03/10/14

Om at være halvvejs mod sølvet

Vi har kobberbryllup på lørdag.
Det er 12 1/2 år – halvvejs mod de 25 år.
Vi plejede at være vildt gode til at holde mange fester, og blev fristede af, hvor fedt det var endelig at have en god grund, til at holde en stor fest.
Kærlighed, er sgu altid en god ting at fejre!

Begyndte at planlægge allerede i sommer.
Skrev gæsteliste.
Bookede lokaler, på mit gamle arbejde.
Regnede på, hvor meget kød man skulle have, hvis man lavede chili con carne, til 60 mennesker.
Panikkede over hvem der skulle tage hjem og putte børn, hvis alle venner og familie var med til fest.
Spurgte min veninde, der er sangerinde, om hun ville komme og synge den sang der er “vores“, som en overraskelse.
(Ja – det ville hypotetisk set være mere romantisk, hvis jeg selv sang den – men jeg synger umanerligt grimt, og det ville have ødelagt stemningen noget.)

Men så gik der tid, og vi fik ikke sendt invitationer ud…
Nogle mennesker tæt på, blev ramt af alvorlig sygdom, og det fyldte så meget, at tanker om fest blev skubbet væk.

Og nu er det så på lørdag.
Pigerne synes det er vildt stort og spændende.
Synes det er lidt sent at invitere til fest (folk kan ikke nå at få passet børn, og vi har ikke plads til at invitere med børn indendøre) – men egentlig lidt kedeligt, hvis dagen ikke markeres, men bare går med de sædvanlige lørdags-overspringshandlinger, hvor vi forsøger behændigt, at undgå oprydning.

Så: er der nogen der har en god ide’, til hvordan vi fejrer sådan en dag, sammen med fire spændte børn? Der ikke koster alt for meget?
Tip tages imod, med kyshånd!