Om sygdom og tanker

Bagefter var vi enige om, at lægen havde sagt det på en helt forkert måde.

Uengageret og al for saglig, havde han været, og min store far havde set alt for lille ud, siddende på en slidt, blå kontorstol, i et hospitalsrum proppet med sære maskiner, og jeg havde skyndt mig at stille alle de spørgsmål om behandlingen som jeg overhovedet kunne komme I tanke om, for ikke at tænke på det lægen havde sagt.

Måske havde det været nemmere, hvis lægen havde sagt det lidt henkastet:”dejligt vejr, hva? Du har iøvrigt lidt cancer i halsen…”, mente min far, og mens vi ventede på næste undersøgelse, var vi upassende morbide omkring forskellige måder, hvor på man kunne danse eller mime et sådant svar, for at få det til at virke mindre dystert.

De næste 7 timer gik med samtaler og undersøgelser, og uendeligt meget ventetid.

Jeg har ikke tilbragt så mange timer i træk sammen med min far siden jeg var barn, og vi fik talt om alt muligt: fra duften af grammofonplader, til hvorfor min farfar var sådan en idiot; hvornår man bliver voksen, og hvad et godt liv egentlig er.
Kræft talte vi næsten ikke om.
Det var bedst sådan.

Vi spiste smørrebrød i rigshospitalets overfyldte kantine, og drak hver vores øl, så hurtigt at vi blev svimle.

Prognosen er heldigvis god, fortalte de venlige læger vi talte med sidst på dagen – behandlingen lyder derimod utroligt hård, med 33 strålebehandlinger på halsen, smerter og bivirkninger…

Jeg efterlod min far i eftermiddagssolen, på hans altan.
Han lignede ikke en patient.

Jeg følte mig gammel da jeg cyklede hjem.
Tænkte på at livet pludselig føles kort, når ens forældre bliver syge.

Min fantastiske moster havde hentet og passet børn for mig, og pludselig syntes jeg at hun så en lille smule mindre og mere skrøbelig ud end hun plejer, og jeg måtte stoppe mig selv i ikke at følge hende helt ud til bilen, eller formane hende om at køre pænt.
Mine børn var også blevet mærkbart mere ranglede og teenageagtige end de havde været samme morgen.

I morges gik jeg tur med min yngste, og hendes hånd (der stadig har smilehuller ved knoerne) gemt i min, og lyttede til hendes skingre stemmes søde sniksnak.

Tænkte imens på, at det er okay, hvis de næste par måneder går hurtigt – så min fars behandling kan blive overstået, og han kommer godt ud på den anden side – men at jeg må forsøge ikke at lade mig vælte omkuld af tanker om tid, og være i det nu, der er.

Om det så er gåture i solskinnet med en fire årig, eller samtaler på en umagelig stol i et venteværelse med min far.

—-

20140910-130951.jpg
1979 – for et øjeblik siden

(Visited 50 times, 1 visits today)

80 thoughts on “Om sygdom og tanker

  1. Tak for at du deler. Det er så utroligt hårdt når dem man har lænet sig op ad hele livet pludselig bliver skrøbelige, det føles så uretfærdigt. Jeg håber virkelig at din far kommer godt igennem behandlingen. Kræft er noget lort….

  2. Ked af at høre. Min onkel har lige været igennem et lignende forløb – og det VAR smadder hårdt – undskyld jeg siger det, det er ikke for at tage modet fra dig. Men han kom ud på den anden side, og har det rigtig godt i dag. Og prognoserne ved kræft i halsen er heldigvis rigtig gode. I skal gå i gang med at finde flydende næringsrige fødevarer som han godt kan lide, så I er klar til når fast føde bliver svært efter strålebehandlingerne. Smoothies med mandelmælk, nødder, grøntsager, protein pulver osv… Så meget næring så muligt i så lille et volumen så muligt…

    • Dejligt at høre fra en der har oplevet det tæt på, tak!
      man kender jo ikke så meget til det, før man pludselig står i det…
      Tak for tip om proteinrige drikke!

  3. Åh, altså, det er jeg ked af at høre… Lortesygdom. Håber din far kommer godt igennem det hele.
    (Så kan I bagefter udgive en upassende pjece med danseforslag til oversaglige læger!)

    • Tusind tak for link, det vil jeg læse! Vil rigtigt gerne høre fra nogen der har prøvet det, så jeg kan ruste mig

  4. Lorte, lorte sygdom – jeg er ked af at læse, at din far er syg. Det må være så svært og det hele må føles helt skrøbeligt. Jeg håber, at det hele kommer til at gå bedre end alle mulige prognoser og andet info og jeg håber at han slipper for mange af bivirkningerne. Kram til dig.

  5. Det er hæsligt når ens forældre pludselig blive små og syge. Det er en lorte sygdom, jeg håber de næste måneder går hurtigt og at alt går godt og at han snart er fri for den sygdom igen.

    God karma og god bedring
    fra Forstaden

    • Du har ret – det er det sværeste ved det.
      Håber også det snart er ovre, synes det er så hårdt at han skal igennem det – eller at nogen som helst skal. Skodsygdom…

  6. Åh altså sådan noget tis! Som jeg kan læse af nogle af de andre kommentarer, så bliver rigtig hårdt nu, men så er der en rigtig god chance for, at det bliver godt på den anden side – også selvom der er et eller andet, der for altid er lidt mere skrøbeligt.

    Min far er også syg og balancerer indimellem helt ude på kanten, og det er hårdt, og man vil allerhelst være barn igen, hvor man ikke skal høre om svære ting, og hvor man er

    • (Lortesmartphone)

      …Og hvor man ikke er nogens mor, og skal balancere sygdom, arbejde og børnefamilie. Til gengæld er jeg kommet tættere på min far, end jeg nogensinde har været

      Knus herfra

  7. Hvor skriver du smukt og godt, din far er også heldig at han har dig! Jeg håber det bedste for ham! Man bliver så hudløs, når sygdom kommer så tæt på!

  8. Jeg føler med dig, var også selv i løbet af ni måneder ude for at skulle igennem først med min far, der bor i udlandet, og hvor jeg kun så ham før og efter, og så alt det forkerte, man opfatter over telefonen, og så min mor, hvor jeg var med hvert et skridt, og som dig oplevede læger, der – måske for ikke selv at bryde sammen hver dag – virkede ligeglade, upersonlige og lidt for saglige.
    Det er bare helt forkert, når man skal være “den voksne” i forholdet til sine forældre, men husk på, at kræft ikke er den dødsdom, det var for ti, tyve, tredive år siden!
    Begge mine forældre er ude på den anden side af det i dag og har det godt, selvom de da er mærket af det, er blevet lidt mere gamle og små og skrøbelige at se på.
    Stort knus :-*

    • Årh det må være endnu værre når de bor langt væk…. Kram til dig! Godt at høre dine forældre er ovenpå!

  9. Hvor er det trist at høre om din far. Min svigerinde fik strålebehandling samtidig med kemo i januar. Hun er lige blevet erklæret rask for en svulst, der trykkede på synsnerven. Hun fik stråler på halsen, hvor bivirkningerne så har gjort, at hun ikke kan smage maden og mangler spyt. Efter en tid med sondemad, kræft og ingen stemme,er det jo små problemer, ikke at kunne smage, spiser langsomt og skal drikke små slurke vand hele tiden. Hun skal nu koncentrere sig om at tage på i vægt (det modsatte før sygdommen), og blive rask af bivirkningerne.
    Det skal nok gå for din far. Kræft kan helbredes i de fleste tilfælde i dag

  10. Kære du, det er hårdt når vores forældre bliver syge, fruen i midten har allerede givet dig det link, jeg ville give dig, så jeg ønsker det bedste for dig, din far og hele jeres familie. Varme tanker herfra.

  11. Ked af du skal opleve at blive pårørende til en kræftpatient. Det er hårdt at se en som egentligt virker rask, blive dårlig pga af behandlinger. Man når at tænke er det virkelig nødvendig…
    Det er selvfølgelig også meget hårdt at være kræftpatient, men lige nu ser jeg det med pårørendes øjne.
    Har en mand som fik kræft for 7 år siden, og det vi holdt fokus på, var at bibeholde hverdagen, dvs at de dage han var til behandling var det hans job den dag, og så kom han hjem ” fra job”
    Min mand fik også stråler i halsområdet og blev derfor forbrændt i mund og hals. Det er svært at finde noget mad som ikke svier i halsen. Vi fandt ikke noget… Men det er en begrænset periode så man klare sig nok uden mad, bare hvis man får væske. Min mand spiste godt op til strålebehandlingerne, altså mad med megen energi, så han havde noget af tabe af. Han blev tilbudt div proteindrikke og det var faktisk den fra Arla der hedder Protein, som i hvert fald kan fås i Løvbjerg og sikkert også andre supermarkeder, som smagte bedst.
    Ved ikke om du kan bruge det til noget. Hvis du har spørgsmål så spørg..

  12. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg krøller helt sammen her jeg sidder på min kontorstol. Ja, vi bliver pludselig lidt ældre når generationen før os viser sig at være dødelige. Grib det gode midt i lortet; din far har gode prognoser og du bor i nærheden. Ingen af de to var et faktum da min far blev syg. Alle gode tanker!!

  13. PS husk at melde klart ud til dine omgivelser om du gider høre deres historier, eller om du evt kun vil høre de “gode” historier. Det kan være ret drænende at skulle høre fra alle man kender og ikke-kender-så-godt om “deres” historier, selvom det jo altid er i den bedste mening, for vi mennesker har det jo med at spejle os, også med de svære historier, og dermed dykke ned i hvad vi selv kan genkende når andre har det svært, men det er ikke altid det man har brug for at høre, for ingen historier er jo ens….. det kan på den måde være ret godt for at bevare sit humør og energi, at melde klart ud, hvis man ikke lige orker alle andres sygdomshistorier oveni ens “egen”…. knus og held og lykke

    • Tusind tak for dine kloge ord – desværre har vi netop haft kræft meget tæt inde på livet, med vores venners barn der døde først på året, så vi behøver slet ikke uhyggelige historier for at blive bange…:(
      Men jeg tror på at min far klarer den – det bliver bare benhårdt…

  14. Når vores forældre bliver syge skal vi pludselig til at være de voksne, sådan for alvor. Det gode der er at sige om det er, at man kan vokse med opgaven og blive stærkere og sejere. Fordi man skal. Jeg ønsker dig al den sejhed du får brug for.

  15. Jeg er tilfældigvis lige præcis sådan en slags læge der engang imellem skal fortælle folk at de har kræft i halsen – det er nogle gange lidt en lortetjans. Jeg tror desværre det er de færreste patienter der vil sætte pris på at få mimet deres kræftdiagnose, men hvis det er nogen trøst eller forklaring ville jeg totalt gøre det hvis en patient bad om det, de fleste læger gør sig nemlig heldigvis ret meget umage med at prøve at fortælle den slags på den helt rigtige måde.
    Jeg håber din far sejler igennem behandlingerne uden for mange bivirkninger og kommer ud på den anden side som en god historie. For der er gode historier og mange af dem.

    • Årh det må være et svært job…
      Mente heller ikke at mimning ville hjælpe – der er nok ingen måder der vil føles rigtige, når beskeden er sådan en. Undskyld hvis det lød forkert, det var ikke meningen.
      Tak for dine ord!

      • Det lød overhovedet ikke forkert, det var en rigtig fin måde du beskrev hvor trøstesløs og surrealistisk det må føles at få sådan en besked. Og det er altid øjenåbnende at høre hvordan det føles at stå på den anden side af den besked. Og selvom det nogle gange er en lortetjans, er det også det bedste og mest meningsfyldte job jeg kunne forestille mig.

  16. Det er jeg så ked af at høre! Jeg har mange gange hygget mig med at læse din blog, og jeg synes du er så god til at sætte ord på tingene. Jeg ønsker det bedste for din far og dig og hele det videre forløb.

  17. Det er og bliver en lorte sygdom! Jeg har heldigvis en solstråle historie i ærmet til dig 😀

    Min far har lige været til sin sidste kontrol på sygehuset, det vil sige at det er 5 år siden vi fik den trælse besked du og din familie har fået. Det er rædselsfuldt og sætter en masse tunge og dumme tanker i gang.

    Min far fik stråler 6 gange om ugen fordelt på 5 dage og en omgang kemo om ugen. Det var en strid behandling og slet ikke rart for nogle af os! Men han blev rask og det er jeg evigt taknemmelig for! Min bror og jeg fik lov til at komme med og se en strålebehandling og det var rigtig godt. Jeg gik i “jeg må gøre et eller andet” mode og begyndte at lave supper i grydevis og fryse dem ned i små portioner. Han kom til et punkt hvor flydende kost var det eneste han kunne indtage. Men det går heldigvis over igen 😉

    Jeg håber så meget for jer at din fars forløb kommer til at ligne min fars og han bliver helt rask.

    Alt det bedste herfra og verdens størreste virtuelle kram herfra

    • Hvis du skulle have brug for en snak eller har nogle spørgsmål står jeg gerne til din rådighed, så siger du bare til 🙂 selvom det er ved at være noget tid siden, er det jo ikke lige sådan et forløb man glemmer!

    • Hvor er det dejligt at høre om ender har oplevet det samme, og kommet hel ud! Vi har desværre kun en meget trist oplevelse med kræft med os, så det trøster at høre de gode historier!

      • Jeg har også en veninde hvis far fik kræft i halsen og også er rask og frisk i dag 😉

        Jeg hælder gerne på af gode historier om kræft i halsen, hvis det kan give lidt lys i mørket, så er det jo godt givet ud!

        Kram

  18. Livet er skrøbeligt. Jeg håber, din far klarer skærene. Det må være virkelig modbydeligt for jer alle. Mange tanker herfra.

  19. Pingback: Vind en pakke med dermaprodukter, til en du gerne vil forkæle | Superheltemors bekendelser

  20. Jeg har først lige set indlægget nu og puha, hvor er jeg bare ked af at læse det. Jeg håber, din far kommer godt igennem forløbet! Og så sender jeg en masse glade tanker i jeres retning 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *