08/31/14

Om travlhed, bobles, og hyggesøndage

I dag havde bobles inviteret os alle seks med til noget produktlancering på en husbåd på Amager strand.
Pigerne er store fans af bobles, og var meget entusiastiske testere af både det nye tæppe, der indbyder til jorden-er-giftig, air-hockey og skøjteleg, og den helt utroligt fine nye gynge, der nu står allerøverst på ønskesedlen hos mine to yngste!

Der var også lækker mad, og den fineste udsigt over havnen, hvor ihærdige kajakroere padlede rundt i regnen.
Helt vildt hyggeligt, søde mennesker, og flotte ting.

20140831-182904.jpg

20140831-182934.jpg

20140831-183014.jpg
Da vi skulle hjem igen, havde regnen lukket det meste af Amager, så turen hjem – der normalt tager 20 minutter – tog halvanden time, men føltes meget, meget længere, med bilen proppet med børn, der hele tiden stak hinanden lammere/hylede over at have fået en lammer/brokkede sig over at en søster fyldte for meget/fyldte for meget/spurgte hvornår vi var der…

Da vi endelig nåede hjem, og tumlede sure og våde gennem regnen, trængte vi til noget der kunne hæve stemning igen – og her er opskriften på hvordan man redder en kedelig regnvejrssøndag, efter en lang biltur i surhed: pandekager, dyner, fodmassage og en film man allesammen gider se.
Vi fandt en ny version af “troldmanden fra oz”, på netflix, og den var absolut værd at se – bare et lille tip!
Der skal læses tekster højt, da den er på engelsk, men det er der også noget hyggeligt ved.

20140831-184117.jpg
Det var helt vildt rart at lave noget der var så stille sammen – synes det der liv kører hurtigt for tiden, og det føles lidt som at svæve ved siden af sit eget hoved.
Jeg falder skiftevis udmattet i søvn i sofaen kl 20, eller ligger og glor op i loftet til kl 03, med tankemylder.

Af en eller anden grund, er nyt skoleår startet op, med to forældremøder, tre klassefester og en arbejdslørdag, og vores kalender var i forvejen godt proppet med arbejdsmøder, fødseldage og pasning af andre dyr og børn.

Forhåbentligt er det bare de her første uger der er hårde at komme igennem efter en lang ferie – forhåbentligt bliver det nemmere lige om lidt?

Nå. En søndag med ro som i dag, kan faktisk få det hele til at føles lidt nemmere. Må skaffe nogle flere søndage!

08/27/14

Om navlenuller og barnefedt

I går skulle jeg ud og spise med en veninde, så jeg kyssede mand og to børn farvel i stuen, og løb ovenpå for også at kysse de to andre, der var i bad.

“Se mor!” sagde den ene glædestrålende, og fremviste en plastikkop fyldt med små nullermænd:”vi samler navlenuller og tånuller sammen – tror du man kan komme i børnenes rekordbog, hvis vi får samlet meget?”

Jeg kendte ikke svaret, kyssede dem bare, og tænkte hele vejen ind til byen, på om mine børn var mere sære, end andre børn.
Altså – hvor mange børn samler den slags?

Kom så i tanke om mig og min søsters egne planer for overtagelse af skønhedsproduktmarkedet: vi var 8-10 år, og havde talt om at børn var mindre rynkede end voksne (meget observant!)

I badet en dag, kom jeg til at skrabe hende på ryggen med en negl, og opdagede at jeg fik skrabet et eller andet hvidt snask af hendes hud – efter nøje studier, blev vi enige om, at det måtte være “barnefedt” – den magiske ingrediens, der gav børn færre rynker!

Hvert bad derefter, skrabede vi barnefedt af hinandens rygge, med en lille plastikkop.
Det gjorde lidt ondt, men når man ved millionerne venter forude, kan man godt bide smerten i sig.
Jeg forestillede mig, hvor begejstrede de ville blive hos Elisabeth Arden, når vi kom med en hel kopfuld fedtet magi, og fortalte dem hemmeligheden – desværre opdagede min mor projektet før Elisabeth Arden gjorde det, og hun kunne ikke helt se det geniale i det, og forbød det…

(Som det storsindede menneske jer er, har jeg aldrig bebrejdet min mor, at jeg ikke er blevet millionær).

Jeg glemte at spørge mine børn, om de troede der var penge i navlefnuller – for så burde jeg måske bare støtte dem i det?

08/24/14

Om akavet pedicure

Jeg er begyndt at arbejde lidt halvhjertet på at mindske omkredsen på min røv: holder igen med chokolade og rødvinsorgier, og går oftere i træningscenter.

Det hjælper – godt nok laaangsomt – men nok til at jeg holder ved, og får slæbt mig nogenlunde jævnligt op for at deltage i diverse former for hold.

Jeg er stadig totalt koordineringsidiot, men har været der så ofte nu, at jeg ikke længere går i panik, hvis der ikke er plads allerbagerst i salen.

I dag fandt jeg en plads midt i salen, og gik troligt i gang – ind til jeg opdagede at min sidemand hele tiden skævede til mine fingernegle.

Jeg så på mine hænder, og konstaterede til min skræk, at neglene var orangegule, med blå kanter – et look, der fik mig til at ligne storrygende junkie med iltmangel:

20140824-135817.jpg
Mine tånegle strålede også, med et abstrakt mønster af lilleblå streger:

20140824-140259.jpg
Jamen, i morges da låne-hunden vækkede mig og mindstebarnet med glade kys kl 06, havde jeg ikke lyst til så meget andet, end at drikke kaffe og læse avis.

Jeg er ikke så god til morgener, og kåd hund og muntert barn, var bare lidt for entusiastiske til mit humør, så jeg bestak den ene med en gåtur, og den anden med lovning på at hun måtte lakere mine negle – med sine tusser.

Så var der ro, og jeg fik læst min avis.

Jeg synes at folk gloede på mine alternative negle under hele træningen, og undlod derfor at gå i bad derhenne – for det ville have afsløret mine tilhørende lår-tattoveringer….

20140824-141848.jpg
Skal nok snart til at overveje hvor langt jeg vil gå, for at få lidt ro!

08/22/14

Om dick – mere sjofel børnebogssnak

Er vild med emner, der får jer til at sende mig mærkelige ting!
Fik lige denne her af en læser, Pernille, der har fundet en engelsk læsebog, med et meget afslappet forhold til sex.
Jane har en god, sund interesse for anatomi – og det er åbenbart gensidigt:
dick 2dick

Jeg lover at næste uge kommer til at handle om noget andet, end sjofelheder – med mindre i bliver ved med at sende mig så fristende, sjove ting!

08/21/14

Om zen og brændenælder

Det er mig der henter vores børneflok hjem tirsdag og onsdag, og jeg hænger altid i en klokkestreng, for at nå det – der skal ikke særligt meget ekstra trafik, eller skolebørn der er svære at finde, til at vælte tidsplanen…

Ninjaman byttede en vagt på arbejdet i dag, og havde tidligt fri, så for en gangs skyld, behøvede jeg ikke bekymre mig om det.
Jeg havde haft en dag med mange møder og mennesker, og havde så mange tanker i hovedet, at jeg først brugte et par minutter på at lede efter bilen – var på cykel…

Euforisk cyklede jeg ud i solskinnet, med bare tæer på pedalerne og god musik i ørerne.
Cyklede endda en lille omvej, gennem en park, fordi jeg trængte til at se på noget andet end veje og biler.

Og der, i parken, gik det pludselig op for mig, at jeg jo egentlig ikke havde særligt travlt – og min hjerne påstod at have skimmet en artikel i genren “mindfullness/lev i nuet/carpe diem”, der handlede om at stoppe op, og nyde nuet.
Jeg er ikke en stoppe-opper, overhovedet.
Og at tage sig 5 minutter til at være sig selv, føles ekstremt ekstravagant, når man også har 4 unger, og sjældent får lov til så meget som at tisse alene, uden at skulle trøste/hjælpe/true/lytte imens.

Men jeg gjorde det – greb følelsen af frihed og solskin, stillede cyklen op af et træ, og satte mig på en bænk, og lyttede til to hele sange, mens jeg beundrede lidt udsigt.

Den der artikel havde ret, tænkte jeg – det føltes sgu da godt, lige at tillade sig lidt tid til at lave ingenting, helt alene!

Oplivet rejste jeg mig, for at cykle hjem – og opdagede at cyklen ikke længere stod op ad det lille træ, men i stedet havde væltet sig sådan bag om træet, og ned i en grøft.
Fyldt med brændenælder….

Mine sko lå før i cykelkurven – nu lå de så helt nederst i grøften, så uanset hvad, måtte jeg på bare tæer ned i brændenældehelvede og fiske jakke, lås, cykel og sko op.
Så mig desperat om efter nogen jeg kune lokke til at hjælpe, men der var altså ingen…

Hvad de ti minutter på en bænk havde givet mig af zen-ro, fik de to minutter i brændenælderne brutalt flået i stykker – og cykelturen hjem bagefter, med brændende fødder og en cykel der nu sagde:”RASLEslæbeslæberasleRASLESlæbe….”, fordi den var blevet trykket, var lige prikken over iet.

Men – og nu kommer pointen – mine børn havde så ondt af mig, at de hentede tæpper til mig, og lod mig være i fred en hel halv time – så ti minutters zen/to minutters smerte/10 minutters rasle-brænde-cykling, blev faktisk vekslet til endnu mere zen og endda med omsorg oven i.
Så hvis jeg nogensinde får tid igen – så snupper jeg altså den bænk en gang mere – men parkerer muligvis cyklen bedre!

08/21/14

Om Pippi – en sjofel børnebog mere

Som supplement til indlægget om sjofle børnebøger, sendte Lisbeth mig et foto af en børnebog, hun spottede i Tallin:
pik

Jeg har heldigvis aldrig mødt en sukkende pik – forestiller mig at sådan en må være et trælst bekendtskab, der sukker ynkeligt, hvis dens snedige planer ikke lykkedes.

“nej tak, du kan ikke byde mig på en drink.”
“suuuuuuukkkkkk…..” lyder det, inde fra bukserne.

Nå. Hvis man kan løfte en hest, kan man vel også sige hold kæft, til en sukkende pik.
Godt gået, Pippi!

08/19/14

Om sjofle børnebøger – igen

Jeg har flere gange blogget forarget om sjofel børnelitteratur
fx om den lumre “Bamse og gokkeletten – en følebog”:

20140819-102007.jpg
Forsiden viser en storsvedende kylling – og bogen sluttes med den skumle sætning:”gok gok, nu kommer jeg!”.

I samme ferie findes iøvrigt en bog med titlen:”Bamses suttebog”…

Så var der bogen om “grisen med den sorte penis”:

20140819-103957.jpg
Og den om de øhm… anatomi-interesserede køer:

20140819-104546.jpg
Men ak – listen over sjofel børnelitteratur udvides løbende, og her er to nye, skræmmende eksempler:

En opmærksom læser mailede mig for noget tid siden et billede af denne bog, som jeg formoder må være en selvhjælpsbog, til smådrenge der har været uheldige, da de blev tildelt en vis legemsdel.
Bemærk det freudianske islæt i billedet, hvor hunden fører sig frem med sin lange “haveslange”:

20140819-105010.jpg
Jeg har aldrig rigtigt læst noget med mumitroldene – til dels fordi jeg synes de ser lidt kedelige ud, men også fordi jeg i mange år bar nag over den mumi-julekalender DR sendte da jeg var 4 år, hvor et stakkels egern frøs ihjel.

Havde traumer over det i årevis, og har aldrig rigtigt fået lyst til at beskæftige mig mere med mumi der efter.

Men måske tog jeg fejl, med hensyn til hvor kedelige mumi er, for i går sendte en veninde mig dette foruroligende billede:

20140819-105138.jpg
“nu er det tid til en kanetur, hu-hej hvor det går!” tænker mumi-far, der ser noget presset ud, over det han lige om lidt skal foretage sig med hele to blegfede trunter.
Stakkels mand!
——-
Edit: der er faktisk en tilføjelse til mumi-historien, blev jeg lige gjort opmærksom på:

20140819-122150.jpg
Så nu blev det endnu mere kinky:

20140819-122258.jpg

08/17/14

Vind “Stillidsen”

I dag har jeg ikke lavet en pind andet, end at læse.
Pigerne har besøg af et søskendepar, som de mødte på vores ferie i Spanien, og de leger energisk i hele huset – de mindste børn leger med barbier i stuen, og de store ser film på børneværelset – så det eneste sted der var plads til os forældre, er i soveværelset, hvor vi ligger og læser og drikker te, mens regnen trommer på vinduet.

20140817-142506.jpg
Og så var det jo, at jeg kom til at tænke på alle jer heldige asener, der stadig har til gode at læse Donna Tartts “Stillidsen”, som jeg anbefalede varmt her.

20140817-142038.jpg
De flinke mennesker hos Lindhardt og Ringhof, har doneret et funklende nyt eksemplar af denne fantastiske roman, til en heldig læser!
Skriv en kommentar her nedenfor, så trækkes der en tilfældig vinder af Donna Tartts “Stillidsen”, d.25-8!
Du må rigtigt gerne anbefale en god bog i din kommentar, så andre bliver inspirerede – men intet krav!

Jeg elsker boganbefalinger, og holder ivrigt øje med kommentarsporet!

08/15/14

Om massage-fredage

Ugens bedste dag, er fredag – og hver fjerde fredag, er bedre end ellers.
Det er nemlig massage-fredag.

Da jeg for 13 år siden, slæbte rundt med vores første barn i maven, og 25 ekstra kilo fordelt rundt på kroppen, var jeg træt, sur og havde hele tiden ondt.
Derfor tog min fantastiske mand et weekendmassagekursus, og indførte massagefredag, hvor han købte en brugt massagebriks, og hver eneste fredag formede en rede af puder og tæpper, så jeg kunne ligge på maven og blive masseret af ham, mens vi så en film.
Det var den vildeste luksus, og ugens absolutte højdepunkt.

I de år der fulgte var jeg gravid temmeligt meget af tiden, men selv når jeg ikke var, fortsatte massagefredage, fordi vi begge to syntes det var hyggeligt.

Men for et par år siden begyndte pigerne at brokke sig over at det var snyd, og derfor indførte vi, at hver fjerde fredag også betød massage til dem – hvilket de er ganske euforiske over.

Om sommeren er det light-versionen, hvor vi straks efter aftensmad, sætter en børnefilm på, som vi allesammen gider at se, og derefter giver Ninjaman hvert af børnene 20 minutters massage, mens de drikker smoothies, og vi ser film sammen.

Om vinteren kører vi ind imellem hardcore versionen, som vi har videreudviklet på noget vi opfandt på det her tidspunkt.

Så tænder jeg stearinlys på hele førstesalen, og laver et ritual, hvor børnene, to af gangen, får fodbad ude i et mørkt badeværelse – med tilhørende stearinlys, stille musik og drinks – mens de to andre er nede i stuen og skiftes til at få fodmassage af mig i sofaen, og rygmassage af deres far på briksen.

Der er mørkt i hele hytten, og intet fjernsyn, når vi kører hardcore version – og bagefter kan fire trætte og salige piger hældes direkte ind i seng.

20140815-173938.jpg
I dag er det massage-fredag, og jeg har sjældent glædet mig så meget til noget!

Det er altid hårdt at starte arbejde igen, efter en god lang ferie.
Bare det at skulle tidligt op, eller have travlt med at nå noget, er vi kommet helt ud af vane med…

Jeg kan rigtigt godt lide mit arbejde, og har gang i tusindvis af fede projekter, men når jeg kommer hjem om eftermiddagen, efter 8 aktive timer, er jeg så skeløjet af ord og træthed, og lytter kun lidt halvhjertet til børnenes sniksnak.
Først når de sover om aftenen, opdager jeg, at jeg egentlig har savnet dem vildt meget, og fortryder at jeg ikke orkede være mere aktivt sammen med dem – og derfor er det, at jeg har glædet mig ekstrameget, til at nusse deres små rynkede tæer, og have tid til at se på dem og tale med dem.
Og når ungerne sover – og de plejer at sove tungt bagefter – får jeg massage, mens vi ser noget serie, og holder kyssepauser.

Når weekenden starter så fint, gør det ikke helt så meget, hvis resten af weekenden går op i de sædvanlige søskendeskænderier eller vi ikke laver en skid aktivt sammen, for så har vi allesammen fået fyldt lidt op på nærhedskontoen.

Jeg kan godt anbefale, at man indfører en massagefredag i sit liv, hvis man mangler noget at gå og glæde sig til!