Om fødselsdage og talenter

Den af mine fødselsdage jeg husker bedst, var da jeg fyldte 4.
Eller det vil sige: egentlig husker jeg kun brudstykker fra selve dagen: at jeg fik en længe ønsket “daisy dukke” af mine forældre; at festen blev holdt i gården, fordi mine forældre var ved at få bygget nyt køkken i lejligheden; at min far skvattede på et skateboard han lånte af en stor dreng; og at min mors tante sendte mig et par lilla underbukser i gave.

20130622-124901.jpg
Det der får lige den fødselsdag til at stikke ud, er et tydeligt minde fra dagen efter, hvor jeg sad ved skrivebordet, hjemme hos min dagplejemor.
Jeg havde papir og mine nye farver liggende klar på det grønne skrivebordsunderlag; min dagplejemor nynnede med på “her kommer mutter med kost og spand”, mens hun tørrede støv af bladene på sine potteplanter; og jeg mærkede en kriblende spænding i hele kroppen, når jeg så på det hvide papir foran mig.

Jeg lod spændingen opbygge sig, før jeg begyndte at tegne, for jeg vidste at lige om lidt ville jeg finde ud af, hvordan det var at tegne en tegning som 4 årig.

Jeg vidste bare med mig selv, at mit talent var steget med min alder, og at en tegning tegnet af mig som 4 årig, ville blive lysår bedre, end dem jeg tegnede dengang jeg kun var 3 1/2.
Og jeg fik ret.

Den eftermiddag tegnede jeg den flotteste blomsterbuket jeg nogensinde havde tegnet, og da jeg om aftenen lå i min seng og så på tegningen, vidste jeg at mit liv ville blive fantastisk, og hver eneste ny fødselsdag ville bringe nye og vidunderlige evner med sig, ind til jeg på et tidspunkt ville kunne alting i verden til perfektion.

Jeg kan ikke huske hvornår den overbevisning forsvandt, men jeg savner den stadig.
I går var det 34 år siden at jeg fyldte 4, og det første jeg tænkte da jeg vågnede, var at jeg godt gad at det var sandt: at jeg var blevet en lillebitte smule bedre til ting, end jeg havde været hidtil.
Da jeg spildte halvdelen af min kaffe på gulvet, vidste jeg, at det nok ikke var tilfældet…

Men mine børn havde lavet morgenmad og hjemmelavet te til mig, og fødselsdagsgaven fra min søster, var en overraskelsesdag i kurbad med massage og det hele, og bagefter tog hun med hjem og lavede frikadeller til 11 mennesker, fordi Ninjaen var på arbejde til sent, og jeg ikke kunne overskue at lave mad.

20130622-130702.jpg

Så egentlig er det ok ikke at blive mere og mere talentfuld for hvert år der går, så længe der er andre der er det.

(Men hvis jeg næste år vågner op på min 39 års fødselsdag, med helt nyt operasangertalent, ninjahurtige reflekser og fuld forståelse for alle aspekter af kvantefysik, er det nok bare universets måde at sige undskyld, for alle de år hvor fødselsdage ikke gjorde mig mere fantastisk)

38 thoughts on “Om fødselsdage og talenter

    • Måske… Slog ihvertfald en prut under bruseren i morges, der var mærkbar højere, end nogen af dem jeg kan erindre at have udført som 37 årig…

  1. Tillykke med fødselsdagen. For os, der læser med her, er det helt tydeligt, at du har fået et fantastisk liv ;o) Og mon ikke du i det næste år bliver bedre til at passe på dig selv?

  2. Tillykke med dagen 🙂 hvor du dog ligner din mindste pige på det billede, når hun er særligt tilfreds med sig selv 🙂 så fint!

    • Ja det har du ret i ! Det siger min mor også tit – at hun ligner mig enormt på mimikken

  3. Åh du giver mig kuldegysninger! Sikke en fantastisk måde at anskue verden på…..selv har jeg lige fundet min daisy dukke (med samme hund som din) frem og min datter på snart 3 er IN LOVE og alt tøjet er total 80’er stil og ren disko, det er intet mindre end vidunderligt og bringer mange glade minder frem (og masser af kroner er sparret!)

    • Ai hvor sejt at du stadig har din! Aner ikke hvor min blev af, men har tænkt på den flere gange

  4. Ja det er da helt vildt som din yngste ligner dig på det billede!!! Og hvor er det en sød familie du har 🙂

  5. Tillykke med dagen 😀

    Jeg husker bedst min 6 års fødselsdag, hvor hele klassen var på Peter-Pan skattejagt, og skulle indsamle sværd, kanonkugler, bandanaer der var “glemt” af Kaptajn Klo, rundt omkring i huset.
    Klo var spillet af min far, som gav os ordre gennem min lillesøsters babyalarm, og råbte og kommanderede med en “uhyggelig” stemme. Han sad nemlig midlertidigt oppe på vores mørke, mørke loft, og da alle sagerne var fundet, skulle mine klassekammerater en efter en, gå med hver sin lygte op i mørket til Klo, og veksle en ting mod en slikpose. Den fødselsdag blev der snakket om maaaaaange år efter. Dog var jeg en hystade, og gad ikke have alle skulle komme og “rode på mit værelse”, så holdte kun to fødselsdage efter det, men skattejagten var nu et hit!

    – Anne

  6. Har indtil nu troet, at dine børn havde arvet deres gode gener efter deres far. Men ser nu at det er dig, de har deres fantastiske, skønne og charmerende udseende fra. Undskyld Ninjaman. Smutter skyndsomt i flyverskjul! Og tillykke med dagen i går.Og som Signe B skriver, så bliver du forhåbentlig bedre til at passe på dig selv det næste år.

    • Haha – sødt sagt – men det ER altså deres far de ligner mest. Og han er ret så lækker…

  7. Jeg husker også den Daisy dukke og dalmatinerhunden 🙂 og husker da jeg fyldte 9 år og tænkte; nu kan jeg umuligt blive klogere, jeg ved alt hvad der er værd at vide i hele verden, så sjovt nok er jeg jo bare blevet overrasket hvert år, når det gik op for mig at man faktisk bliver lidt klogere hele tiden 🙂 og som 40 årig synes jeg stadig at jeg lærer mere hvert år – både om mig selv og om andre. Det går helt af sig selv når man er sammen med andre mennesker (og selvfølgelig særligt sine børn). knus og tillykke!

  8. Tillykke med dagen 🙂 Årets længste dag, som jeg var meget stolt af som barn, da det også er min fødselsdato 🙂

    • Tillykke til dig også! Ja, jeg har også altid været mærkeligt stolt af det med den længste dag

  9. Tillykke med dagen 🙂
    Netop denne weekend fejrer vi min søde, tænksomme søns fire års fødselsdag et par gange. Gad vide om han vil stå tilbage med ny livsvisdom på mandag (som han husker om 34 år)… Spændende tanke 🙂

  10. Tillykke,sejeste superheltemor! Dine piger har vist ikke deres gode looks fra fremmede! Noget,jeg har lært om læreprocesser er,at de sjældent er lineære eller lette,men-for mit vedkommende,i hvert fald-er det når det er allermest frustrerende og næsten ikke til at holde ud,at jeg virkelig lærer noget. Så selv om det ikke i øjeblikket føles som om man bliver klogere imens man taber sin kaffe eller tuder ned i frikadellefarsen,er man måske lige netop i gang med at blive endnu klogere. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvilket level af awesomeness du startede på-men efter hvad jeg kan se og læse må det være akkumuleret for du virker pretty Damm awesome! Tillykke med dagen!

  11. Tillykke med fødselsdagen for nogle dage siden… og med den for 34 år siden. Din beskrivelse af en 4-årigs forventning og selvtillid har lige gjort min dag bedre (og det trængte den i høj grad til at blive!!). Tak 🙂

    Ps. Det der te, dine piger har lavet… er det… rigtig te? Altså… kan det drikkes? Ved de, hvad de laver eller leger de bare? For det er da rimelig sejt!

  12. Et forsinket tillykke med fødselsdagen 🙂
    Jeg har en overbevisning om, at man ikke skal være god til alt i verden. Der skal være plads til at vi alle er forskellige og er gode til forskellige ting. På den måde kan vi lære af hinanden og udvikle os 🙂
    Så jeg er sikker på, at du for hvert år måske ikke bliver god til en ny ting, men bliver bedre til alle de ting, som du allerede kan. Alle de ting som familie, venner, bekendte, bloggere og alle andre synes er fantastisk ved dig.

  13. Tak!

    Jo det er skam rigtig te. Noget de har lært at lave på deres hippie-lilleskole. Og den smagte godt

  14. Meget forsinket tillykke med dagen! Synes, det er en meget vis observation, du gjorde dig som 4-årig, det vil jeg altså prøve at tage med mig. Man MÅ jo være blevet mere talentfuld på et helt år… Gælder bare om at være opmærksom på hvad…

  15. Pingback: Om aftagende talenter | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *