Det der håndværkerrod er ved at være trættende…
Det bliver fantastisk når det er færdigt – men lige nu trækker det bare tænder ud, at bo på lidt plads, med fremmede mennesker der saver og hamrer lige foran vinduerne fra 7-20 hver dag.
Tagbjælkerne er dækket til, med en presenning, der flaprer på en måde, så det FULDSTÆNDIGT lyder på samme måde, som når hjerneædende zombier kravler op af muren til soveværelset.
Den lyd har kostet mig mange vågne nattetimer, og søgen efter lommelygter, for at tjecke om det virkeligt stadig bare var presenning der flaprede.
Det har det (foreløbigt) været hver gang – men man er jo nødt til at være på forkant, hvis nu det ikke var.
Drømte i nat, at Ninjaman havde lokket håndværkerne til at placere badekarret ude i haven og begrundede det med at:”så kan naboerne også få glæde af det!”, og toilettet inde i brusekabinen, med begrundelsen:” så kan man jo skide, mens man skyller?”
Da jeg vågnede, var jeg stadig lidt sur på ham, og fortalte ham om hans dårlige natlige beslutninger.
Han funderede lidt over det, og sagde så – lidt for begejstret:”det der med toilet i brusekabinen er faktisk en ret god ide – så kan man spare tid, og skide mens man skyller!”
oh no! Må kende ham lidt for godt, når jeg kan drømme de replikker frem, som han rent faktisk vil sige…
—–
Iøvrigt: hvis vi absolut skal ændre i byggeplanerne nu, så skal det kun være for at implementere nogle af disse fremragende, fremtidssikrede zombie-sikkerheds-detaljer, som en venlig læser ved navn Anne har sendt mig – men hvis nogen af jer kan låne mig 661.000 kroner, er jeg klar på at snige sådan en hytte her op i baghaven, som en anden læser, Annikka, har sendt mig.
Tak for jeres støtte!
Til orientering vil jeg lige sige, at Pentagon har en slagplan i forhold til at beskytte menneskeheden mod zombieangreb! Det er jo meget rart at vide!
http://www.foreignpolicy.com/articles/2014/05/13/exclusive_the_pentagon_has_a_plan_to_stop_the_zombie_apocalypse
Uh – det glæder mig!
Tjek lige denne nye online tv-station ud, der er en udsendelsesrække om hvordan man bedst nakker zombier. http://tellymo.dk/
Middelgrunden er til salg! Det må da løse zombieproblemet hvis man flytter derud? Desuden kan man også isolere sig fra ebola og sårn. Måske vi skulle slå os sammen nogle familier (øen koster 16,5 mio). Ingen søskende og fætter-kusine konstellationer, dog, for vi skal have genetisk variation nok til at kunne genstarte menneskeheden via vores børn!
What!! Det er da den ultimative plan!
Jeg er på. Klart.
Kunne også være hyggeligt?
Og min exmand har en båd, så ham tager vi også med derover!! Jo jo, god plan, såmænd! Men jeg må altså lige høre, – har du nogensinde fortrudt at du har set zombie tvserier? (Jeg spørger fordi jeg godt kunne tænke mig at se The Walking Dead (er det ikke det den hedder), men jeg kan ikke gennemskue om dt er for dumt. Så Dødens Gab som stor teenager (der elskede at svømme og snorkle ved klipperne på min barndoms ø), og straks da jeg havde set den,, syntes jeg ikke det var sjovt mere. Og har ikke nydt det på samme måde ever after. Så måske er det for dumt at se den? Tilbage til spørgsmålet: har du fortrudt? Skal jeg lade være?
Jeg så første sæson walking dead, og havde ekstra mange mareridt i den periode, så har ikke set resten.
Den har ikke gjort fobien værre – men skal alligevel aldrig se mere!
Okay. Jeg skal ikke se den. Er til gengæld gået igang med 6feet under. Gooood! Fuldkommen overdrevent højlydte kysselyde (underligt. Man føler nærmest man befinder sig inde i hovedet på en af dem der kysser. Meget autentisk. ) Men skøn serie.
Elsker den serie!!!
Havde ikke bemærket kysselyde – må se den igen!