Om min kjolesamling – modeugespecial del 4

Tak til alle jer, der har givet så megen positiv respons, på mine mini-modebloggere. De er meget stolte af sig selv!

Egentlig var det den 9 årige der ville have fremviste sin favoritgarderobe i går, men hun har leget med diverse veninder de sidste tre dage og ikke haft tid.

Der var en af jer der mailede,og spurgte om jeg ikke nok ville vise hvilket tøj jeg selv går i – jeg ved virkeligt ikke om i kan bruge det til noget, for jeg er ikke særligt modeagtig: køber brugt tøj, og har mit tøj i rigtigt mange år – men her kommer der alligevel et modeindlæg fra min hånd, som jeg håber ikke er for pinligt.

Altså: jeg går kun i kjoler.
Har ikke ejet et par bukser i over 20 år – kun til yoga. Synes jeg føler mig upåklædt i bukser – og mine lår er alligevel for brede, til at bukser sidder rigtigt pænt på mig…
Til gengæld er jeg SERIØST glad for kjoler!
Ikke alle kjoler, men dem der sidder på en måde, hvor jeg ved der er plads til mås og barm,(som jeg har lidt for rigeligt af), og som er af en kvalitet der er god nok til at holde mange år.

Når jeg endelig finder en kjole der sidder godt, køber jeg den – og giver mig så til at gennemsøge nettet, for samme kjole i andre farver, men brugt eller på tilbud.

Jeg har ca 15 kjoler jeg bruger hele tiden, og ca lige så mange som enten er for udringede til hverdagsbrug, eller sidder for tæt på mavedellen til festbrug, og derfor bruges sjældnere.

Det sidste år, har det været kjoler af mærket “King Louie”, som jeg har “jagtet”, efter en veninde anbefalede mærket, og jeg købte min første i butikken “sneaky Fox” i København.
De er billigst i denne her hollandske netbutik, men man kan også være heldig i danske netbutikker eller på trendsales.
Mine favoritter er de her tre, men jeg har også to andre – der bare er lidt mere neutrale:

20140810-170339.jpg

20140810-170415.jpg
Særligt den røde, som jeg hiver på til enhver festlig lejlighed – og til hverdag.
Dessert-entusiast-billedet, er fra min nevøs konfirmation i foråret.

I mange år havde jeg også flip over det danske mærke “by groth”, og deres skjortekjoler.
Har stadigvæk mange af dem, som jeg har haft i 7-8 år.
Desværre laver de ikke helt de samme modeller mere – til gengæld er der godt udsalg lige nu, på deres hjemmeside her.

20140810-170729.jpg
De her to er mine favoritkjoler fra by groth, selv om de er ret så slidte efterhånden.

Ind imellem laver Noa Noa også nogle kjoler,med lang holdbarhed, og god pasform.
For tre års tid siden lavede de denne her fløjlskjole, som jeg har i både sort, blå, grøn og lyseblå.

20140810-171038.jpg

Jeg er også helt vild med Johanne Helgers lækre øko-mærke “ecouture“.
Disse to er mine favoritter – den med stjerner har snører i ryggen, og ser noget så elegant ud.
Desværre skal kjolerne helst håndvaskes eller renses, så jeg samler ikke på dem på helt samme måde, for jeg er lidt hård ved mit tøj, og vil helst bare kunne smide i vaskemaskine:

20140810-171341.jpg

Jeg har også et par fine kjoler fra minus, numph og vero moda, men ikke nogen jeg i samme grad har kørt “samling” på!

20140810-171711.jpg
Dette uskarpe billede (ja – det er taget af et barn, for det er normalt mest mig der tager fotos herhjemme), er af min absolut favoritkjole gennem mange år – en minus kjole, købt brugt.
Jeg har slidt den helt i smadder, med løbende sømme og løse knapper, men går med den, til det lykkes mig at finde en “ny” brugt!

Det var alt hvad jeg ved om mode – ikke meget, og måske lidt mærkeligt.

Er jeg den eneste der samler på kjoler på samme måde?
Og kan nogle af jer anbefale gode mærker, der laver pæne kjoler?

(Visited 408 times, 1 visits today)

30 thoughts on “Om min kjolesamling – modeugespecial del 4

  1. Uuuuh, kjoler er godt. Mange kjoler – meget godt!

    Nu mener jeg jo, at byens bedste kludebix, her hvor jeg bor, er den lokale Røde Kors. Her finder jeg altid liiige noget, jeg skal have med hjem. Og det er tit kjoler. Eller noget, der bliver til en kjole, når det har været gennem min saks og symaskine.
    Jeg har flest kjoler fra Ilse Jacobsen. Hun formår at lave kjoler til kvinder og ikke kun lange tynde piger. Jeg duer ikke til bohemestil og vil have et skarpt, figursyet look, som hun har i en del af sine kjoler. Jeg har også et par stykker fra Edith & Ella samt irske Avoca. Ilse og Avoca har jeg fundet i en biks i Nordsjælland, Lisen – de er også på nettet ( og nej, jeg får ikke procenter, de er bare gode til at behandle deres kunder godt, derfor!)
    KH

  2. Jeg er først lige begyndt at gå mere i kjole. Ellers har det kun været bukser. Og til nød en nederdel.
    Jeg kender ikke gode kjolemærker af samme grund. Men har selv kjoler fra Vila, gina tricot og Black Swan 🙂

  3. Margot, Du Milde, Charles, Mixed, Tante Betsy…
    Jeg elsker kjoler. Men det kan godt give lidt lår udslet uden “cykelshorts”/ leggins under her i sommermånederne. De fede lårs forbandelse…
    Et andet problem er alle dellerne, der opstår ved elastikkanten på trusser og shorts/leggins/strømpebukser.
    Jeg besøgte min favorit kjolepusher i sommerferien, da den ligger ret langt fra min bopæl og jeg normalt kun postshopper hos dem. Men jeg er ikke meget for at lufte navnet offentligt.

      • Nu ved jeg ikke helt hvor i landet du bor, men der er en lille biks i Roskilde der hedder ‘Plan A’ der har de mest FANTASTISKE kjoler og helt i den stil du kan li’..
        Masses af spændende mærker og bl.a også King Louie..
        Husk at takke mig senere.. 🙂

  4. Ilse Jacobsen er også nogenlunde ok. Modellen med knude under brystet og bindebånd bagpå er fin (den hedder noget forskelligt alt efter om det er ensfarvet eller mønstret stof – bla. Nice) To ting trækker ned. Jeg hader polyester, der får mig til at svede og lugte som en gnu. Og jeg begriber virkelig ikke, hvordan hun kan forsvare at forlange så ublu priser for noget så gennemført træls som polyester.

  5. Karen Miller laver de fedeste kjoler – med den bedste pasform hvis man ikke er et siv! De er vildt dyre men fået brugt i meget god stand, da det er god kvalitet og mine har holdt virkelig mange år. Både mht. slidtage og ‘snit’. Jeg sværger til Karen Miller.

  6. Jeg går mest i kjoler ( men bruger dog også nederdele of sjældent bukser) jeg har 6 kjoler fra ladyvlondon.com som jeg alle elsker meget højt! De er lidt vilde i printet med er fantastiske tik at fremhæve alt det godt ved kvinder… Og lige et lille tip, de er lidt små i størrelserne så gå ikke efter det “du plejer” men mål efter deres størrelses guide!

  7. Skønt med kjoler.
    Tjek denne via facebook: denckerdeluxe
    Butik både fysisk (Nykøbing Mors – nok lidt langt væk for dig) – og netbutik….
    Kh Joan

  8. Jeg er også ret meget kjolemenneske og har en samling på den absolut høje side af 30 styks. Engang var det vist mest fordi, jeg havde et for dårligt forhold til mine ben til, at jeg synes, bukser fungerede. I dag er det mere af praktiske – og æstetiske årsager. Jeg kan godt lide at gå i kjole, det kræver ikke, at man skal matche bluse og bukser og samtidig er en stor del af kjolerne i min samling nogle, man kan bevæge sig i. Hvilket jeg som yogatosse må tilstå, betyder mere og mere. Jeg dur simpelthen ikke til at være spændt op i stramt tøj flere dage i træk.
    Jeg har længe været glad for Inwear, der har en pasform, hvor der også er plads til lidt hofter og barm og ikke bare en lige-op-og-ned-krop. På det sidste er jeg også blevet ret glad for Minimum, men ellers er jeg meget lidt mærketro og køber alt fra genbrug og H&M til noget dyrere kjoler.
    Bedste hilsner
    Luna Bærmonster

  9. Har flest kjoler fra Danefæ… Samme model 4 farver, synes de holder form og farve og der er plads til bryster 😉

  10. Kender det med at “samle” når man først har fundet noget der holder. Jeg har rigtig meget tøj fra genbrugsbutikker men når jeg finder noget der holder så går jeg også på nettet og køber brugt, både fordi jeg ikke har penge til de dyre mærker og fordi jeg er nærig (og så er det jo mere miljørigtigt). Dette har resulteret i en samling af Eva og Claudi-kjoler, 9 par Bumper støvler i forskellige farver (for jeg kan ikke gå i sko – kun sandaler og støvler) og omkring 40 bluser fra Rosemunde i forskellige farver….

    • Ih den der jubel, er jo GENIAL!
      Havde jeg penge, kan jeg se mindst to kjoler jeg ville købe med det samme!
      Tak for link!

  11. Hm. Har ikke læst alle kommentarerne igennem, så ved jo ikke om du allerede har fået anbefalet de skønne kjoler fra Margot? MWM – hedder de også.
    Og så er der Mania.Cph – de har simpelthen de fedeste kjoler!! Og hey – du kan få en superheltekjole :-))

    http://maniacopenhagen.dk/toj/kjoler.html?p=6

    Must have!! Og så er de SÅ bløde og rare at have på 🙂

  12. Pingback: Vind en fantastisk kjole | Superheltemors bekendelser

  13. Pingback: Om kjoler og alder | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *