05/23/14

Om undskyldninger, der tricker den dårlige samvittighed

Vi har ikke et særligt stort hus, og mindstebarnets “værelse” er derfor i stuen – hvilket kan se særdeles rodet ud, for hendes oprydningsgen er mindst lige så underudviklet som hendes forældres.

20140522-212344.jpg
Hun har derfor fået forbud mod at klæbe klistermærker eller tegne på sine ting, så de kan se så pæne så muligt ud.
Så jeg blev lidt irriteret over at se denne (fine) tegning på hendes køkken:

20140522-212514.jpg
“men mor – jeg har jo tegnet dig!” sagde hun, da jeg bebrejdede hende kunstværket.
Inden jeg kunne nå at sige, at det stadig ikke var ok, fortsatte hun:” det er bare fordi at du er så smuk… Og fordi at så kan jeg huske hvordan du ser ud, når du hele tiden er på arbejde…”

Sådan en sætning – kombineret med uskyldigt blik i brune dådyrøjne- eliminerer effektivt ethvert forsøg på at give en ordentlig reprimande.

I næste uge skal jeg være væk hjemmefra i tre døgn, i forbindelse med mit arbejde.
Jeg har indtil nu ikke været væk fra hende længere tid end et døgn, så det er med bævende hjerte at jeg tager afsted.
Måske skal jeg bare give lov til at hun også maler et stort gulvmaleri af mig i stuen – hvis den slags hjælper?