Om at være “hende-med-halsen”

Bloggede i går, om hvor let genkendelige kagemesterens klassekammerater må være, nu jeg har set deres selvportrætter.

Hun syntes det var pinligt, at jeg stod og fotograferede i garderoben, så jeg fik ikke taget af alle dem jeg ville.

Sneg mig til at tage nogle flere i dag, som er fniseværdige.

Det er irriterende ikke at være så høj, hvis der er noget man gerne vil se.
Jeg selv er 160, og står altid og hopper og vrider mig til koncerter, for at se scenen.
Det problem må de fleste børn også have – og derfor glæder det mig på “hende-med-teleskophalsen”s vegne, at hun har løst det problem.
Det er muligt at det er svært for hende at finde højhalsede bluser og halsedisser der dækker nok – men til koncerter har hun aldrig et problem med at se!

20130201-100257.jpg
Jeg har aldrig rigtigt forstået dem der tegner deres øjne helt hårdt op med eyeliner, og synes de kan komme til at se lidt onde ud…
Men efter at have set portrættet af “hende-med-gothmakeup” forstår jeg det lidt bedre.
Hun ser hård ud, med den heftige makeup og de sammenbidte tænder.

Det er muligt at hun kun er 6 år, men hvis jeg var hendes lærer, ville jeg ikke turde fortælle hende, at hendes K’er var skrevet skævt, eller at det ikke var sådan man stavede til ko – hun bider med garanti ens finger, ved kritik.

20130201-101419.jpg
“Ham-med-det-firkantede-hoved” ville jeg godt turde rette på.
Han ser sød ud.
Og ligner en der har brug for et kram, og lidt trøst, for det blå øje nogen har givet ham.
Stakkels dreng…

20130201-101611.jpg
Jeg ved ikke hvad det er, med “hende-med-næseborene-og-de-lange-arme”.

Det er selvfølgelig praktisk at hendes arme er så lange, når nu hun ingen fødder har.
Så kan hun gribe fat i ting langt væk, og trække sig hen til dem.

Men når hendes næsebor er så store at man kan se alt hvad der ligger inde i dem, er det en nødvendighed at kunne pille lidt i dem – og det gør med garanti ondt, når hun har kløer, istedet for fingre…

20130201-102040.jpg

15 thoughts on “Om at være “hende-med-halsen”

  1. Hende med de lange arme er jo NØDT til at have lange arme, – ellers kan hun jo ikke nå op og pille i dem!

  2. Børnekunst er altså bare det bedste!! Hvor er de skønne de billeder, og man bliver jo helt nysgerrig efter, at se de børn i virkeligheden!! 🙂

  3. Dette og det tilsvarende blog-indlæg opsøger jeg, når det har været lidt for langt mellem smilene i virkelighedens verden. Og så øver jeg mig i at spotte detaljer med samme rytmik som dig.
    Fantastisk indlæg, af hvilket jeg stadig kan grine så meget, at jeg tisser lidt i buksen! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *