Hele 2013 så vi på verdens grimmeste kalender, som jeg – i et svagt øjeblik – havde ladet børnene vælge.
Vi plejer at have en kalender der er til at holde ud at kigge på, for den hænger ret synligt i køkkenet.
Tror den flotteste vi har haft, var en med fotos af Hokusai, og den jeg havde det festligst med at se på, var en med sort/hvide kunstfotos af halvnøgne tahitianske mænd.
I år glædede vi os derfor til at udskifte de kiksede mus – men i boghandlerens store udvalg, var der kun to, der havde store nok “skrivefelter”: en med klæbrigt-nuttede dyreunger, og en med endnu mere klæbrigt-nuttede Justin Bieber…
Dyreungerne vandt, med stemmerne 5 til 1 – men det var stadig en lidet overbevisende sejr, for vi forældre havde helt sikkert helst valgt noget andet!
Men nu har vi fundet den ultimative løsning: hver ny måned, skiftes vi til at pynte dyreungerne, med en sprittusch.
Dette har foreløbigt ført til:
“Gangster-transvestit-kyllingerne”. Bemærk pistol i bukselinningen på den ene!
Og:
Lige nu frygter ællingen her for sin skæbne:
Rygterne vil vide, at ælling skal forberede sig på at blive zombie-ficeret til April…
Gid jeg levede hos jer! Er sikker på at livet ville være meget sjovere 😀
Tak for et dejligt morgengrin. Du må endeligt poste et billede hver den første, så vi kan grine videre
Haha, det er den bedste roadtrip leg – når man skal med tog og så finder et Ud og Se med DSB-blad er det virkelig en fest.
– Anne
Ja det er de også vilde med:)
I loooove it 🙂
Fantastisk påhitsomt 🙂
Åh men det ælling er sgu da for sød. Og så minder den mig om babyen herhjemme, så be gentle når den får med tuchen,
Its out of my hands…
🙂
Nu sidder jeg helt klart og ærger mig over at vores familiekalender er en kedelig sort/hvid highteck kalender – jeg vil have en “det er tilladt at hærge nuttede dyreunger kalender” til næste år!!
Tak for grin – og inspiration
Så lidt!;)
Vil gerne se den, hvis du gør det!;)
Åh, jeg er helt vild med den pruttende zebra!
-Og tak fordi du vil have mig i din blogroll i øvrigt! 😀
Fuldt fortjent;)
Pingback: Om ællinger med attitude | Superheltemors bekendelser
Pingback: Om tarvelige venner | Superheltemors bekendelser