06/30/14

Om feriekriller

De sidste 16 år i træk har vi lånt et sommerhus i Jylland, i sommerferien.
Det sted er indbegrebet af ferie, og jeg kan mærke hvordan pulsen falder, så snart vi kører af færgen, og ser den velkendte udsigt, med hav og bølgende marker.

20140630-120231.jpg

Alligevel savner jeg dengang før vi fik børn, hvor vi rejste ud i det blå, hver eneste gang vi havde skrabet penge nok sammen til en sidste-øjebliks-flybillet-med-uspecificeret-hotel, et eller andet sted i Europa.
Elsker gentagelser – men længes også efter at opleve noget nyt.
Pigerne har det på samme måde, og har i flere år sukket længselsfuldt, når deres venner endnu engang rejste til Thailand/Kreta/Mexico, og har fantaseret om selv at komme på ferie et varmt sted.(Den eneste ferie vi har været på, var da vi besøgte min moster i Nuuk, for 3 år siden – og det var enestående, men knapt så tropisk!)

Men i år skal til Spanien – første og sandsynligvis eneste rejse med fire børn (har været på deltid indtil for nyligt, og skal til at afdrage på hus næste år, så skal de have et barndomsminde om at rejse sammen, skal det være nu;))

Da vi jo er totalt nybegyndere i at rejse med børn, og derfor med stor sandsynlighed ville ende med at sidde og se skræmte ud på et hotelværelse, uden at vide hvad der er realistisk at foretage sig med børn i et fremmed land, virkede det som en virkelig god ide’ at alliere sig med et rejsebureau der gad planlægge noget der var fedt for alle.

Vi valgte derfor et lillebitte rejsebureau, der har specialiseret sig i at arrangere rejser for børnefamilier, hvor der ikke går alt for meget bamseklub, og svensktalende guider i det (den slags fik vi nemlig særdeles meget pip af, på den første og eneste chartertur vi har været på, for 9 år siden).
Vi kender nogen der har rejst med dem før, og det lød virkeligt tiltalende at man rejser med 8-9 andre familier med jævnaldrende børn, så ens egne unger har andre at lege med, og man selv har tid til at læse bøger og se på at de hygger sig.

Nu ligger der 6 spritnye rødbedefarvede pas på spisebordet, kufferterne ER pakkede, min fætter kommer og passer hus og hamster, vi har gennemgået ruten fra lufthavn til landsted en milliard gange(4 timers kørsel), pigerne har talt sekunderne til vi rejser i ugevis, og vi burde have styr på det hele – alligevel skiftes Ninjaen og jeg til at smug-panikke, og have mareridt om at vi ikke kan finde vej.

Vi har begge to rejst ret meget – da jeg var 17 rejste jeg fx alene til Australien, med 4000 kr på lommen, 7 par underhylere, to kjoler og en stor fjollet hat, og endte med at rejse rundt i et år – men det at tage en nem lille, næsten færdigplanlagt tur, virker lidt skræmmende på os begge to, fordi vi nu også har ansvar for fire spændte unger.
Meget fjollet.

Nå. Nogen der kan anbefale noget fantastisk at se, i Bilbao og omegn?
Nogen souvenirs man skal have med fra Spanien?
Eller kan i lære mig nogle nyttige spanske fraser?
Det eneste jeg kan sige på spansk, er at Picasso ikke er tyrefægter, og at det er Fernandos fødselsdag. Ved ikke helt hvor nyttigt det er?

06/28/14

Er der noget i vil vide?

Dette er ikke en rigtig blogpost, men jeg har set at alle de smarte mode-bloggere ind imellem åbner op for en spørgerunde, hvor dem der læser med kan spørge løs.

Da min hjerne allerede er halvvejs taget på ferie ( trods det at min ferie først starter om næsten en uge) synes jeg det kunne være smart at bede jer finde på emner – og jeg har lovet min familie ikke at sidde med snuden i telefonen hele ferien, så hvis i sidder der og brænder for at spørge mig om noget, så kunne jeg jo svare nogle af dem på forhånd, og sørge for de blev postet løbende.
Snedigt, ikke?

Så…
Det er nu i kan spørge mig hvor jeg køber sko (please lad være, verdens kedeligste emne – spørg hellere om noget med kjoler!); få mig til at vise billeder af mine yndlingsting; bede mig fortælle alt jeg ved, om kvantefysik(det bliver utroligt kort); anbefale legepladser og museer; eller fortælle hvordan man træner tamme rotter; får skvalderkål til at gro; føder børn eller holder et hus virkeligt rodet- eller hvad i nu gerne vil vide.

06/24/14

Om gaver og gode undskyldninger

Jeg fik i øvrigt et væld af fine gaver, selv om jeg ikke havde kunnet finde på noget at ønske mig: en biftur, noget antirynkecreme (tak for hint), mascara, to par fine øreringe, de hemmelige sko, en virkeligt blød cardigan, sprut, tørklæde og så nogle fine hjemmelavede gaver fra pigerne:

20140624-130956.jpg
Skålen her, formet som en slange, har mellempigerne lavet i deres keramik-valgfag i skolen.

Ældstebarnet havde også lavet noget, men det var gået i stykker, så jeg fik i stedet denne her, som er en ide’ jeg helt sikkert vil huske:

20140624-131149.jpg
Et gavekort til de andre gaver hun giver mig!

En fabelagtig gaveide’, der kan bruges hver gang man ikke lige har nået det der med at købe gave!

Der bliver hverken lovet noget med hvad det er, eller hvornår det kommer – jeg kan bare gå og glæde mig på ubestemt tid.
Er meget glad og imponeret – og hun syntes også selv at hun var ganske morsom.

06/23/14

Om fest og rystede hoveder

Hele sidste uge brugte jeg på at bekymre mig over hvor godt vejret mon ville blive lørdag, hvor jeg skulle holde fest for 30 mennesker.
Vi havde lavet ti liter chili con carne, lokket min søster til at bage, og købt sprut og juice i store mængder – det eneste vi virkeligt manglede var plads.

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op på arbejdet, af pigernes lærer.
Min 7 årige var faldet af en gynge, havde slået hovedet, og blev kørt med ambulance til hospitalet.
Vi skyndte os derud, til en desorienteret lille pige og hendes hændervridende storesøster.

Hun var indlagt til observation i 6 timer, og da vi sad der og aede hendes bløde kinder mens hun kastede op, virkede det uendeligt ligegyldigt hvordan fest-vejret blev – hvis bare hun fik det bedre.

Og det gjorde hun.
Lørdag morgen var hun glad, og havde næsten ikke hovedpine, så vi reserverede et værelse kun til hende, hvor hun kunne gå ind og hvile sin lille knold hvis det blev for meget – og så gav vi os til at rydde stuen for møbler.

20140623-131143.jpg
Selv uden de møbler der kunne flyttes, var det svært at forestille sig at der kunne sidde 30 til spisning – men vores søde nabo forbarmede sig over os, og lånte os sit store telt.

20140623-131348.jpg
Pludselig var der plads til det hele – også en blæret bar, opdelt i børnedrinks og voksendrinks(og det er førstnævnte pigerne mikser sig her, selv om det ser anderledes ud;))

20140623-132324.jpg
Det blev den hyggeligste fest jeg har været til i flere år, med børn og voksne der hyggede sig på kryds og tværs.
Der blev spillet spil og leget gemmeleg, spist kager, grinet og danset, og det var totalt hyggeligt at børnene var med også.
Jeg blev ganske rørstrømsk og sentimental over, hvor dejligt det var, at kunne samle så mange yndlingsmennesker på en gang, og brugte en del energi på at holde små improviserede jeg-elsker-dig-taler, for stort set alle tilstedeværende.
Bare fordi jeg blev overvældet over at jeg kendte dem, når nu de at så søde.

Dagen efter så der sådan her ud:

20140623-211329.jpg
Og sådan så der ud næsten hele dagen, mens vi ryddede langsomt, langsomt op – mens vi talte om hvordan festen havde været hele mængden af
oprydning og tømmermænd værd.

06/20/14

Om ærgelige måder at blive vækket på

På listen over de mest irriterende måder jeg har oplevet at blive vækket på, findes:
– dengang en syngende svensker tissede på mit ikke-vandtætte telt på Roskildefestivalen
– dengang et af mine børn kastede op i mit øre
– dengang min baby pressede sin finger op i mit næsebor, mens hun råbte:”Far!”

Og nu kan jeg så føje et nyt punkt til listen:

Klokken 05 i morges kravlede den fire årige ind under min dyne, og jeg vågnede ved at hun lå fem centimeter fra mit ansigt og stirrede intenst.

Med manisk eksalteret halvhvisken proklamerede hun:” MOR! I går lavede mig og far gave til dig! Og det er en hemmelighed! Og jeg siger det aldrig! Men det er SKO!”

Hendes far så så forkert ud i ansigtet, at jeg kunne se hun lige havde afsløret hvad de havde købt.
Forsøger at glemme det inden i morgen så – måske vodka hjælper?

06/19/14

Om at blive gammel – og fest og gaver

Jeg har aldrig rigtigt været god til det der med at blive ældre.
Får altid lidt krise over hvor hurtigt tiden går, og mine sortseer-tendenser får en ekstra skrue opad i dagene op til min fødselsdag.

I år har jeg forsøgt at distrahere mig selv, ved at invitere til fest.

Forestillede mig noget havefest, med drinks til de voksne, lege til børnene, chili con carne, bål og kager – og ALLE jeg kendte skulle med!

Havde fejlvurderet hvor mange venner jeg egentlig har – og hvor mange unger de har – så da de første 26 mennesker havde sagt ja, måtte jeg (med dårlig samvittighed) helt fravælge at invitere de mennesker jeg endnu ikke havde nået at spørge – for der blev jeg ramt af lidt realitetssans, ved tanken om at vejret måske ikke var til havefest, og vores stue seriøst ikke er stor…

Det er på lørdag – altså om to dage.
Og vejrudsigten siger koldt og regn…

Skal nu forsøge at presse borde nok ind i vores lille stue, til at vi kan sidde der.
Det bliver lidt ligesom tetris, og jeg ved endnu ikke om det overhovedet er muligt.

Nødplan til børneunderholdning må være film i sove værelset til de 5 mindste; fri leg på børneværelset til de 5 mellemste; og hemmelig klub ude i haveskuret til de tre store…

Og nødplanen til voksenunderholdning, må være at sidde ufatteligt tæt.
Og drikke nok drinks til at det ikke er så akavet.

Det er mange år siden jeg sidst holdt noget stort – både ninajamans 40 års fødselsdag og vores kobberbryllup blev forbigået i tavshed – så det kom helt bag på mig at blive spurgt om gaveønsker.

Det eneste jeg virkelig ønsker mig, er godt vejr.
Og alternativt: en mindre røv, og mere tid.
Men det er så svært at pakke ind.
Nogen af jer der kan hjælpe med gaveønske-ideer?

06/16/14

Om mangel på øjne

Vi er altid ude i sidste øjeblik med gaver, men ninjaens mor fylder 70 næste uge, og for en gangs skyld var vi på forkant: allerede for en måned siden bestilte vi tid hos en fotograf, der kunne forevige vores piger.

Det er i dag de skal have taget billederne, og selv om vi var helt udmattede efter at have haft 12 børn til 4 års fødselsdagsfejring, huskede vi både at vaske hår på alle fire børn, og bagefter hjælpe dem med at vælge det tøj de skulle have på til fotograferingen.
Sidstnævnte var sværere end man skulle tro – men det lykkedes.

I morges vækkede vi de tre store først, så de kunne nå at få flettet og sat deres lange hår.

Vi var svært tilfredse med egen indsats, da vi vækkede den 4 årige – som så ikke kunne åbne sine øjne…

Hævede røde øjenlåg dækkede det meste af hendes smukke øjne, og gav hende et look som en ondsindet trold.

Men det er for sent at få ny tid til fotograf, så vi overvejer om hun skal styles lidt sejt, med rockersolbriller – eller om vi bare skal lade troldelooket være?

06/13/14

Om fældende beviser

Nogen havde fyldt min telefon med billeder.
Dekorative, men noget uskarpe, fotos af blomster, græs og hamsteren.
144 billeder virkede umiddelbart som lige i overkanten, når motiverne ikke var mere varierede, og det irriterede mig en smule at de lå der og fyldte.

Alle fire piger benægtede kendskab til kunstværkerne, på overbevisende vis, og jeg undrede mig over hvem der så havde taget dem, men gav mig til at slette dem, et billede ad gangen.

Og nåede til denne fod-selfie, hvor buttet fod i str 24, pegede på at mindstebarnet var en imponerende bedre løgner end ventet:

20140608-175829.jpg

06/11/14

Om skummelt legetøj

Stod forleden i en legetøjsbutik med min yngste.
Hun har lige fået endnu en ny kusine og taler rigtigt meget om babyer, så selvfølgelig gik hun bagover af fryd, da hun så, at man kunne købe små plastikfigurer formet som babyer.

Jeg fandt denne her babyfigur, der modsagde hendes påstande om at “alle babyer er nuttede”:

20140611-111024.jpg
Magen til creepy baby har jeg ikke set før!
Og hvad laver han, med hænderne under dynen, og manisk grin?

06/10/14

Om heftig makeup

Jeg fylder 39 lige om lidt – hvilket lyder frygteligt voksent – men jeg føler mig egentlig ikke så gammel.
Mit ansigt fejrer dog gerne fremskreden alder, med at gro noget så sexet som 4 sorte skæghår på min hage.

Smart med noget der tager fokus fra eventuelle begyndende rynker – men jeg synes bare ikke rigtigt det passer til mig med skæg, så jeg fjerner dem ihærdigt når de dukker op.

Er dog begyndt at bekymre mig over om mit syn også er blevet dårligere med alderen, for det er som om jeg først opdager de der klamme hår, når de er adskillige centimetre lange – og i dag fik jeg så yderligere et hint om at jeg måske ikke ser så klart som tidligere, da mindstebarnet stolt overrakte mig denne tegning:

20140609-212126.jpg
“Det er dig mor! Og du har helt selv taget sminke på!”

Hm… Hvis jeg lægger sminke i så heftige lag at det giver mig sådan et forrykt udseende, er det måske på tide at jeg overvejer briller?