butik, men har selv købt vores hos cchobby.dk, der har et stort udvalg. Det uden kugler i fungerer bedst, synes vi.
Jeg har lavet det her Scherfig-agtige billede, til en veninde søn.
image

(linket er affiliate)

(Visited 533 times, 1 visits today)

15 thoughts on “Om silkeler – et mandagstip

    • Tak!
      Perler er jeg ikke glad for, så respekt for det!
      Vi gør det mest i malerier, ler, akvarel og decoupage.
      Jeg har ikke nemt ved at lære nyt, men pigerne er lærenemme og kommer hjem fra skolen med mange idéer

  1. Silkeler, anede ikk det fandtes, er nu noteret med store bogstaver på ide listen til pigernes julegaver, tak 🙂

  2. TAK, Super mommy. Jeg sad lige og vred hjernen over, hvad pokker jeg skal skrive på pigernes ønskelister – især den mindste, som har et enormt forbrug af modellervoks – og det her er jo perfekt!
    Anne

    • Ja det kan virkeligt anbefales! Det er dog en god idé at sidde ved siden af.dem, og.lære dem at begrænse hvor meget ler de bruger – men mindste ville lave kæmpestore ting.eller blande leret, hvis ikke jeg hjalp hende en del. 😉

  3. Det er sg da bare et fedt materiale! Melder historien noget om hvad det er lavet af, – ehh….sådan ift kemi, så de ikke sidder og opsuger en masse blødgørere og kræftfremkaldende lort igennem deres små pølsefingre? Undskyld hvis jeg drypper malurt i silkeleret, men du ved…. der findes så meget kemisk shit, vil gerne være på forkant. Har et spørgsmål til robustheden: Ville det (færdige tørre materiale) være stærkt nok til at kunne bruges til mester jakel hånddukker (hoveder)?

    • Det skulle være helt giftfrit – meget af det består af vand, der fordamper når det tørrer op.
      Ved dog ikke om det er en god idé at spise det;)
      Det lugter lidt sæbeagtigt, men ikke kemisk. Klistrer ikke, udtørrer ikke hud.
      Man kan sagtens lave holdbare dukkehoveder – vi lavede fingerdukker engang, som holdt fint.
      De færdige ting tåler ikke at blive våde, men de smuldret ikke og holder til selv hårdhændet leg. Smådetaljer, som roser på kager, ryger heller ikke af, selv hvis de ligger og skrumler rundt i bunden af en legokasse

  4. I samme “serie” som silk clay, findes der foam clay, som er samme konsistens, men små kugler.. Vi har købt det hos Millemaj, en mega fed krea butik i Frederikssunds gågade.. Mine unger har lavet mega flotte magneter, øreringe osv, og der er mange gode ideer hvis man søger på youtube..

    • Jeg synes bare foamclay er lidt sværere at forme? Har kun prøvet en lille æske, og brugt det til pynt. Hvad har i lavet med det? Nysgerrig 😉

  5. Hvor er I seje til at lave flotte ting alle sammen! Og det der Silk Clay lyder smart. Jeg har netop i dag købt noget smykkeler i Panduro, men der tror jeg ikke, de havde det der Silk Clay. De havde noget, der hed papirler, tror jeg, men det så ikke så smart ud.

  6. Jeg har kun købt et par enkelte bøtter med foam, og resten silk, så vi bruger det bare til at lave lidt ekstra effekter.. Den store på 13 har lavet små fine griseøreringe, mellemste dreng på 7 laver mest magneter og nøgleringe, og mindste på 3 synes vare det er fedt at blande sammen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *