Om lånehunde og begejstring

Lige siden mindstebarnet først lærte at gå, og siden hen at sige bandeord og stritte imod hvis nogen af os forsøgte at hive hende op på skødet og ae hende, har vi fantaseret om at eje en hund.

Bare sådan en tyk lille fyr, der bliver begejstret når man kommer hjem, og altid gerne vil nusses eller gå en tur.

Den måtte godt se sådan her ud, var vi enige om:

20140506-122823.jpg
Men vi har ikke rigtigt plads, tid eller råd til et ekstra familiemedlem, så foreløbigt er det bare blevet ved drømmen.

Da vi blev spurgt om vi ville låne en nuttet lille hund en hel weekend, var glæden derfor stor.

Årh, hvor pigerne glædede sig, og lagde vilde planer: der var ingen grænser for hvor mange tricks de kunne lære Sonja, eller hvor gerne hun måtte sove i deres senge!

Sådan en teenagehund er en overraskende posefuld energi, der startede med at fejre sin begejstring over at være et nyt sted, ved at fræse glædesstrålende gennem alle bedene, så tulipaner fløj til alle sider; vælte et par børn omkuld; lokalisere og forcere hul i hækken og besøge modvillig nabo; og rulle sig i en meget død måge.

Det tog hende et par timer at kulre af, og der på fulgte en lang lur, mens pigerne utålmodigt ventede på at hun vågnede, så de kunne gå den første tur (af mange) med hende.
Og det var hyggeligt, og de var meget stolte og vigtige, og frydede sig når fremmede stoppede og sagde det var en sød hund.

20140506-140113.jpg
De legede i haven hele dagen, og det var så glansbilled-idyllisk og hyggeligt, at vi seriøst overvejede om det ikke kunne lade sig gøre at få en hund selv alligevel, mens vi så på glade børn og totalt nuttet hund.

20140506-163752.jpg
Heldigvis havde hun overrasket os med en anseelig mængde tis, gavmildt fordelt ud over vores dyner og sengetæppe – og følelsen af at krybe ind under sin dejlige dyne, for bare at opdage at den er dyngvåd og kold, og en nat hvor vi måtte ligge og småfryse under et jordslået picnictæppe og en stak håndklæder, sendte os på lidt mere realistiske tanker.

Det var også en fin detalje at hun vækkede os med eksalteret ansigtsslikning kl 06 – yderligere en grund til ikke at flyve ud og investere i et kuld hvalpe lige med det samme!

“Det har været den bedste weekend i mit liv!” sukkede den næstyngste mandag morgen, og pigerne har brugt meget tid på at tale om hvor søde hunde er, og hvor hyggeligt det var at passe en – de har talt så meget om det, at jeg flere gange har været lige ved at glemme at vi ikke skal have en foreløbigt.
(Må hellere sørge for at passe en hund snart igen, før vi glemmer det helt!)

13 thoughts on “Om lånehunde og begejstring

  1. ha ha ha… Ja, de er søde men hold op der er meget arbejde:) Men ja, det glemmer man jo hurtigt… Skønne billeder af pigerne:)

  2. Arhh, en sød vovse 🙂 Det var måske det, vi skulle satse på: At låne Kamelen ud til til børnefamilier, der skal mindes om, hvorfor de ikke vil have hund. På den måde kunne vi spare hundepensionen, når vi skulle i byen. Ren win-win.

  3. Arhmenaltså, en nuttet vovse 🙂 Måske var det et koncept, vi skulle afprøve; låne Kamelen ud til børnefamilier, der lige skal have opfrisket, hvorfor de ikke skal have hundehvalp. Samtidig kunne vi spare hundepensionen, når vi skal i byen. Ren win-win.

  4. Nårh, en sød vovse – I må have en aftale i stand med Maren om at være faste “hundesittere” 🙂 Måske Sonja med tiden så også vil lade være med at tisse på jeres dyner – så bliver det også lidt mere hyggeligt. Men det er sjovt som børn tit husker på nogle andre ting end vi voksne 😉

    • Vi skal helt sikkert passe hende igen – gemmer dyner bedre næste gang dog;)

  5. Lånehund er da en rigtig god løsning, synes jeg! Der er mange overvejelser ved at få hund – personligt synes jeg at det er vigtigt at være sikker på at man har råd til store dyrlægeregninger, alternativt hundesygeforsikring. Så man ikke risikerer at måtte aflive børnenes bedste ven (altså hunden) på grund af en eller anden banal sygdom eller skade.

  6. I må meget gerne låne vores hund til pasning i ny og næ 🙂 og hun er lige sådan en fransk bulldog hund, som I er enige om. Hun er dog sort og hvid – til gengæld tisser hun ikke i sengen og vil meget gerne putte sammen med søde børn og voksne i den.

  7. Pingback: Om akavet pedicure | Superheltemors bekendelser

  8. Pingback: Om hvordan man bliver ven med en hund – et mandagstip | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *