I anledning af modeugen, har jeg overladt bloggen til mine meget tøjinteresserede piger.
I dag vil den 7 årige vise noget af sit yndlingstøj frem.
Kagemesteren Luna, 7 år:
“Det her er min yndlingskjole:
Jeg har fået den af min ven, der nu er død.
Hun kunne passe den da hun startede i skole.
Den kommer fra Italien.
Jeg bliver glad når jeg har den på, fordi så tænker jeg på hende på den gode måde, på dengang hun var rask.
Når jeg har kjolen på, savner jeg hende ikke så meget…
Jeg synes den er rigtigt flot, fordi der er blomster på.
Jeg har aldrig haft en skjortekjole før, men jeg synes den er nem at tage på, og jeg bruger den om sommeren og om vinteren. Der har jeg bare en cardigan over.
Det er totalt min yndlingskjole!
Det her er min sløjfekjole.
Den er fra HM.
Jeg kan ikke huske hvad den kostede, men jeg fik den af min mor, da jeg skulle til disco-fest på skolen.
Jeg kan godt lide mønsteret og den er rigtigt blød.
Det her er mine nye shorts.
De har høj talje, og de er pæne og jeg har fået dem til kun 50 kroner, og de var på tilbud.
Der er lynlås bagi.
Jeg ved ikke hvad butikken vi købte i hedder. (det var pieces).
De passer til en hvid trøje med rødt eller sort mønster, eller til den top jeg har på på billedet.
Den har jeg arvet fra min søster, og jeg synes den er helt vildt pæn!
Jeg kan normalt ikke lide tøj med glimmer sådan på, men jeg synes den er flot, selv om der er er guldglimmerdims på.
Den er vist… silde-farvet?
Nå nej, det hedder da laksefarvet!
“Jeg bliver glad når jeg har den på, fordi så tænker jeg på hende på den gode måde, på dengang hun var rask.
Når jeg har kjolen på, savner jeg hende ikke så meget…”
Hvor er det dog en god måde at minde en god ven på. Sidder her på arbejdet og må lade lidt som om, jeg har høfeber.
– og så stemmer jeg i øvrigt på mere sildefarvet tøj sådan i al almindelighed
Jeg fik også lidt høfeber, da hun sagde det…
Åh for filan! Hvor er det smukt sagt. Elsker hvordan børn tænker og at de ikke holder så meget igen. Dét er en meget flot kjole <3 Og hep-hep for mere sildefarvet tøj – nogen der har nogle kontakter i modebranchen?
Ja, hun er så sød.
Dine børn (og isærdeleshed Kagemesteren) er simpelthen så sjove!
Jeg elsker når du (gen-)fortæller hvad de siger og gør, og jeg håber, at jeg en dag får piger der er lige så søde og sjove.
De fleste børn er sjove – og jeg elsker bare at starte dem op, og så skrive ned hvad de siger!
Har mange sider skrevet ned på computeren de sidste mange år, hvor de kloger sig om alverdens ting;)
Du har de skønneste piger! Og må istemme: hvor er det smukt sagt af en lille pige!
Mange tak! Tak fordi du læser med!
“Sildefarvet”… jeg dør af grin. Har hadet ‘laksefarve’ i årevis (i diametral modsætning til min mor, der eeelsker den, og altid benytter enhver lejlighed til at forsøge at snige laksefarvede dynebetræk ind i mit hjem), så tror helt klart det skal hedde ‘sildefarve’ fra nu af.
Jeg har virkelig savnet pigernes mandagstips – du har de sejeste små damer 🙂
Synes også det er et sjovt ord – det syntes hun faktisk også selv, hun kunne godt høre det var forkert;)
Pingback: Om min kjolesamling – modeugespecial del 4 | Superheltemors bekendelser