03/17/14

Om kalendere

Hele 2013 så vi på verdens grimmeste kalender, som jeg – i et svagt øjeblik – havde ladet børnene vælge.
Vi plejer at have en kalender der er til at holde ud at kigge på, for den hænger ret synligt i køkkenet.
Tror den flotteste vi har haft, var en med fotos af Hokusai, og den jeg havde det festligst med at se på, var en med sort/hvide kunstfotos af halvnøgne tahitianske mænd.
I år glædede vi os derfor til at udskifte de kiksede mus – men i boghandlerens store udvalg, var der kun to, der havde store nok “skrivefelter”: en med klæbrigt-nuttede dyreunger, og en med endnu mere klæbrigt-nuttede Justin Bieber…
Dyreungerne vandt, med stemmerne 5 til 1 – men det var stadig en lidet overbevisende sejr, for vi forældre havde helt sikkert helst valgt noget andet!

Men nu har vi fundet den ultimative løsning: hver ny måned, skiftes vi til at pynte dyreungerne, med en sprittusch.
Dette har foreløbigt ført til:

20140317-072728.jpg
“luft-i-maven-zebra”

20140317-072806.jpg
“Gangster-transvestit-kyllingerne”. Bemærk pistol i bukselinningen på den ene!

Og:

20140317-072918.jpg
“Distingveret monokel-bambi”

Lige nu frygter ællingen her for sin skæbne:

20140317-073011.jpg
Rygterne vil vide, at ælling skal forberede sig på at blive zombie-ficeret til April…