Om pessimisme vs ægte spænding

Der er gang i byggeriet i vores have for tiden, og jeg ser med gru, hvordan mit fine syrentræ, sommerfuglebusk og ukrudtsbed, bliver mejet ned, og erstattet af murbrokker og mudderhuller.

Som ægte sortseer, forventer jeg hele tiden, at en af følgende ting sker:

1. At håndværkerne pludselig ikke gider mere, og bare efterlader os i murbrokker

2. At et eller andet styrter sammen/bryder i brand/starter oversvømmelse

3. At de – ligesom i “ringenes herre”, kommer til at grave for dybt, og vækker et eller andet monster/balrog/zombievirusinficeret pindsvin, og kickstarter verdens undergang.

På den måde er jeg temmeligt meget et irriterende menneske at være gift med – eller bare være.

image

Børnene er anderledes euforiske, og jubler af lykke hver gang der er blevet taget et nyt spadestik.
De taler næsten ikke om andet, end boligindretning, og har foreløbigt fremstillet så mange malerier, sættekasser og puder til deres kommende værelser, at det fylder to flyttekasser.

Den fire årige – hvis “værelse” hele hendes liv bare har været et komfur, et bord og en hylde inde i stuen – er særligt begejstret, og bruger al sin vågne tid på at gå rundt og besigtige murbrokker, mens hun fryder sig.

I morges var der legetøjsdag i børnehaven, og hun slæbte en ekstra tung pose med sig på cyklen.
Vi havde lidt travlt, så jeg var glad for at hun selv havde fået pakket legetøj, uden at jeg havde behøvet hjælpe med at finde ting, så jeg smed bare posen op i cykelkurven, og så kørte vi.

“Se!!” Råbte hun til veninder i børnehaven, og løb ind til dem med sin legetøjspose:”jeg sagde jo at vi bygger værelse!”
De kiggede interesseret i hendes pose – der viste sig at indeholde 3 playmobilfigurer, OG 5 kilo murbrokker, søm og stumper af gulvbrædder, som hun åbenbart havde sneget sig til samle.
En meget sær ting at have med – men fantastisk med den glæde hun har.

Må prøve at lade mig smitte af hendes glæde, og siger hele tiden til mig selv : det her skal nok gå godt, det er ikke for godt til at være sandt, jeg må godt glæde mig!

10 thoughts on “Om pessimisme vs ægte spænding

  1. Det bliver så fantastisk når i kan høste frugten, men indtil da er jeg helt på din side, sådanne projekter er aldrig helt uden frygt 😀

    • Oh ja, glæder os sådan! Har levet på lidt plads så længe,det bliver underligt pludselig at have plads.(selv om det nok skal.blive fyldt op af rod;))

  2. Jeg har sådan en fæl tendens til slet ikke at kunne overskue, når mit hjem er midlertidigt ude af drift pga flytning, renovering, maling, eller bare ombytning af værelser. Får undergangsfornemmelser af det Til gengæld synes jeg det er vildt hyggeligt og meningsfyldt at hjælpe veninder med at male og renovere. Jeg har alle dage håbet at nogle af dem havde det på samme måde, så vi kunne “bytte” lidt. Og holde håbet oppe his hinanden. Men da det ikke helt er gået sådan, har jeg bare konsekvent undgået at male, renovere og flytte i mange år ; o))

  3. Åh hvor havde jeg dog klappet i hænderne hvis et af børnene i ‘min’ børnehave var kommet med en pose fuld med murbrokker. Fantastisk! Men hvor kan jeg også godt forstå dig. Især den med de zombievirusinficeret pindsvin, man har vel set Poltergeist

    • Så ikke de voksnes reaktion – tænker lidt de sikkert synes jeg er sær, når jeg giver min unge sten og affald med?;)

  4. Jeg har en syrenbusk i potte du godt må få, når I kommer ud på den anden side.
    Wops, en bekymring mindre 🙂

  5. Pingback: Vind gavekort til bobles tumlemøbler | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *