Om dovne ferier

Jeg havde ferie hele sidste uge, og brugte weekenden til – på forskud – at være deprimeret over at ferien snart var slut.

På den måde er jeg virkeligt ikke god til at leve i nuet!

Det føltes bare slet, slet ikke som om ferien havde været ferie-agtig nok – de sidste 3-4 dage var flere af os halvsløje og der sumpede vi bare, i heldags-nattøj, med hævede kvoter for brug af ipad og indtagelse af sukker – hvad blev der lige af alt det vi skulle have lavet sammen?

Da mine kolleger spurgte hvad vi havde lavet i ferien, i går morges, klynkede jeg først over hvor meget skærm vi havde spillet, og hvor lidt vi havde lavet – ind til jeg kom i tanke om hvor meget vi egentlig havde nået, af alt det hyggelige man ikke når til hverdag, i den første halvdel ferie: både familiebesøg, hjemmelavet sushi-ædegilde hos venner, fødselsdagsfejring, hospitalsbesøg, skovtur, og fremstilling af lerdimser.

20141021-085409.jpg

20141021-085417.jpg
Okay – ved ikke hvorfor jeg havde så dårlig samvittighed over 4 efterfølgende dage med slik og skærm…

Jeg havde også de tre store piger med ind til kulturnat i København, mens Ninja og mindstebarn hyggede hjemme.
Vi havde ikke lagt en plan, og dinglede bare rundt og så på ting.
Botanisk have var vildt flot, med oplyste træer – men uvist af hvilke årsager, har jeg primært fotos af bare statuebalder…:

20141021-085455.jpg
Ville ønske jeg kunne sige at det var børnene der syntes det var sjovest at tage de billeder….

4 thoughts on “Om dovne ferier

  1. Haaaaaaa! Ja man glemmer nogle gange de gode ting man faktisk fik lavet – bare fordi man jo har meget mere fornøjelse ud af at banke sig selv oven i hovedet med alt det cirkus man stadig synes man også lige skal stable på benene 😉

  2. Det her indlæg kunne være skrevet af mig….. Vi havde kun 5 dage i alt, og hele søndagen var jeg kropumulig af dårligt humør over, at ferien var forbi. Og hvad havde vi nået? Ingenting…. ihvertfald ikke så mange Instagram-moments og ting at krydse af på to-do-listen (med et hus er der jo altid noget, man burde lave, ikke?) Men hov vent. Jeg har da fået læst en bog (ja, det er en præstation!), vi var i Tivoli, var i biffen, sov længe, var sammen, havde nogle af ungernes venner på besøg osv……. Og så fik vi slappet af. Det skal man altså bestemt ikke underkende værdien af!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *