03/31/14
20140330-205206.jpg

Om ærgrelser

Den intense skur-oprydning i lørdags, tilvejebragte flere interessante ting.
Det meste var godt nok ret ubrugelige ting, men pigerne fandt også nogle savnede spil og bøger.
Og jeg fandt de her tre ting, som jeg kunne ærgre mig grundigt over:

20140330-205206.jpg
Mannequin-dukkehånden og bilnøglens forsvinden har kostet mig sammenlagt 2800 kroner – og børnene fik i sin tid skylden for at de var blevet væk…
(Har undskyldt behørigt…)
Jeg havde solgt mannequin-dukken i den blå avis, men da køberen kom for at hente den, kunne jeg ikke finde den ene hånd og måtte gå 500 kroner ned i pris – og bilnøglen blev væk for 3 år siden, og først for en måned siden havde vi fået sparet de 2300 kr(!) som det kostede at få lavet en ny.
For en måned siden!!
Måtte stampe og råbe lidt, da jeg fandt den i lommen på mindstebarnets pusletaske, som ikke har været i brug siden min barselsorlov…

“Bøllen” er fra min barndom.
Dens navn er “Ålborg” – fordi mine forældre købte den til mig der, og jeg syntes det var et smukt navn.
Jeg elskede den utroligt højt da jeg var 3, og kan huske hvor meget jeg har madet den, kørt den ture i dukkevogn og læst højt for den.

Jeg blev først utroligt glad for at finde den – anede ikke den eksisterede mere – og efter længere tids overvejelse, besluttede jeg, at mit yngste barn måtte få æren af at arve den.

“Den har klamme arme…” konstaterede hun – og ja: dens arme var godt nok lidt hårløse og slatne.
Jeg forsøgte at imponere hende, med hvordan den kunne sutte på sin finger – men det virkede heller ikke: det var for babyer.
Hun syntes også den lugtede.
Så hentede jeg det hårde skyts frem: et foto af mig selv, der læste for den.
Nu måtte hun da kunne se, hvor stor en ære det var at arve den?:

20140330-210244.jpg
Så kom den næstyngste forbi, så kort på bamsen og konstaterede tørt:”dens mund ligner et numsehul…”
Så var bamsens skæbne beseglet: nye, hengivne ejere stod ikke ligefrem i kø….

Den blev forvist til skuret igen.
Hvor den nu ligger og venter på mine børnebørn.
Med sine klamme arme og sin numse-mund.

03/30/14
20140330-213536.jpg

Om en poserende ekspert

En lille forbrugeroplysning: på side 88, i det nye nummer af “Vores børn”, er der en velkendt 3 årig, der fremviser en interessant positur og tatoverede arme, samt siger kloge ord, om det at have søskende.
Hun er en del af deres børnepanel hele året, og vanvittigt stolt af sig selv.

20140330-213536.jpg

20140330-213602.jpg
Sjældent har jeg set nogen føre sig så målbevidst frem foran et kamera – hun ærgrede sig over at det hele var overstået på en sølle halv time, for hun havde MASSER af numsevrik og kække poseringer tilbage i sig!

03/29/14
20140329-212310.jpg

Om ikke at kunne smide ting ud. Og lidt om bøger.

I oktober måned, knækkede naboens træ ned i vores skur, og ødelagde taget.

20140329-212310.jpg
Nu er vi ikke kendte for vores store håndværker-evner – eller vores evner til at få kedelige opgaver overstået hurtigt – så først i dag, tog vi os sammen til at tigge min fætter om at komme og hjælpe med at slæbe, samt fortælle os hvad vi skulle gøre for at lappe tag.

Ninjaen påstår godt nok at jeg er lidt af en hoarder – selv mener jeg, at jeg er meget fornuftig og fremsynet, når jeg samler kommoder vi ikke har plads til, op fra andres storskrald og gemmer dem i skuret. Man ved jo aldrig hvornår man får brug for en kommode, vel?

Men da jeg tømte skuret, kunne jeg godt se at samle-genet muligvis havde fået lidt for frie tøjler, med de bunker af tøj, maling, møbler, ledninger, ventilatorer og ødelagt værktøj der lå derinde:

20140329-212756.jpg
Det her er hvad der var inde i det lille skur – derudover var der også tre sække tøj til genbrug, to kommoder, en reol og et stort garderobemøbel, jeg havde klunset fra en børnehave, men ikke har plads til i vores mikroskopiske gang.

Da skuret endelig var ryddet, og pigerne havde indrettet et hyggeligt rum med de få møbler jeg havde fået lov til at beholde, måtte jeg højtideligt sværge på, ikke at slæbe mere crap hjem.

Surmulede lidt, da jeg opdagede nogle gamle havestole nogen havde smidt ud længere nede af vejen – hvis alle vores havestole knækkede samtidigt, ville det jo være praktisk at have dem på lager, ikke?

Heldigvis kom posten med en boggave fra rosinante, og det hjalp gevaldigt på humøret:

20140329-213424.jpg
Jeg bliver altid overdrevent glad for bøger – især når det er en overraskelse – og ingen har forbudt mig at hoarde bøger – endnu.
Den 7 årige kageentusiast nuppede naturligvis kagebogen, mens jeg skyndte mig at smide Ken Follett ind til min seng.
Bind tre af hans millenium-trilogi kommer til September, og jeg vil gerne læse de to andre igen inden.

Efter 7-8 timers slæbning af ufattelige mængder ophobet skurskrammel havde jeg ikke meget energi tilovers til at høre den 7 årige stave sig igennem verdens kedeligste læs-let-bog, men hun strålede så stolt, at vi allesammen lyttede alligevel.
Og da min fætter bagefter demonstrerede, hvordan selv den kedeligste bog kan blive god, hvis bare man læser den rigtigt, var vi allesammen ødelagte af grin, mens han læste den højt, på flere måder: som om den var en gyser; som om den var erotisk; som om det var en spændingsbog; som om han var gangster; som om det var nyhederne; som om han var en hippie, og en hel masse mere.
Muligvis er jeg bare overtræt – men det er det sjoveste jeg længe har hørt!

Kan varmt anbefale at i låner denne intense spændingsbog: “Max og Alf” – der bare skal læses på den rigtige måde:

20140329-214337.jpg

03/25/14
20140325-203539.jpg

Om museer – en anbefaling

I søndags var jeg på Statens museum for kunst, sammen med min næstyngste.

(Det lyder enormt overskudsagtig og se-mig-jeg-er-en-super-forælder at prale med den slags, så jeg vil bare lige berolige jer med, at jeg – 99% af tiden – mere er sådan en, der føler sig blæst omkuld af hele logistikken i at have mere end et barn, og derfor højst kan svinge mig op til at læse en børnebog højt…
Men de sjældne gange, hvor jeg er alene med kun et af mine børn, bliver jeg ind imellem overraskende overskudsagtig – og det var det der skete i søndags.)

Min 7 årige kan godt lide at spørge om ting, og jeg er frygteligt glad for at høre mig selv tale, så vi plejer at være ret glade for at gå på museum sammen.

Denne gang havnede vi på statens museum for kunst.
Mest fordi det var gratis – for så kunne vi jo bare smutte hurtigt, hvis det var kedeligt.

Vi gik igennem samlingerne med moderne kunst i hendes tempo – meget af det var ekstremt hurtigt set – men der var også ting der fangede hendes opmærksomhed, og vi kedede os ikke.

20140325-203539.jpg
Jeg vidste godt, at der var et værksted for børn på museet, men jeg har ikke været derinde før.

Både fordi vi ikke har råd til at betale 45 kroner pr barn for det, og fordi jeg havde en fordom om, at den slags mest er for et helt andet segment end os.

Men nu fik vi forvildet os derind; jeg kunne mærke at hun rigtigt gerne ville; og 45 kr er ikke så galt når det bare er for et enkelt barn – og jeg tænkte at vi sagtens kunne holde så lav profil, at folk ikke bemærkede at vi var kunstmuseums-nybegyndere.
Sidste del var en kende naivt…

20140325-204744.jpg
Jeg er temmelig sikker på, at ham faren med hipsterskæg, islændersweater og medbragte sunde børnesnacks i phtalat-fri plastbeholdere rykkede sin lille Ebbe-Villads væk fra os, da jeg rettede på min datters kunst:”nej nej – “fuck” staves ikke F-Å-K, men F-U-C-K!”

20140325-205432.jpg
Jamen selvfølgelig må rumvæsenet, der forlades af sin kammerat på en mark, og samtidigt får en fugleklat i hovedet, da sige:”fuck det.”?

Umiddelbart tænker jeg at det var en god start – næste gang må vi hærge louisianas børneværksted, og fremstille noget endnu mere avantgarde!

Nå.
Det her var mest af alt bare en anbefaling: hvis man har et barn, der er bare nogenlunde til at koncentrere sig, kan jeg godt anbefale sådan en tur.
Inkl børneværkstedet.

03/24/14
20130111-104431.jpg

Om hemmelige sedler

Jeg har altid haft et eller andet med ord.

Lige fra jeg var 5-6 år gammel og knækkede læsekoden, har jeg ikke kunnet gå forbi et skilt, en spiseseddel, en reklame eller andet med ord på, uden lige at speedlæse så meget som muligt.

Min allerstørste hemmelige passion, er håndskrevne sedler.

Hvis jeg, foran min lokale Netto, ser en seddel ligge i en snasket vandpyt, er jeg nødt til at vente til ingen ser mig, så jeg kan fiske den op og læse den.

Ind til nu har jeg (overraskende nok) udelukkende fundet kedelige (eller måske hemmeligt kodede?) sedler, hvor der stod:”mælk, mel, ost, analkløe-salve, æbler, rugbrød” og ting i den dur.

En eller anden dag finder jeg et skattekort, eller et nyt HC Andersen eventyr, på en håndskrevet seddel, i en vandpyt foran Netto – det ved jeg bare.

Men forleden lykkedes det at finde noget ganske andet.
Et vredt barn havde skrevet ALLE de bandeord han eller hun kendte ned – der er ca 35 forskellige, hvor af kun ordene “tis” og “og” er stavet korrekt.
“Rohol” er så saftigt, at det er skrevet hele to gange.

20130111-104431.jpg
Her en særligt svulstig passage.
Og min favorit kommer her:

20130111-104530.jpg
Jeg formoder at “tisk krone” betyder “tissekone”.
Det er egentlig også et meget pænere ord?

03/22/14
20140322-203855.jpg

Om edderkopper og rod

For noget tid siden, tegnede mindstebarnet denne tegning:

20140322-203855.jpg
Den forestiller hende selv, der gik ind i et edderkoppespind. Det var så klamt, syntes hun, at hun både måtte en tur i bad, og bagefter tegne oplevelsen.

Det er ikke usandsynligt at størrelsesforholdet faktisk er realistisk nok, for det der med rengøring, sker ikke helt tit nok.

Jamen, det er jo så kedeligt at gøre rent! Og vi er så trætte…
(Indsæt selv sørgelig violinlyd her, samt lang liste over ting der er sjovere at lave, end at gøre rent)

Sidst vi gjorde grundigt rent – det tog det meste af en søndag, og alle unger blev kommanderet rundt med støveklude og gulvskrubber også, så vi var en effektiv 6-mands-rengørings-hær – så der alligevel sådan her ud, ca en time senere:

20140322-204341.jpg
Det tager altså en del af motivationen!

Men… I dag tegnede mindstebarnet så denne her fæle fyr, som hun påstod at hun lige havde set smutte ind under sofaen:

20140322-204813.jpg
Jeg er ikke spor bange for edderkopper – men DEN skræmmer mig!
Antallet af ben er frygtindgydende, men det er det vilde blik i dens øjne, der virkelig har fået mig overbevist om, at det er ret nødvendigt med en støvsugning, hvis ikke jeg vil miste børn, til monsteret under sofaen…
Det må blive i morgen.
Hvis vi ikke er alt for trætte – eller bliver spist af edderkopper i nattens løb.

03/17/14
20140317-072728.jpg

Om kalendere

Hele 2013 så vi på verdens grimmeste kalender, som jeg – i et svagt øjeblik – havde ladet børnene vælge.
Vi plejer at have en kalender der er til at holde ud at kigge på, for den hænger ret synligt i køkkenet.
Tror den flotteste vi har haft, var en med fotos af Hokusai, og den jeg havde det festligst med at se på, var en med sort/hvide kunstfotos af halvnøgne tahitianske mænd.
I år glædede vi os derfor til at udskifte de kiksede mus – men i boghandlerens store udvalg, var der kun to, der havde store nok “skrivefelter”: en med klæbrigt-nuttede dyreunger, og en med endnu mere klæbrigt-nuttede Justin Bieber…
Dyreungerne vandt, med stemmerne 5 til 1 – men det var stadig en lidet overbevisende sejr, for vi forældre havde helt sikkert helst valgt noget andet!

Men nu har vi fundet den ultimative løsning: hver ny måned, skiftes vi til at pynte dyreungerne, med en sprittusch.
Dette har foreløbigt ført til:

20140317-072728.jpg
“luft-i-maven-zebra”

20140317-072806.jpg
“Gangster-transvestit-kyllingerne”. Bemærk pistol i bukselinningen på den ene!

Og:

20140317-072918.jpg
“Distingveret monokel-bambi”

Lige nu frygter ællingen her for sin skæbne:

20140317-073011.jpg
Rygterne vil vide, at ælling skal forberede sig på at blive zombie-ficeret til April…

03/13/14
20140313-160837.jpg

Om drømmehår

Fik fniseanfald sammen med en veninde, da vi så denne her, i en parykbutik på Vesterbro.

20140313-160837.jpg
“Dreamhair”, står der på den.
Der er nok mange der vil påstå, at det ikke er lige det hår de drømmer om – men det er det for mig.
Mit hyppigst tilbagevendende mareridt, er det om zombier.
Og til lige den drøm, passer håret faktisk helt perfekt!

03/12/14
20140312-102147.jpg

Om romantisk planlægning

Tak for alle jeres forslag til kobberbryllupfejring!
Fik lyst til at holde en kæmpefest – men det bliver til sommer, for vi har simpelthen ikke plads nok til at invitere mere end 8 mennesker indendøre, og vil rigtigt gerne have alle med…

Vores næstældste datter elsker at planlægge ting – især med fokus på de små detaljer – og hun har fået de andre med på, at det er dem der skal planlægge dagen, som overraskelse.

Hun kan næsten ikke være i sin egen hud, bare ved tanken, og har skriblet løs på små hemmelige sedler, siden hun besluttede sig for at være festkoordinator, men hun har også en del erfaring med planlægning af romantik.

I sommer lavede børnene en tilsvarende romantisk overraskelses-dag for os: vi blev først parkeret ude i haven, med den mest classy drink jeg nogensinde har set:

20140312-102147.jpg
Ja: det er et glas rødvin. Med en vindrue på kanten.
Totalt god stil!

Drinken blev efterfulgt af hjemmelavede pandekager, og tilbud om hårsætning eller massage – vi valgte massagen – og til slut blev der brændt et par stjernekastere af.

Det var en forrygende aften – og jeg forventer at kobberbryllupfejringen bliver mindst lige så overdådig!

03/10/14

Om at være halvvejs mod sølvet

Vi har kobberbryllup på lørdag.
Det er 12 1/2 år – halvvejs mod de 25 år.
Vi plejede at være vildt gode til at holde mange fester, og blev fristede af, hvor fedt det var endelig at have en god grund, til at holde en stor fest.
Kærlighed, er sgu altid en god ting at fejre!

Begyndte at planlægge allerede i sommer.
Skrev gæsteliste.
Bookede lokaler, på mit gamle arbejde.
Regnede på, hvor meget kød man skulle have, hvis man lavede chili con carne, til 60 mennesker.
Panikkede over hvem der skulle tage hjem og putte børn, hvis alle venner og familie var med til fest.
Spurgte min veninde, der er sangerinde, om hun ville komme og synge den sang der er “vores“, som en overraskelse.
(Ja – det ville hypotetisk set være mere romantisk, hvis jeg selv sang den – men jeg synger umanerligt grimt, og det ville have ødelagt stemningen noget.)

Men så gik der tid, og vi fik ikke sendt invitationer ud…
Nogle mennesker tæt på, blev ramt af alvorlig sygdom, og det fyldte så meget, at tanker om fest blev skubbet væk.

Og nu er det så på lørdag.
Pigerne synes det er vildt stort og spændende.
Synes det er lidt sent at invitere til fest (folk kan ikke nå at få passet børn, og vi har ikke plads til at invitere med børn indendøre) – men egentlig lidt kedeligt, hvis dagen ikke markeres, men bare går med de sædvanlige lørdags-overspringshandlinger, hvor vi forsøger behændigt, at undgå oprydning.

Så: er der nogen der har en god ide’, til hvordan vi fejrer sådan en dag, sammen med fire spændte børn? Der ikke koster alt for meget?
Tip tages imod, med kyshånd!