Om børnehaver – et mandagstip OG en konkurrence!

Mindstebarnet, 4 år, vil gerne give mandagstip om hvad en børnehave er – og i dag er der endda en konkurrence tilknyttet:
” en børnehave er hvor man kan lege og man kan også være i hallen og man kan også lege i hallen. Man kan kun lege!

Det er ligesom arbejde, men det er også lidt kedeligt.

Det der er kedeligt er mastiks (gymnastik).
Jeg kan faktisk ikke huske hvad vi skal, bare fordi det er så kedeligt!

Det der er mest sjovt, er at lege med fifi, og barbie, og puslespil, og mor og far og børn.

I julen der kommer julemanden og vi synger kun julesange. Det elsker jeg!

Jeg kan ikke lide vinter, men jeg kan godt lide sommerfugle og sol og jul!

Jeg har lige fået en hestedukke, og på fredag skal jeg have den med i børnehave. Den er vildt pæn!
Man må gerne have legetøj med i fredagen.
Sidst havde Mynte en pony med, og Josephine havde dukker med, men jeg havde bare glemt det. Så græd jeg altså lidt…

Der går også små børn. Nogle af dem er ret nuttede – men Freja er dum, fordi hun laver mange slå-ting!

Der er også drenge i børnehaven. Drenge er meget fjollede!
Villads skriger altid når vi kysser ham! Så siger han:”AD!”
Engang tog vi læbestift med og kyssede ham! Hahaha – det var SÅ sjovt!

Når mor afleverer mig, løber vi ud til døren og kysser farvel.
Jeg er hurtigst! Jeg har en brun kjole og den er flot, jeg tror den vifter når jeg skal løbe i dag!

Jeg kan godt lide at lege børnehave, når mine venner er på besøg. Så er jeg den voksne, der siger at vi skal spise og den slags. Jeg er ret skrap!”

——–
Konkurrencen er slut.
Tak til alle, for jeres hyggelige minder , det var dejligt at læse om.
Og så en konkurrence til andre glade børnehavebørn: playmobil – der laver det legetøj mine børn har leget allermest med – har netop lanceret nogle fine nye produkter i “citylife”-serien: børnehaven, legepladsen, bilen og mange flere.
En heldig vinder, kan her løbe med den flotte børnehave, til en værdi af hele 849 kroner!
Skriv en kommentar nedenfor, med hvad du husker bedst fra din egen børnehavetid, så trækkes der en tilfældig vinder d. 8-10!

20140929-083923.jpg

139 thoughts on “Om børnehaver – et mandagstip OG en konkurrence!

  1. Uhh, det tror jeg, mit mindstebarn ville elske at lege med. Han har altid frygtelig travlt med at komme hjem, når vi er ude. Så skal han lege, hvad vi har oplevet og set. Han skynder sig at smide sko og jakke og vasker hænder (ja, den er god nok), så han kan komme i gang med at lege hurtigst muligt.
    Jeg har ikke gået i børnehave. Min mor gik hjemme med mig. Det var ok. Jeg havde det dejligt og legede mange ting. Men når jeg tænker tilbage, ville det have været rart med nogle legekammerater. Der boede ingen børn i vores kvarter. Kun ældre mennesker. Men de var nu også søde og hyggelige at spille ludo og æsel med.
    Så jeg har ingen minder fra børnehaven, men minder om hygge med vores gamle nabokone. Jeg kan huske, at jeg sad i hendes hyggekrog og spiste hjemmebagte makroner, mens hun voksede tråd til filtsålen til de hæklede hjemmesko, hun var ved at lave. Hun var en ældre dame, man ikke ser så mange af mere – med hårnet, kjole og smækforklæde med kryds på ryggen.
    Og jeg husker, at jeg legede i haven og marken tæt ved og forestillede mig, at jeg var eneboer eller levede i naturen og samlede skvalderkål, som jeg “kogte” over et legebål (uden rigtig ild). Lavede hemmelige gange i kornmarken. Klatrede i træer.

  2. Jeg husker at jeg havde lampen på min knage. Og vi legede med puslespil. Jeg kan også huske hvor stor min kusine var da jeg startede (jeg fik hendes plads).

  3. Jeg har fire børn herhjemme! Den yngste blev 5år i lørdags! Han ønskede sig udelukkende playmobil, og ville elske legepladsen

  4. Jeg gik i børnehave i 1986-1989, og jeg kan huske at pædagogerne sad og røg på stuen når vi spiste frokost. Ja det var en anden tid! Jeg mindes at dratte ned fra klatrestativet og brække min arm. Og dengang Christian viste mig sin diller mens vi sad og spiste.

  5. Jeg er åbenbart så gammel at jeg aldrig har gået i børnehave. Jeg gik til gengæld i dagpleje lige indtil skolestart. Det husker jeg som en dejlig tryg tid. Jeg husker at sove middagssøvn i husets drengs køjeseng

  6. Jeg har en Playmobilfreak hjemme, så selvfølgelig må jeg kaste et lod i puljen.

    Jeg husker bedst den dag alle os fra Blå stue spiste en masse ‘ærter’ (guldregn) og alle kom på skadestuen. Meget dramatisk!

  7. Uha, den ville min søn elske at lege med 🙂
    Jeg har ikke selv gået i børnehave, jeg blev passet hjemme af min mor. Det, jeg husker bedst fra den tid, er, at der altid var tid til leg og hygge. Vi mødtes tit med andre hjemmegående mødre og deres unger, og så blev der leget og tumlet til den helt store guldmedalje 🙂

  8. Jeg gik i børnehave fra 1993-1996 det jeg husker bedst var at jeg var god til at bestemme over de andre børn, i sær om de måtte bruge rutsjebanen, for den havde min far lavet så den var min. Også husker jeg en jul hvor børnehaven havde drillenisse tema, hvor de havde farvet mælken grøn og lyserød hvilket jeg synes var rigtig ulækkert. Jeg havde en kæreste der hed Marco og han vil altid kysse, som jeg synes var ulækkert.

    Synes din datters fortælling om børnehaven er rigtig god, hun er god til at formulere sig.

    Hilsen Susse

  9. Uhhh min datter elsker Playmobil – også selvom ikke går i børnehave mere. Det hænger ved 🙂

    Min bedste børnehaveminde (eller hvad man skal kalde det – for godt er det altså ikke) var for den dag, hvor jeg og min bedste ven Thomas var de sidste to i børnehaven. Vi var “de store” og derfor havde en pædagogmedhjælper sagt, at hun godt kunne blive alene med os tilbage (selvom der altid skal være to voksne). Det var sommer og vi legede ude på klatrestativet med tilhørende ruchebane. Det var strengt forbudt at klatre op ad banen – hvorfor Thomas og jeg selvfølgelig gjorde det!
    Jeg gled desværre og faldt ned – heldigvis i sandkassen. Hvad der ikke var så godt var, at i sandkassen lå én flintesten – som jeg selvfølgelig ramte med min bare fod!
    Jeg hylede og den stakkels pædagogmedhjælper kom løbende – og min skræk og gråd blev kun større, da jeg opdagede at jeg blødte. Jeg kom ind på kontoret og lidt efter kom min far og hentede mig.
    Men den “store lovovertrædelse” Thomas og jeg havde begået blev aldrig fortalt – og den dag i dag tror mine forældre og pædagogmedhjælperen bare at jeg kom til at træde på stenen 😉

  10. åh jeg husker bedst de farvede glas ved indgangsdøren til børnehaven, hvor jeg sad og tudede HVER morgen (sådan husker jeg det), når min mor afleverede mig. Og så husker jeg min harme over, at pædagogerne (som selvfølgelig alle var meget tykke og storrygende) sad indenfor og røg og hyggede sig, når vi børn SKULLE ud og lege trods regn, blæst og kulde… Var ikke særligt pjattet med at gå i børnehave 😉

  11. Se det er jo straks en af de sværere konkurrencer – jeg har nemlig aldrig gået i børnehave… Jeg er opvokset ude midt i noget nordjysk ingenmandsland, og der blev man pænt i sin dagpleje indtil man startede i skole… Min dagpleje lå på den anden side af vejen – lige overfor min fars gård. Der var max 100 meter fra vores dør til hendes, men alligevel blev mig og min bror kørt i dagpleje hver dag (min mor satte os af på vej på arbejde)… Dagplejeren havde en datter der var 2 år yngre end mig som jeg også legede med efter dagpleje, så jeg kan ikke rigtig skelne mellem hvad der var “dagplejetid” og hvad der var “legetid”. Men jeg husker bedst deres køkkenhave, hvor man var sej hvis man turde spise radiser og rabarber, og sommerdage hvor vi fik hjemmelavet koldskål – og så de ting der viser at jeg gik i dagpleje i en anden tidsalder; vi har i samlet flok været med min dagplejer inde og donere blod og hun røg – indenfor!
    Nu har min datter lige sagt farvel til en fantastisk dagpleje og moderen synes det var lidt synd at hun ikke bare kunne få lov at blive der indtil skolestart, men heldigvis ELSKER hun også sin nye børnehave og har allerede (efter 1 måned) lært at bruge ordet “prut” i enhver kontekst, fået en BFF, fået forbud mod at vaske hænder alene efter at hende og ny BFF vaskede gulv og lavede vandfald på badeværelset, fået anatomien sat på dagsordenen med (daglige) ytringer a’la “mor, må jeg lige se din tissemand” og er begyndt at benævne ting som “megaseje!”… Jeg er derfor ret overbevist om at hun ville synes det var megasejt at have sin egen børnehave at lege med derhjemme!

  12. Åh, jeg har SÅ mange gode minder fra børnehaven! Festerne hvor min far altid vandt bollespisningskonkurencen for voksne, legepladsen der lå op af en bakke og havde både paradisæbler, mannatræer og en gynge som Sigurd faldt ned fra og slog hul i hovedet, mine bedste venner Sarah, Maja, Lea, Jannie, Emma, Felix, Patrick og Thomas, soverummet hvor jeg blev ved med at have brug for at komme ind og få en pause midt på dagen længe efter jeg stoppede med at sove, madordningen der mest bestod af øllebrød, pædagogen Bente osv osv.

    Min ældste søn på 2 år vil vildt gerne vinde sådan en børnehave!!!

  13. Jeg husker:
    Kysselege bag jordbjerget 🙂
    En pige med sukkersyge som derfor måtte spise lige når hun ville
    Yndlings-pædagogen
    Puderummet

  14. Uh, den der slags legetøj som moderen også gider lege med er efter hånden en mangelvare hjemme hos os. Playmobil børnehaven ville klart falde i den kategori!
    Jeg gik heller ikke i børnehave, men i dagpleje. Husker indianerdans til Tøsedrengene og vild hoppedans og ‘køb bananer’-skrål til Kim Larsen. Bål (og en enkelt brændt spand, der lugtede grimt og så måtte vi ikke være ude mere) og elastikkrig med seje briller. Hende den lille der havde kroniske 11-tallet under næsen, og bedstevennen der gik med til at vi skulle giftes når vi blev voksne, hvis jeg ville være med til at læse Prins Valiant. Good times!

  15. Jeg husker allerbedst værkstedet. Efter frokost kunne man vælge forskellige ting – komme ud i en lille gruppe, tumlerum, værksted osv – og det bedste var altså værkstedet. Jeg tror ikke der gik en dag uden jeg rakte hånden op når der blev sagt “værksted”. Så var vi en lille håndfuld der kom derud og så blev der banket søm i til den store guldmedalje.

    Jeg har aldrig selv været glad for playmobil (jeg er mere til Lego, også på min datters vegne) Men min niece ELSKER playmobil og ville garanteret gå helt i selvsving over sådan en børnehave (som dog nok ville blive kaldt for “skole” hjemme hos hende, for skole er åbenbart tha shizzle når man er lige knap 5 år)

  16. Jeg gik i udflytterbørnehave og vi spiste svampe i skoven. Det var fedt. Har bekymret mig lidt over det, efter jeg blev voksen. Men de havde vist styr på det….

    Og playmobil har vi intet af men forudser at det kunne blive et kæmpehit derhjemme.

  17. Jeg husker allerbedst de mange puslespil. De havde dem der fra Danimals, hvor der fx er en bagerbutik, og så piller du øverste lag af og nedenunder er der selve bageriet med brød, dejmaskine og ovn. Jeg husker dem så godt, at jeg selv har købt en del puslespil – til institutionspriserne.. 2500 for et træpuslespil, men jeg glæder mig helt vildt til ungerne bliver store nok til det <3

  18. Jeg husker mange ting. Fx husker jeg dengang, Anders smed en kost ned fra hængebroen over ramte mig i hovedet. Jeg fik hul i hovedet og skulle til lægen, og jeg fik en chokoladeskildpadde af en af pædagogerne, mens vi ventede på min mor, fordi jeg var så ulykkelig.
    Jeg husker også, vi hang på gyngerne og sang: “En lyseblå pyjaaaamas for to, er ikke noget dumt sted at bo” og “Kloooden dreeeeeejeeeer”.

  19. Jeg husker tydeligst den lille figur, der var på knagerækken. Jeg var en radise. Og så husker jeg, at der i gården var en rutchebane, og at når man stod på toppen og ventede på, at det blev ens tur, kunne man lige nå grenene på det træ, der voksede ind over.

    Jeg husker til gengæld ikke, da jeg slog en kolbøtte ned ad trappen og slog hul i hovedet. Eller at det blødte og at jeg måtte en tur på skadestuen og få limet den store flænge.

    Jeg håber på, at jeg vinder. Min 4-årige vil sikkert blive begejstret 🙂

  20. Jeg er allergisk over for æbler, og jeg husker tydeligt, hvordan pædagogerne var ligeglade med det når vi skulle have frugt – enten spiste jeg det eller også var der ingenting!

  21. Jeg kan bedst huske at jeg gik på æble-stuen og at jeg ikke turde gå ind på gulerods-stuen og så kan jeg huske et helt vildt højt hegn med runde huller til at vinke farvel i.
    Altså kan jeg vidst kun huske brudstykker og følelser fra den tid – jeg var det også kun omkring 1/2 år mellem skole og dagpleje.

  22. Åh jeg legede selv så meget med playmobil, det var yndlingslegetøjet over alt legetøj. Har tit prøvet at lokke min søn til at lege med det (har faktisk gemt det jeg selv havde som barn,, fordi jeg var så vild med det). Men han vælger som regel lego istedet, lego starwars og ninjago og den slags. Men nu er det så blevet mine tvillingepigers tur til at lege med playmobil. Glæder mig totalt på deres vegne.

    • Hov. Glemte at skrive, at jeg ikke gik i børnehave. Vi havde “ung oige i huset”, og legede derhjemme med ungerne fra vejen. Mange af de andre unger gik “i dagpleje” helt frem til skolestart. Og der var ikke noget der hed børnehaveklasse. Those were the days. Legede med playmobil helt op i 2. og 3. klasse med en af mine veninder. Vi slæbte bæreposer fulde af playmobil hen til hinanden, og byggede gigantiske scenarier op, og gennemlegede dramatiske historier der kunne strække sig over flere dage….

  23. Jeg husker gyngerne – som var helt op til himlen. Sådan føltes det i hvert fald, når man selv var godt en meter. Og jeg husker skrækken over at gynge – og kjolen skulle flyve op og afsløre, at man ikke havde underbukser på. Det er aldrig sket, men var i hele min børnehave-tid et mareridt. Så markant at jeg stadig husker det (og følelsen af skræk) i en alder af 36!

  24. Det var tidligt onsdag morgen, meget tidligt. Min far og jeg var på vej i børnehave, vi cyklede, jeg sad på et barnesæde foran, og vi sang (som altid) Kim Larsens Jutlandia. Mens vi cykler hører vi udrykning og taler om at det er brandbiler. Da vi nærmer os ser vi at brandbilerne holder foran børnehaven og kæmper med at slukke ilden. Det var nemlig min børnehave der brændte.
    Her 27-28 år senere står det fortsat utrolig klart i min erindring….. Vil gerne forkæle mine to små piger med en æske playmobil.

  25. Store røde hoppedyr, vitaminpiller, frugtposen jeg selv havde malet og så selvfølgelig SUSANNE – totalt yndlingspædagog! 🙂

  26. Jeg husker bedst Charlotte med tænderne. Hun var én af pædagogerne, og hun sendte Tone og mig udenfor, fordi vi larmede. Så løb vi rundt ude i regnen. Og så husker jeg, at vi fik frugt. KLAREST i min erindring står dog episoden, hvor jeg sked i buskerne, OG at jeg efterfølgende troede, at pædagogen ville skylle mine hvide underbukser med røde roser på UD i toilettet, – gudsketakoglov holdt hun fast i dem, det var bare for at få mine bomme-lommere skyllet væk 😉 Og nåja, jeg sked i bukserne, fordi vi legede prutteleg oppe på hemsen. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg eh-he-he SNEG mig ned af trappen og flov gik hen og hviskede til en pædagog, hvad der var sket nede i buksen. Sikken tid.

  27. Det jeg husker bedst fra børnehaven er at en eller anden skrækkelig pædagog tvang mig til at køre mooncar, og jeg var skrækslagen ;). Mine drenge ville elske playmobil børnehaven 🙂

  28. Eej, den ville jeg også gerne vinde til mine to børnehavebørn, der også elsker at lege børnehavebørn og være ‘den voksne’, der må bestemme 🙂

    Husker flere ting fra min børnehavetid (sjov/hyggelig konkurrence :-))… jeg husker hende, jeg bare så gerne ville være bedste-veninde med, og som engang til fastelavn havde det flotteste indianerkostume på. Jeg husker det som lavet af blødt, lyst læder (det var det nok ikke), rigtige moccasiner (det var det nok heller ikke) og en slags indiansk bæresele på ryggen til hendes “barn”. Hun havde langt mørkt hår, der selvfølgelig var flettet i to lange fletninger, og fint malet i ansigtet. Jeg var også indianer. Aftnen før havde min far og jeg klippet en lærredssæk op, som jeg havde fået over hovedet, og vi havde malet på den. Aftnen før syntes jeg den var ret fin. Dagen efter følte jeg , hvordan mit kostume blegnede idet hun trådte ind på stuen. Mit mørke hår var ikke engang langt nok til en eneste lillebitte fletning. Jeg husker tydeligt følelsen af beundring over hendes kostume og æv over mit eget (og den lidt dårlige samvittighed over for min far, der havde gjort sig sådan umage). Ak ja, barndommens land kan være hårdt og ubarmhjertigt 🙂

  29. Det vil min søn på tre elske 🙂
    Jeg gik ikke i børnehave, min mor var dagplejer, så jeg var hjemme med alle de søde børn hun passede:-)

  30. Jeg husker bedst, at jeg hver morgen vinkede farvel til min mor via et stort vindue. Den ene dag fik jeg ved et uheld neglen i klemme i vinduet, således at hele neglen røg af. Min mor måtte vende om og tage mig med hjem igen, haha!!!

  31. årh, husker grøn stue, garderoben med elefanten, øllebrød, fingermaling, puderum… Og husker den røde kørestol jeg sad i pga leddegigt, og medicinen, som jeg pænt tog i børnehaven og protesterede over derhjemme. Og så husker jeg yndlingspædagogen Ole. 🙂

  32. Kan huske vi altid fik mälk til madpakken og at jeg IKKE ville fotograferes (hvilket sikker kun var ca. én gang om aaret). Har billedet endnu – og ser ud som en sur citron paa det;-)

  33. Jeg husker en dag, hvor jeg dagdrømte i vindueskarmen, mens jeg sad og nulrede med et solsikkefrø i øret (nej, jeg ved ikke hvorfor – jeg forstår mig virkelig ikke på 4-årige). Og pludselig var den væk! Så efter en forvirrende samtale med mor, da hun hentede mig – “mener du sådan en frø, der siger “kvæk”?” -, var vi ved lægen, hvor frøet blev skyllet ud igen. Dén historie gav total meget street creed i børnehaven den næste dag! Elskede det sted. I mange år efter det var begyndt at blive små-pinligt, kunne jeg ikke køre forbi det sted uden at informere alle i nærheden om, at “DER LIGGER MIN GAMLE BØRNEHAVE!!!!!”.
    Har for øvrigt en 4-årig, som meget gerne vil vinde.

  34. Smider et lod selvom jeg ikke har gået i børnehave 😉 Min mor havde aftenvagter, så hun var hjemme om dagen og min far om aftenen 🙂 Det var en skøn tid, der var masser af børn på vejen og min bedste veninde boede lige ved siden af. Udeleg er nok det jeg husker bedst – det er som om at min barndomsminder mest indeholder sommer 😀
    Men vil da svært gerne vinde en Playmobil Børnehave til mine unger 🙂

  35. Jeg husker mine 2 kærester Anders og Andreas, regnbueis til fødselsdage, perleplader, prinsessetegninger fra fantastiske pædagogstudernde, julesang på plejehjemmet ved siden af, hvor min dejlige farfar boede, puderummet, og min mors smil når hun kom og hentede mig.
    Jeg har en 4årig datter, der vil blive helt vild med en kasse playmobil.
    Mvh Anja

  36. jeg husker bedste alle mine gode legekammerater i børnehaven,især husker jeg sommeren,hvor de lagde en stor pressening i sandkassen og fyldte op med vand,hvor vi soppede og badede,det var så sjovt.

  37. Med en mor som var dagplejemor, er jeg en af dem som ikke gik i børnehave. Men kunne være hjemme sammen med en 3-4 børn som min mor passede. Så det bedste ‘børnehaveminde’ må være den årlige zoo tur sammen med alle de andre dagplejere og de børn de passede.

  38. Årh elskede værkstedet og Hans som styrede os alle derude. Han gav lov til man måtte slå søm o en hel dag og havde uendelig mængder af tålmodighed og ikke mindst plaster: )

  39. Åh, dengang min bedste veninde og jeg som de to eneste var på tur med yndlingspædagogen, vi var hjemme hos hende og spiste risengrød. Det var (af en eller anden grund) en helt særlig dag!

    Og min knægt ville elske den børnehave fra Playmobil 🙂

  40. Den første børnehave jeg gik i var fantastisk, jeg elskede det sted og min bedste ven Steen. Vi legede altid sammen, insisterede på samme frisure (oh yes grydefritz) og vi nærmest hver dag det samme tøj på, som min mor vaskede om aftenen smækbukser og hver sin grønne “lacosta” trøje på hvor krokodillerne kiggede på hinanden. Det var virkelig et skønt sted.

  41. Jeg husker allermest de dage hvor man var nogen af de sidste børn der blev hentet. Så fik man lov til at hygge i personalestuen, hvor de voksne røg og vi børn fik sådan nogen små pakker med Frosties. En helt anden verden end i dag! Min yngeste, Ellen på snart 4 år, skrev ønskeliste i weekenden og hun ønsker sig allermest Playmobil, så den her konkurrence kommer som sendt fra himlen.

    Marie

  42. Ihh jeg har aldrig gået i børnehave, men vil så gerne være med i konkurrencen alligevel!! Jeg gik i dagpleje indtil børnehave klassen, ved en skøn familie på landet. Det jeg husker bedst er at være en del af deres hverdag. Hente mælk i stalden, fodre kalve, ordne have og føle mig hjemme i deres kærlige hjem.

  43. Skøn giveaway 🙂
    Mit børnehaveminde er den der lille figur (måske Lego..) som kom med hjem i lommen, fordi der ikke var nogen andre der måtte lege med den dagen efter…

  44. Jeg gik ikke i børnehave. Min mor var dagplejemor og jeg blev passet hjemme indtil skolestart. Dengang måtte man være i dagpleje indtil skolestart og jeg havde derfor flere på min alder. Man måtte også passe mange flere børn dengang. Min mor passede (incl min søster og jeg) mellem 6 og 8 børn og hun havde 1 uges barsel med min søster, derefter var huset igen fuld af dagplejebørn. Det var en anden tid – selvom det ikke er så mange år siden (synes jeg). 🙂

  45. Det er sjovt, at mærker som Playmobil fra ens egen barndom også eksisterer nu, så ens egne børn også kan lege med det 🙂
    Det jeg husker bedst er de vitaminpiller, der smagte af jordbær og al den hyggetid både inde med huler lavet af stole, borde og tæpper og ude med leg og hygge i skoven 🙂

    • Min mand taler af og til om sit dejlige Playmobil legetøj fra barndommen. Men ak.. svigermor smed det ud – det var jo kun værdiløst skrammel. (Hun skulle bare vide, hvad man må slippe for det “værdiløse skrammel”…)

  46. Det bedste jeg husker fra min børnehavetid var at være på koloni og gå i gummistøvler henover en eng og hen til en butik, hvor vi hver især måtte blande slik for 5 kr. Det havde jeg aldrig prøvet før, så det var stort 🙂

  47. Ej det er da en vildt tarvelig konkurrence!! Jeg har altså aldrig gået i børnehave! Men, jeg vil vildt gerne vinde børnehaven, så jeg kan playmobile mig til hvordan det er

  48. Jeg husker bedst gymnastik, som jeg faktisk elskede. Især når vi skulle slappe af og de kom og løftede i vores arme og ben, for at se om vi virkelig slappede af (Gud, har jeg altid været doven???)

  49. Dengang jeg var barn gik jeg i dagpleje indtil jeg skulle starte i skole. Det var normalt der hvor jeg kommer fra. Men de bedste minder derfra var når vi legede i buskadset – det var så fedt!

    Er sikker på Bastian ville blive ellevild med det, så ja tak 🙂

    Kh

    Maria Seidelin

  50. Det er Jo den vildeste præmie – som kunne udgøre den vildeste gave!
    Jeg husker bedst, at Niller, som var børnehave-voksen-chefen, altid fortalte Prop og Berta mens han sad på en skammel midt mellem alle børn der lå på madrasser (sådan nogle med plastik betræk – åh den lyd af bar hud mod dem om sommeren). Når Prop pillede næse, og tænkte sig om, gjorde Niller det samme. Rigtigt. Det var på en gang ulækkert og mega sjovt.
    I december fik vi risengråd og ægte nisseøl. Og når vi var på koloni drag de voksne rødvin og nussede os i søvn.
    Jeg husker kun alt som godt, trygt og rart. Håber, mine piger vil huske det på samme måde trods fravær af plastik-madrasser, voksen Niller, rødvin og koloni.

  51. Jeg kan huske vores ‘ekspeditioner’ til udenfor. Det gik ud på at man, med et sjippetov bundet om maven, kravlede over hegnet fra legepladsen. Når man var kommet ud, skyndte man sig at kravle tilbage igen..

  52. Det jeg husker bedst fra børnehave tiden, er at jeg blev mobbet fordi de andre børn syntes jeg havde små fødder… Nå ja og dengang jeg bildte pædagogerne ind at min farmor var død selvom hun stadig levede. Mærkeligt barn, der både løj og havde små fødder

  53. Der kommer flere og flere børnehaveminder frem for tiden,som jeg ellers ikke har tænkt på længe, men mi e to børnehavebørn synes, det er megafedt at høre om dengang jeg gik i børnehave, og når de kræver “en til historie fra gamle dage,Mor!” (Pfff, “gamle dage”), dukker der på magisk vis flere historier frem. Om dengang vi skulle sove i børnehaven og måtte have en bamse med hver og jeg følte mig mægtig snu,fordi jeg pakkede min kattebamse i min katterygsæk,som jo på en måde også var en bamse, og så havde jeg på en måde to bamser med. Jeg plejede at sove med fire bamser i køjesengen, så det virkede lidt vildt kun at ha’ en med. Jeg kan huske hvor stor jeg følte mig, da jeg fik lov at være helt alene ude på legepladsen. Jeg var et udebarn, som ikke gad være inde, selv om det regnede, så jeg fik mit regntøj på og lavede sandkager helt alene, imens de andre lavede perleplader indenfor. Stueplanter, kaldte mig og min udendørs-agtige veninde dem. Min mor grinede altid og så på mig på sådan en kærlig “du er skrupskør”-måde, når hun kom cyklende fra sin børnehave til min børnehave og fandt mig alene på legepladsen, helt optaget af min egen leg. Jeg elskede duften af frisk luft i min mors trenchcoat og blomstrede tørklæde, når hun kom cyklende. En af pigerne var så meget en perlepladeproducerende stueplante, at min mor ikke vidste, hun eksisterede. Hun havde simpelthen aldrig set hende eller hørt om hende, så da jeg skulle holde fødselsdag for børnehaven, var alle andre end hende inviteret. Det var ikke så godt. På den måde opdagede min mor, at hun eksisterede, og måtte ringe til stueplantens mor og undskylde. I folkeskolen blev stueplanten sådan en, som inviterede få udvalgte piger til sin fødselsdag, og trak invitationen tilbage, når hun blev sur på dem eller syntes, de var ufede. På den måde kunne alle 11 piger i klassen blive inviteret og uinviteret og inviteret igen til samme fødselsdag mange gange. Den slags fødselsdage gad jeg ikke rigtig med til.

  54. Jeg ville jo gerne skrive en helt masse sjove minder, men sandheden er, at når jeg tænker på børnehaven, så husker jeg kun ensomhed, en knude i maven og at jeg savnede min mor.
    Jeg husker heldigvis ikke skolen sådan 🙂

  55. Argh… Fejt. Jeg har jo ingen minder om egen tid i børnehave, da min mor gik hjemme hos os mens vi var små. Tilgengæld har mine egen børn masser af timer i børnehaven ugentligt. De nyder at være afsted og se kammerater, men de nyder fridage lige så højt, hvor vi netop har tid til fordybelse i yndlings legetøjet. (Dette kunne sagtens blive vires nye yndlings)

  56. Når jeg husker tilbage på børnehaven så husker jeg den store gamle fiskekutter der lå på legepladsen. Den var temmelig rådden og af og til røg man igennem dækket. Den havde en masse gamle rustne søm man kunne rive sig på…. Og var nok ikke gået i dag med legepladstilsyn og lign.

  57. Dejlige børn du har, altså! Jeg har aldrig gået i børnehave. Der var ikke plads. Så jeg gik hos dagplejemor sammen med nogle drenge. Jeg sad tit og hyggede mig med en stille leg, mens de drønede rundt.

    Ville elske at lege børnehave med min datter.

  58. Intet! Jeg har aldrig været i daginstitution og blev passet af min farmor og farfar. Nu lyder det som om at jeg er tudsegammel, men dåbsattesten siger kun 34 år.
    Jeg husker at der altid var børn at lege med, min farmors hjemmelavede saft og at jeg elskede at hjælp til, når hun skulle lave sylte (den eneste sylte, som jeg bryder mig om – Det er mange år siden at hun har lavet den 🙁 ). Duften er hjemmebagt brød og turene med farfar ud i køkkenhaven for at grave kartofler op, spise ribs, stikkelsbær og andre lækkerier fra haven 🙂

  59. Jeg husker, hvordan jeg lærte at åbne lågen ud til marken ved siden af. Så gik to af min veninder og jeg der ud for at spise blomster og gik tilbage, når vi ikke syntes, at det var sjovt mere.

  60. Øv, jeg har aldrig prøvet at gå i børnehave for jeg blev passet hjemme.

    Så håber jeg bare at jeg vinder så min datter og jeg kan lege børnehave herhjemme 🙂

  61. Jeg kom aldrig i børnehave fordi min søster var så ked af at være der , så jeg blev passet af min mormor og jeg elskede at spille kort med hende

  62. Husker bedst at de voksne i en periode konfiskerede alle tuscher, fordi de mente det ville være bedre og mere autentisk at vi kun brugte farvekridt eller -blyanter.
    Kun en turkis tusch havde undgået at blive konfiskeret, og vi gemte os i “Skoleren” og skiftedes til at tegne med den 🙂

  63. Jeg kan huske, at det var fedt at være den store overfor nogle af de små i børnehaven . Især fordi jeg altid var den lille derhjemme.
    Jeg ville elske at vinde en playmobil børnehave. vi elsker playmobil herhjemme og jeg har to børnehave børn, der ville voice henrykte, hvis vi vandt

  64. Legepladsen og pædagogerne. De var søde! Derudover elskede jeg, når det var min mormor eller min storebror der hentede mig fra børnehaven.
    Hvis jeg er så heldig at vinde, skal min søsters børn forkæles 🙂

  65. Jeg mindes bedst, at jeg IKKE var i børnehave. Min mor arbejdede som sygeplejeske om aftenen, og jeg var sammen med hende om dagen, og sammen med min far om aftenen, da han arbejdede om dagen.

    Som mor tænker jeg tilbage og drømmer om at give mine børn samme mulighed. Men som barn var det helt ærligt sygt kedeligt.

    Sjovt som prioriteterne ændrer sig fra barneperspektiv til voksenperspektiv…

    Mine børn går i institution og ville elske Playmobils børnehavesæt.

    Vh Anne

  66. Har aldrig gået i børnehave. Kan dog huske min mor fik et opkald om at der nu var en plads i en børnehave til mig, men det havde jeg slet ikke lyst til, så det sagde min mor nejtak til. Jeg gik i dagpleje fra jeg var stor nok til at blive passet og indtil jeg startede i skole. Kan huske vi gik tur med barnevognen med de små børn i og at vi skulle holde ved stængerne på barnevognen mens vi gik. Kan også huske vi engang var til noget dagplejetræf hvor vi havde fået lavet t-shirts med håndaftryk på ryggen og ser var balloner. Og så kan jeg svagt huske at vi legede i et legehus. Måske var det faktisk bare sådan noget stof der bliver til et hus når man hænger det over et bord.

  67. Jeg erindrer to ‘drengestreger’ – nemlig da jeg købte en bamse af et barn på den anden side af hegnet for en femmer og da jeg selv forsøgte at forcere det selvsamme hegn. Det var tider 🙂

  68. Åh, den er fin – og min søn elsker playmobil!

    Jeg husker alt muligt fra min børnehavetid. At jeg var en eftermiddagsaktivitet man kunne vælge f.eks. Åbenbart god til at tegne og fortælle og finde på historier imens 🙂
    Husker også da to af de store drenge greb fat i vores huer på jakken, ligesom vi skulle rutsje ned af den store gule rutsjebane. Så kørte lynlåsen op i skindet på halsen. Avs!

    Husker at blive holdt udenfor fordi jeg ikke havde et sår på knæet (nul medlidenhed til mig!)

    Endelig husker jeg at have fået øreringe i som 5-årig og give lederen en krammer. Min ørering sad fast i hendes striktrøje og forsvandt. Var så ulykkelig … :-/

  69. Da vi spiste madpakker, og jeg midt i det hele både nyste og pruttede på en gang, alle grinede, jeg selv blev vældig flov.

  70. Vil gerne deltage og vinde Playmobil – elsker det legetøj(-: Men jeg har desværre aldrig gået i børnehave, da min familie og jeg vendte hjem fra Norge da jeg var 4 år og med 4 børn var der altid en der var syg. Derfor blev min mor dagplejemor og jeg gik hjemme til jeg startede i skole. Håber dog jeg kan smide et lod i alligevel.

  71. Jeg kan ikke rigtig huske min egen børnehave – så gammel er jeg altså blevet 🙂 Men mine børns er fantastisk og det min søn elsker mest af alt er multibanen hvor man må ALT hvad man kan finde på 🙂 De ville i øvrigt også elske en playmobil børnehave 🙂

  72. Jeg husker kun små ting fra min børnehave tid. Min Mor gik hjemme så jeg var der kun halvdags. Husker legepladsen og gyngen der kunne sno rundt så jeg til sidst fik ondt i maven og kastede op. Husker også at vi havde skildpadder på stuen og så husker jeg den dag hvor jeg skulle sidde på legepladsen og sy min pude færdig imens de andre børn fik lov til at lege . . . . Måske det er grunden til alle mine halvfærdige projekter den dag i dag 😀 Mine egne børn elsker playmobil og vil elske at vinde en børnehave. Nr 3 i flokken er lige startet i børnehave, så sikker på det ville blive et hit.

  73. Jeg kan huske som det allerbedste at der til Jul blev sat et snelandskab med elektrisk togbane, jeg kunne kigge på det i evigheder. Jeg ville ikke hjem når jeg skulle hentes fordi jeg bare gerne ville se på det lidt længere 🙂

  74. Hehe, kan så meget huske hvordan man løb rundt og legede pigerne efter drengene og så skulle man kysse dem!

    Der er dog to ting jeg husker allerbedst. Den ene var den dag, jeg lige havde fået mine høreapparater, og skulle vise de andre børn og pædagoger dem – jeg var SÅ stolt, og det var en helt ny verden der åbnede sig for mig. Da min far hentede mig, sagde jeg til ham: “prøv at hør, fuglene synger”!

    Den anden ting, var da jeg strandede i et træ med en af drengene og ikke kunne komme ned. Den gren jeg sad på nåede at knække inden pædagogen kom til undsætning, og måtte lige en tur på skadestuen for første gang, da jeg skulle syes under det ene øje, hvor en gren havde ramt…

  75. Jeg kan huske at jeg faldt ned fra toppen af rutsje-røret, fordi jeg havde set de store drenge glide uden på, og det ville jeg også prøve. Jeg fik bare flyvetur og hjernerystelse i stedet for rutsjetur… 🙂

  76. Jeg husker allerbedst at min mor altid købte træsko med hælkappe på og det er ret så svært at spille smart og tænke man kan sgu da godt spille fodbold med de seje drenge.. Jeg vrikkede om konstant…

  77. Jeg har desværre aldrig gået i børnehave. Jeg blev passet hos en nabo-kone, som havde heste og nogen plejebørn, man kunne lege med. Det var meget sjovt, indtil jeg fik små søskende, og jeg af en eller anden grund kom til at gå i deres legestue et halvt år med en hel masse små dumme rollinger. 🙂

  78. Denne flotte æske playmobil ville mine tre elske at lege med!!
    Min tydeligste erindring fra mine børnehavedage på Island i 80’erne er nok dengang Lotta blev dårlig i dukkekrogen lige efter morgenmaden. Morgenmaden leverede hun tilbage ned i kassen med dukketøj – problemet ville normalvis blive løst ved at smide dukketøjet en tur i vaskemaskinen på 60 grader, men her var sagen den, at dengang fik alle børn en spiseskefuld levertran efter morgenmaden for at forebygge diverse sygdomme (på Island anses levertran faktisk stadig som kuren mod alt den dag i dag

  79. Sikke en skøn æske Playmobil. Den ville helt sikkert blive et hit hos de to mindste mennesker hjemme hos mig. Fra min egen børnehavetid husker jeg især at gynge to på en gynge og skråle “Under den Hviiiide bro…”, og at spise madpakker, hvor jeg underligt nok ikke husker så meget om min egen mad, men har (næsten skræmmende) tydelige billeder af Runes madder med RØD(!) spegepølse, remoulade og ristede løg.

  80. Jeg er fra en tid hvor man ikke gik så meget op i det farlige ved passiv rygning, så jeg kan huske at en af pædagogerne røg cerutter inde på stuen.

  81. Jeg elskede også playmobil. Kan huske jeg havde et indianersæt og min søster og jeg var altid uenige om hvem der måtte få bålstedet

  82. Nej hvor er der mange minder fra børnehaven, selvom det er ved at være mange år siden! 😀 husker når vi lavede “edderkoppespind i abeburet” – abeburet havde “tremmer” som vi bandt massere af garn i, så man nærmest ikke kunne komme rundt derinde.
    Jeg havde også en pindsvinebamse, som vi lagde på stierne udenfor, og så kørte vi den over med “taxaen” som er en slags stor tre-hjulet cykel med et sæde bagpå..
    En af mine veninder og jeg gemte os også somme tider bag bygningen, hvor hun spiste myrer og jeg spiste meget små sten – det kan umuligt have været sundt!

    Og ja! Når folk havde fødselsdag eller skulle holde, tegnede alle børnene tegninger som blev samlet i en lille bog man fik som gave – har stadig nogle af mine hjemme hos mine forældre 🙂

    Men børnehaven var jo bare skønne tider! Nogle gange kunne det være rart at komme tilbage dertil – bare for en stund 🙂

  83. Jeg husker allerbedst en af de mandlige pædagoger, som altid spillede på guitar, og så sang vi Kim Larsens Havaje. Jeg var en ret genert pige, så børnehavelivet var ikke altid lige sjovt, og jeg knyttede mig meget til specielt en pædagog, som jeg var ret afhængig af.

  84. Jeg har aldrig gået i børnehave, men blev passet hos en dagplejer indtil jeg skulle i skole 🙂 Jeg blev MEGA forkælet, da jeg var det eneste barn hos hende, men nemt var det dog ikke, da jeg skulle i skole, da jeg slet ikke var vant til alle de børn 😀 Begge vores børn har gået i børnehave, og det har været en dejlig tid, som de ikke ville undvære.

    Kh Rikke

    • Den følelse kender jeg godt. Efter at have tullet alene rundt hjemme, var det virkelig er kulturchok at skulle forholde sig til de andre børn i børnehaveklassen. Jeg fattede ikke altid den skjulte dagsorden. Heller ikke, hvorfor drengene altid hev i mit hår.
      Men isoleret set hsvde jeg en god og tryg barndom.

  85. Jamen jeg har slet ikke gået i børnehave 🙁
    Men min niece er lige startet i børnehave i mandags og jeg synes hun fortjener denne fine Playmobil børnehave alligevel 🙂

  86. Da jeg stadig går i børnehave er mit minde helt frisk i erindring. Jeg arbejder i en lille skov børnehave hvor vi ikke har ret meget legetøj inde, da der ikke er penge til nyt, prøver jeg lykken her, for til vinter ville det bare være SÅ hyggeligt at kunne give mine skønne skov trolde noget hyggeligt nyt legetøj når de er inde for at varme deres små fingre. Play mobil er det jeg husker bedst fra min egen børnehave tid så jeg ØNSKER inderligt at ku lege lidt med det igen på mit arbejde 🙂

  87. Jeg husker allerbedst at jeg havde en virkelig dårlig ven, der altid drillede mig. Nikoline hed hun, jeg håber virkelig hun er blevet mere sød med alderen!

  88. Jeg husker ikke ret meget fra den tid. Men mindes at børnehaven var en skovbørnehave, så vi var ude i naturen og samle kogler, agern og grene dagen lang, som så blev brugt som inspiration til leg og kreativitet dagen efter 🙂 virkelig hyggeligt…

  89. Jeg husker det GIGANTISKE puderum. Som voksen er jeg kommet i tanke om at børnehaven lå i alm. 5 vær. lejlighed. Nok ikke helt så gigantisk efter alt. Jeg vil gerne vinde (ældstebarnets fødselsdagsgave ;0))

  90. Min søn fylder 4 år den 9. oktober og hvor ville det være fantastisk hvis vi vandt børnehaven til ham:) Han har ikke noget Playmobil i forvejen, men alle fortæller hvor glade deres børn er for at lege med det.

    Jeg husker ture på Øster Gasværk (den gamle grund), hvor vi kiggede på haletudser, frøer og snegle, Trafiklegepladsen i Fælledparken, ture til Remisen. Derudover en masse gyngen, leg med at bygge huse til mariehøner og myrer, kysseleg i hulen og sørøverskibet vi kunne kravle på i sandkassen.

  91. Det bedste jeg husker er at være en rigtig vildbasse drengepige 🙂 Jeg rullede mig altid ned af bakken med drengene, uanset vejr, og klatrede i træer! De kaldte mig støvsky i børnehaven, da jeg til min mors frustration altid kom møgbeskidt hjem – Men jeg elskede det! 🙂

  92. Jeg husker at lege på legepladsen og i puderummet med mine bedste venner (drenge, jeg var vist lidt af en vildbasse indimellem) og så husker jeg to af pædagogerne på regnbuestuen: Vivi og Vulle (de hed begge to Vivi, men den ene blev altid kaldt for Vulle) og så alle de sjove ting, indendørs som sangleg, perleplader, dryppe stearin til farverige dekorationer osv 🙂

    det ville være dejligt med en børnehave herhjemme 🙂

  93. Husker at jeg for første gang nogensinde blev stukket af en bi, fordi jeg “holdt” en go cart til min veninde og ik ville gi slip på håndtaget, da bien satte sig. Til gengæld fik jeg en sukkerknald som trøst – en til stikket og en til munden, imens hele børnehaven så på

  94. Jeg gik ikke i børnehave, jeg gik i dagpleje til jeg startede i skole. Min dagplejemor havde en datter som var et år ældre end mig og havde også lidt ældre børn. Så det var hyggeligt nok. Når jeg hører om andre der fortæller om deres børnehavetid bliver jeg dog lidt misundelig, det gad jeg godt have oplevet. Men jeg må jo bare opleve det gennem min datter i stedet – hun skal i børnehave næste år og jeg er sikker på at hun ville elske playmobil!

  95. Jeg startede ret sent i børnehave, fordi min mor gik hjemme. Jeg var derfor mest vant til at lege med de samme 5-10 børn i gården, hvor vi boede. Det var derfor et ret stort chok, da jeg på min aller første dag, stiftede bekendtskab med en stor gruppe, meget vilde drenge, hvor den ene sagde til mig: “Jeg tisser på dine madder!!”
    Jeg blev så bange (for mulig tisning på lækker 1.dags madpakke), at pædagogerne ikke kunne trøste mig, men måtte ringe efter min mor. Hun kom og beroligede mig, stak mig en æske af de der hvide Gajoler, man engang kunne få, og så kom jeg igennem dagen – og resten af min børnehavetid – uden tis!

  96. Har aldrig gået i børnehave men i dagpleje 🙂
    Husker at jeg hver dag skulle sidde ved bordet med min trafik bog og løse opgaver deri. Vi hørte også musik på grammofonen bla. Smølferne, en kort en lang eller Sofus har været her, det var et STORT hit 😉

  97. Jeg husker min sovjetiske børnehave mest fordi vi skulle holde i en snor når vi gik tur. Jeg husker farven og teksturen af den. Intet andet kan jeg huske. Måske gik vi bare tur hele tiden?

  98. Ihh, hvornår er du begyndt at blogge igen??? Kiggede herind, uden at forvente at finde noget nyt, og så er du bare i fuld gang igen

    • Okay, halvdelen af mit indlæg er væk, incl glade smileys!! 🙂
      Husker bedst, at jeg legede far, mor og børn, med mine 3 bedste venner, Anne, Rasmus og Søren 🙂

  99. Ohhhhhh, når man er så gammel som jeg, så er det satme svært at huske noget fra børnehavetiden…:-)
    Dog husker jeg, at min bror gik der samtidig, og var skide irriterende. Nå ja, og så kyssede vi drengene inde i puderummet.

    Min yngste bliver 4 om tre uger, og vil ELSKE at lege med Playmobil børnehaven…

  100. Det vil jeg gerne vinde til Holger og Laura på 4!
    Fra min børnehave kan jeg huske fællestoiletter og når de sang for fødselsdagsbørn.

  101. Mindstebarnets omtale af “hallen” fik mig til at mindes min fine, lyse, nybyggede 70’er børnehave, hvor der var masser af plads til leg, på stuerne, i garderoben, badeværelset og især i det kæmpe køkken-alrum. Og jeg kom også til at tænke på, at der ikke er nogen hal eller noget alrum i min søns ældgamle, skrammede, nedslidte børnehave, kun trange, dunkle, fodkolde stuer, minikøkken og en garderobe man ikke kan bevæge sig i uden at give nogen en albue/røv i hovedet. Kæft det var ærgerligt at komme i tanke om! En Playmobil (total yndlingslegetøjet) børnehave kunne selvfølgelig trøste lidt… I øvrigt – længes efter mere kærlighedsføljeton, det er så romantisk 🙂

  102. Jeg gik slet ikke i børnehave.
    Min mor var dagplejer så gik hjemme hos hende indtil jeg skulle starte skole.

    Men min søn elsker børnehaven 🙂

  103. Da Peters mor lavede en kage med en fodboldbane i glasur og med vingummibamser som spillere. Jep jeg gik i børnehave i start 80’erne og det var ligesom så hightech det kunne blive! 😀

  104. Ååhh jeg har så mange gode børnehaveminder! Min børnehavetid var superskøn, og jeg har faktisk selv været pædagogmedhjælper i den børnehave jeg selv gik i for 15 år siden. Samme skønne pædagoger.
    Nå, men det bedste jeg kan huske fra min tid i BH’en, var at når det tordede, løb vi alle sammen hen i den store tumlehal (som skiller børnehaven og vuggestuen) hvor vi byggede huler og kravlede “i tørvejr” mens de voksne læste bøger og vi drak torden-saftevand.
    Åh disse tider.
    Tak for at sætte gang i disse nostalgiske minder.

  105. Playmobil er også noget af favoritten herhjemme! 🙂
    Det jeg husker bedst selv fra min børnehave tid, var min allerførste dag i børnehaven, der kravlede jeg op i det allerhøjeste træ der var, og så kunne jeg ikke komme ned igen. Pædagogerne blev ved med at sige at jeg selv kunne komme derop, så kunne jeg også komme ned igen, men efter 2 timer deroppe fandt de ud af jeg mente det, og en pædagog kravlede op efter mig 😉

  106. Jeg har aldrig gået i børnehave. Min mor var hjemmegående og det var jeg således også.. Men vi boede lige ved siden af børnehaven og jeg var af og til henne ved hegnet og snakke med børnene fra vejen. Kan huske jeg synes det var MEGET besynderligt at de skulle gå bag en indhegning, ligesom dyrene i zoo..

  107. Jeg var vild med et Hvidt rumskib – playmobil rocks!!! Både dengang og idag hvor mine to ældste elsker at lege med det og den yngste ynder at æde det:-/

  108. Jeg husker bedst hvordan man skulle op og stå på en stol når man havde fødselsdag og der så blev “målt” ens alder og at man fik lov til at vælge hvilke instrumenter der skulle “synges” 🙂

  109. Mit vuggestuebarn og mit børnehavebarn vil elske at få sådan en fin før-julegave.
    Det jeg husker aller mest tydeligt fra min børnehave er, at når man blev sent hentet, måtte man komme med ud i køkkenet og få tørrede æbler (æblechips). Det var et hit 😉

  110. Husker at vi lavede et kæmpe grand prix-show hvor vi sang playback og var udklædte. Det var et kæmpe projekt, som vi brugte meget tid på at øve og forberede 🙂

  111. Jeg husker at vi lavede papmache-sparegrise, at vi malede hinanden med ansigtsmaling som jeg absolut ikke kunne tåle, og hvor stolt jeg var, da jeg endelig turde kravle op i det store klatretårn på legepladsen.

  112. Jeg husker hvor glad jeg var for at gå i Skovbørnehave. Elskede at vi kom ud i al slags vejr, havde dyrehold og endda en hestevogn og en mindre hest 🙂

  113. I børnehavens kælder blev de fineste kostumer til det årlige skuespil gemt. De var aflagte kostumer fra det kongelige teater og så fine at enhver 5-årige pige ville falder i svime over det.Jeg fik lov at komme med i kælderen for at inde tøj én gang og jeg husker det som et fuldstændig magisk øjeblik da døren blev åbnet og kjoler, silkeskjorter, tylnederdele og guldsko omgav mig komplet, og jeg stille gik rundt og kiggede uden at turde røre eller sige noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *