Jeg har været fuldstændigt smadret hele ugen, efter at være startet nyt job.
Fandme mærkeligt at være hende den nye, der prøver at følge med – men jeg er virkelig glad for det, trods træthed.
I dag skal Ninjaen arbejde til sent, så de store piger tog selv hjem fra skole, og jeg hentede den mindste i børnehaven efter arbejde.
Og det var så dagens kvote af energi fuldkommen opbrugt…

“HEJ mor!” jublede de, da jeg stavrede ind af døren, zombie-træt.

“Det er fredag!! Hvad skal vi lave? Skal vi spille “settlers”? Eller vil du læse Harry Potter? Eller tegne med os? Eller male? Eller har du planlagt noget rigtigt, rigtigt sjovt?”

Jeg måtte melde pas til det hele, men vidste ikke hvordan jeg ellers skulle komme igennem det.

At parkere dem foran en film, ville gøre, at de ikke gad sidde stille og se film i aften – og det plejer at være så hyggeligt, og lige den del, jeg har glædet mig til hele dagen.
(At sidde under en dyne, med et par piger på hver side, og en skål popcorn imellem os, er altid lige akkurat til at overskue, uanset træthedsniveau).
Men at lade en flok unger (der er så høje på spænding over den forestående weekend som de var der) passe sig selv, ville uværgeligt lede til søskendeskænderier, og det orkede jeg ikke at skulle mægle i…

Nu er det sådan med børn, at de – ligesom hajer kan lugte blod – altid kan lugte hvornår forældre er så trætte, at ja-erne sidder løst.
Så efter at have fået ja til både saftevand og popcorn, vidste de to yngste at selv spørgsmålet:”må vi sætte dit hår?” ville føre til et resigneret ja.
Mit hår blev først børstet helt fladt og fedtet, og bagefter crepet, så jeg nu ligner en hængt udgave af Aslan, fra “Heksen, løven og garderobeskabet.”
Men jeg kunne i det mindste læse avis under hele processen, og det var – omend sporadisk smertefuldt – ret hyggeligt.

“Vi sminker dig, når Disneysjov er ovre, ikke?” spurgte de, med hænderne knuget om posen med teatersminke – og fik det forventede ja.
Sidst jeg havde sådan en trætheds-ja-dag, blev jeg bodypainted.
Det var i sommer, hvor jeg bl.a blev den heldige indehaver af en mavetatovering, der lignede en angry bird; en stribe cupcakes på armene; en drage på rygen – og et ben, der lignede en hotdog.
Hotdoggen var ikke til at vaske ordentligt af, så da jeg dagen efter havde møde med bankrådgiver, var det iført ildrødt ben…

Næsten en skam bare at være hjemme, sådan en aften med professionelle stylister…
Nogen der vil med en tur i byen, når Ninjaen kommer hjem?

Related posts:

Om at være populær Om at være (lidt for meget) mor Om at putte børn – et mandagstip Om sovende tidsmaskiner og æggelugt