Om at være “ham-med-de-mange-tænder”

Sidste år skrev jeg om de selvportrætter, børnene i frk fantastisks klasse havde lavet, og hvor forskellige drengenes og pigernes værker var.

I år er det så Kagemesteren der er børnehaveklassebarnet, og stolt fremviste sit selvportræt:

20130123-210655.jpg
Jeg beundrede det behørigt, og studerede så ivrigt de andre malerier, for at se om der også var stor forskel på drenge og pigemalerierne i hendes klasse.
Det var der, men ikke så markant som i storesøsters klasse.

Jeg har af forskellige grunde været forhindret i at deltage i klassearrangementer, så jeg kender ikke så mange af hendes klassekammerater; har ikke styr på alle navnene, eller om de nu går i hendes klasse.
Nu betyder det mindre, for de må kunne genkendes nemt, ud fra portrætterne.

Hvis jeg møder “ham-med-de-ekstramange-tænder”, ved jeg nu at han går i hendes klasse.
Han bør være nem at genkende, da de fleste andre børn kun har to rækker tænder.

20130123-211409.jpg
Møder jeg “ham-med-håret” i et hjørne af legepladsen, hvor han står og ser bange ud, vil jeg straks genkende ham, og følge ham tilbage til den klasse jeg nu ved han tilhører:

20130123-211550.jpg
“Hende-med-øjenbrynene” er vel også til at få øje på:

20130123-211649.jpg
Og “ham-med-læberne-og-eksem”:

20130123-211742.jpg
Møder jeg “hende-med-det-store-øje”, vil jeg nærme mig hende varsomt.
Af frygt for de spidse tænder:

20130123-211920.jpg
Tror egentlig ikke jeg behøver bekymre mig så meget over, om jeg når at frisere hendes hår hver morgen – hvis de andre ser sådan ud?

34 thoughts on “Om at være “ham-med-de-mange-tænder”

  1. Hvis nu “ham-med-læberne-og-eksem” skulle være så heldig at hans eksem går væk, så kan du vel altid genkende ham på at hans øjne har to forskellige farver…

  2. Hahaha, min mand og jeg har lige fået en god morgengriner! Jeg tror, jeg ville blive lidt bange, hvis B kom hjem med den sidste tegning, sådan skal ens barn helst ikke se sig selv 😉

    • Tror egentlig mest at barnet har fokuseret på at få alle detaljer med, og ikke på hvor smukt det var

  3. Ha ha – ja jeg lagde også mærke til de to øjne med forskellige farver. Hvis ham med de mange tænder ikke smiler, så kan du vel også genkende ham på, at han er helt hårløs – nada hår eller øjenbryn! Det er der ikke såååå mange 6 årige der er.

    • Ja de er så fine. Og man kan se at de har gjort sig umage, med at få tænder og næsebor og det hele med

    • så lidt.
      mit barn blev lidt sur over at jeg stod og var mærkelig, og tog fotos af malerierne dog

  4. Børns selvportrætter er altid en helt fantastisk oplevelse. Jeg er så heldig at være billedkunstlærer i indskolingen og vi laver også sådanne “surrealistiske” selv billeder– som regel i hel figur. De er et studium værd og fortæller meget om det enkelte barn. Dejligt indlæg du har lavet her, som får humøret flere trin opad 😀

  5. Jeg fik helt ondt i maven af fniseri, da jeg så de smukke billeder 😉 Helle for at arbejde på den skole, når jeg er færdig som lærer næste år 😀

  6. Hold kæft, hvor er der sjovt! Sikke nogle fantastiske selvportrætter – og, ja – det sætter da ens forfængelighed-på-ens-børns-vegne lidt perspektiv. Tak for et godt grin 🙂

  7. Pingback: Om at være “hende-med-halsen” | Superheltemors bekendelser

  8. Hold da op… Har lige haft det vildeste grineflip over dine kommentarer til selvportrætterne :-)))
    Gider du ikke godt at lave sådan en gennemgang løbende?? Det bliver man jo helt afhængig af:-)) godt gået!
    Hilsen
    Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *