Er der noget i vil vide?

Dette er ikke en rigtig blogpost, men jeg har set at alle de smarte mode-bloggere ind imellem åbner op for en spørgerunde, hvor dem der læser med kan spørge løs.

Da min hjerne allerede er halvvejs taget på ferie ( trods det at min ferie først starter om næsten en uge) synes jeg det kunne være smart at bede jer finde på emner – og jeg har lovet min familie ikke at sidde med snuden i telefonen hele ferien, så hvis i sidder der og brænder for at spørge mig om noget, så kunne jeg jo svare nogle af dem på forhånd, og sørge for de blev postet løbende.
Snedigt, ikke?

Så…
Det er nu i kan spørge mig hvor jeg køber sko (please lad være, verdens kedeligste emne – spørg hellere om noget med kjoler!); få mig til at vise billeder af mine yndlingsting; bede mig fortælle alt jeg ved, om kvantefysik(det bliver utroligt kort); anbefale legepladser og museer; eller fortælle hvordan man træner tamme rotter; får skvalderkål til at gro; føder børn eller holder et hus virkeligt rodet- eller hvad i nu gerne vil vide.

22 thoughts on “Er der noget i vil vide?

  1. Først vil jeg gerne sige, at jeg er vild med din blog! Alt bliver interessant når det er dig der skriver det, af en eller anden grund. Du må kunne noget særligt med ord…

    Mine ønsker lægger op til nogle ret lange indlæg, så jeg bliver ikke fornærmet hvis du ikke orker at skrive dem 😉

    For det første havde du engang en føljeton der hed “noget om kærlighed”. Den var jeg vild med, og den blev aldrig færdig, så jeg ønsker mig en fortsættelse.

    For det andet er jeg vild med detaljerede fødselshistorier. Har selv født to børn, og vil gerne fortælle om det i tide og utide, og høre om hvordan andre har oplevet deres fødsler. Så måske vil du fortælle om dine?

  2. Selvfølgelig kun hvis du har lyst – men noget om tiden hvor du holdt blog-fri. Hvordan du fik det bedre, hvordan det var og hvordan du kom videre
    Hilsen hende der ikke kunne få armene ned, da du vendte tilbage!! 🙂

    • Tak!
      Jeg kan desværre ikke rigtigt skrive så meget om det du spørger om – det ville virke forkert at skrive et helt indlæg om det, og går også for tæt på, men jeg kan svare dig her.
      Jeg stoppede med at blogge, da jeg fik at vide at et menneske tæt på mig, ikke ville overleve sygdom.
      Så virkede det forkert og meningsløst at skrive om de lette og sjove ting, når den slags fyldte så meget – føltes som en løgn, når jeg kun skrev om en brøkdel af livet.

      • Åååh! Så giver det jo helt mening! Det er helt forståeligt – er bare glad for du er tilbage 🙂

  3. Jeg kunne godt tænke mig at læse om din tilbagevenden til Blogland. Var det længe i overvejelserne, og overvejede du din entre? Husker, at der bare pludselig var et nyt indlæg i mit Bloglovin’-feed, men ikke noget “Hej, så er jeg tilbage!” Synes faktisk det var en ret sej måde at gøre det på – var det bevidst? Thumbs up for, at du tog tråden op, hvor du slap! Jeg var altså også RET vild med mandagstipsene (var det mandag?) Det var nok min favoritting ved bloggen! Så måske nogle sommerferietips fra nogle af Superpigerne?

    • Jeg troede egentlig ikke jeg ville begynde blog igen, og havde ikke tænkt over det.
      Prøvede bare et enkelt indlæg for sjov, en dag hvor jeg syntes jeg havde et klar i mit hoved – og så føltes det faktisk ret naturligt.
      Tænkte i starten at jeg ville stoppe med det samme, hvis det føltes som pres – men det har det foreløbigt slet ikke gjort. Bare fedt med et sted hvor jeg kan komme af med ord og oplevelser:)

      Skriver sjældnere end før, for jeg vil ikke stresse over at skulle “præstere”, det skal kun være af lyst.

      De store piger er blevet større, vil ikke mandagstips mere, og nævnes også mindre specifikt end før.
      De har det ok med at ting de engang sagde står her, og har også godkendt alt – men vil ikke citeres direkte længere.

  4. Jeg vil vildt gerne høre en beskrivelse af en helt almindelig dag i jeres liv. Hvordan er en morgen, hvor I skal nå ud af døren – morgenmad, tøj, “NU skal vi altså afsted” osv. Det samme med afhentning, hvem går selv hjem, hvem bliver hentet osv. Eftermiddag, aften med hygge/madlavning/indkøb osv.

    Meget gerne med fif til at lette hverdagen.

    Og tak for en fantastisk blog – faktisk den eneste jeg følger fast.

    Ups! Og din kærligheds-føljeton vil jeg også gerne høre mere til <3

  5. Jeg kunne helt vildt godt tænke mig at se lidt billeder af jeres køkken og høre hvad vi I får at spise. Vil gerne have lidt inspiration 🙂 og elsker når du viser billeder af jeres hjem. Synes I bor så hyggeligt 🙂

  6. Kunne du fortælle lidt om hvilke tanker du og Ninjaman gør jer om at jeres piger bliver store. Hvordan vil I forberede dem på menstruation, drenge og alt det andet, der fylder når man bliver pre-teen/teen

  7. Jeg stemmer også for føljetonfortsættelse og fødselshistorier 😉 Jeg har ikke engang selv børn endnu, men jeg elsker fødselshistorier.

    Derudover ønsker jeg mig:
    – at se din yndlingskjole
    – at høre historier fra din barndom (jeg elsker selv at skrive barndomsanekdoter på min egen blog, men har ikke set så mange andre gøre det)
    – at høre om jeres families madvaner (har pigerne maddage, går I op i sundhed osv)
    – måske at høre mere om dit job?
    – måske kunne du gentage mandags-tips? Var det ikke det, de hed, der hvor pigerne gav gode råd om alt muligt. Jeg har virkelig haft ondt i mine mavemuskler af grin over de indlæg mange gange 😉

  8. Hvad gør du dig af tanker omkring de sociale medier? Bloggen, facebook og hvis du ellers er på andet? Men alle de stimuli og indtryk der er blevet en del af “den normale” hverdag? Efter min sygemelding med stress og angst, er mit syn nemlig ændret. Jeg er virkelig blevet bevidst om, at når noget vælges til, vælges noget andet fra.
    Så hvad er dine tanker omkring det?;-)

  9. Jeg har sådan lidt travlt med at pille i min egen navle og gå op i de ting som nu engang fylder herhjemme i 11206! Så… Med fire børn (ikke? Det lyder pludselig vildt når man skriver det!) kan du så ikke fortælle lidt om hvordan det er gået og hvordan I har grebet det an med at lære pigerne at spise selv og hvordan I fx har håndteret barneskepsis overfor mad og eventuelle perioder uden megen appetit..? Min dreng er 11 måneder, så jeg ved godt det ligger lidt langt tilbage at tænke på den alder, men måske kan du grave det frem?? God sommerferie 🙂

  10. Jeg vil meget gerne se din yndlings kjole og hører hvilken bog du vil anbefale til en der elsker at læse (men ikke har læst så mange klassikere endnu)

  11. Hvad med top 5 eller top 10’er? De er garanteret sjove at lave.
    – bedste rejseoplevelse.
    – pinligste øjeblik
    – Lort du har sagt (altså fordi, det har vi alle)
    – Favoritsuperhelte
    – Lotto-drømme
    – modtagede gave
    …alt muligt.

    Jeg har et stort og blødt hjerte for det alvorlige og tankespind, med i blogs er jeg mest tiltrukket af det skæve, lette og sjove – så er der også bedre plads til alvoren, når den nogen gange overtager.

    God Sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *