04/17/14
20140417-202546.jpg

Vind en god bog, om kærlighed

Konkurrencen er slut – tak til alle jer der deltog, og særligt tak for jeres gode forslag til bøger!
Vinderen blev: Fiemus(aka Sofie).
Min påskeferie er foreløbigt gået med at spise afsindigt meget chokolade og have gæster – og alle ledige stunder, har jeg klemt læsning ind.
Mit hoved insisterer nemlig på, at vi lader alle fagbøgerne (som jeg er nødt til at læse pga det nye arbejde) ligge, og istedet læser noget der er medrivende og hyggeligt.
Jojo Moyes “Det sidste brev fra din elsker”, opfylder til fulde begge dele.

20140417-202546.jpg

Ja, den ser sukkersød og dameagtig ud, med sin yndige lysegrønne forside – men skindet bedrager, og det er en velskrevet og underholdende bog, som jeg varmt kan anbefale!

Bogen har to sideløbende historier: den ene følger rigmandskonen Jennifer Stirling i 1960, hvor hun vågner med hukommelsestab efter en ulykke, og hverken kan huske sin ubehagelige mand, eller den elsker, som hun finder smukke kærlighedsbreve fra.
Den anden historie foregår i 2003, hvor journalisten Ellie Haworth kæmper sin udsigtsløse affære med en gift mand, og finder et gammelt brev fra Jennifers elsker i arkivet på sin avis,og bliver besat af at finde ud af hvad der egentlig skete.
Især fortællingen om Jennifer er meget levende – jeg blev ved med at tænke på “Mad men”, og hvordan det var at være kvinde dengang.

Har du lyst til at læse bogen?
Så skriv en kommentar nedenfor, så trækker jeg en vinder af den på mandag d. 21-4.
Du må rigtigt gerne anbefale en god bog du har læst i din kommentar – men intet krav!

Jeg plejer at sige, at jeg læser hvad som helst – bare ikke “chick lit”, men en veninde udfordrede mig til at prøve noget nyt, og nu er jeg i gang med at pløje mig igennem forfatterskaber i den “lette” ende – og er overrasket over hvor underholdende den slags er.
Er stadig ikke fan af Marian Keyes, men Jojo Moyes kan jeg rigtigt godt lide, og for nyligt lod jeg mig begejstre af “projekt Rosie“.

Hvis du vil have besked om hvornår der er nyt på bloggen, kan du følge den på bloglovin her. Får ikke blogget det store her i ferien…