Jeg kommer fra en familie der altid har taget en trilliard fotos, og som barn syntes jeg det var vildt hyggeligt at sidde med fx min mormor, og se fotos fra hendes barndom.
Jeg tager også mange fotos – men det der med at få dem klistret i albums går ikke superstærkt…
De seneste år er jeg begyndt at få fotos fremstillet direkte i albums, men jeg har stadig to skotøjsæsker fyldt med udprintede fotos, der skal klistres ind – årh, for et hade-job…
Jeg er nu nået til sommeren 2005, i min sporadiske indklistring.
Jeg har før skrevet om vores bryllupsfotos, med indbygget udstrækkende jogger i baggrunden:
Jeg synes det er dejligt at pågældende jogger er så flittig i sine udstrækninger, og derfor ikke får unødige smerter; men jeg kan ikke se på bryllupsfotosene uden at fnise over hende.
Det ser altså ret sjovt ud, hvordan Ninjaen og jeg står helt stift og poserer, og hun okser rundt i forskellige stillinger i baggrunden.
Nå, men nu har jeg fundet en billedserie der slår dem, fra sommeren 2005.
“årh mand, hvor var du en nuttet baby – kom og se!” råbte jeg glad til min 8 årige, og viste hende en hel stribe billeder, hvor hun sidder i bæreslyngen, med hæklet hue på, og beundrer nogle lemurer i en zoo.
“De er herreklamme! Dem putter du ikke i!” proklamerede hun fornærmet, og undrende så jeg billederne nærmere efter, og forstod hendes indsigelse : en lemur, der øjensynligt har indtaget et solidt måltid dagen efter, bruger 7 billeder på at producere en gigantisk bunke afføring strække ud…
Jeg skåner jer for de klammeste af billederne – selv om babyen er mere nuttet på dem.
Selv tak.
Hvad er det sjoveste du har fundet i baggrunden på et foto du har taget?
Hahahaha! Eeej der fik du mig til at grine 🙂 Skønt!
Dejligt, tak!
I forgrunden… Min kæreste og jeg var for mange år siden på cykelferie og ville tage et billede af os begge i teltåbningen. Han stablede bøtter op og stillede kameraet an, slog selvudløseren til og spurtede hen i teltet og smed sig ved siden af mig. Så smilede vi i laaaaang tid – men der skete ikke noget. Én gang til. Og igen. Vi kunne ikke få det til at virke og opgav. Da filmen blev fremkaldt, var der en serie fotos af mig i teltet, med gravalvorligt og skeptisk ansigtsudtryk. På alle billederne var der en kæmpestor lyseblå velourklædt pæl ned i midten. Hans ben i springet tilbage til teltet for at posere.
Hahaha!! Sådan en serie fotos har jeg af min egen røv, da jeg ville tage fællesfotos til stor fætter/kusine-ting.
😉
Haha 🙂
Jeg har en række billeder fra en cafe i Frankrig, hvor jeg først bagefter opdagede, at et par fyre poserer festligt i baggrunden til ære for os…
Snedigt!;)
Er det kun mig der også godt gad se de klamme billeder???
Også mig!
nope, jeg er også frisk!
Haha – så spændende er de altså ikke;)
De ER egentligt ikke så spændende – bare en voksende bunke lort – men man kan se andre mennesker på dem, så jeg vil ikke lige lægge dem på nettet.;)
Hahaha, lige det spontane grin, jeg havde brug for!
Kan til skade for kommentarfeltet ikke komme på et billed-eksempel fra mit eget liv, men har I overvejet at samle hver af billedserierne i den ene side, som små hæfter? Så kunne man bladre hurtigt igennem dem og få den fulde tegnefilmseffekt af udstrækkende kvinde/skidende lemur…
(@Fru Z: Nej…)
Oh ja – den smukkeste tegneserie nogensinde!
Ha! Du er fandme sjov! Det virker til, at du er på vej tilbage på rette spor stressmæssigt med dine seneste indlæg – det håber jeg er tilfældet 🙂 (og du må ikke misforstå mig – jeg synes, du er fantastisk modig at fortælle så åbent på bloggen, men når de sjove indlæg kommer på, så glædes vi :))
Tak.
Men åh – der er stadig noget vej, desværre…
de “sjove” indlæg er nogle jeg har tvunget lidt frem, fordi jeg øver mig i at være “normal” og gøre den slags ting jeg plejer.
Men jeg kan ikke samle tankerne, så jeg var fx næsten to timer om at få formuleret det her indlæg – og har været trist og paranoid over det siden – fx med tvangstanker om at hende den udstrækkende jogger opdager sig selv, og sagsøger mig for injurier…
Lyder absurd og lidt sjovt, men mit hoved er ikke et sjovt sted at være lige nu, der er ret rodet og jeg bliver hylet ud af småting.
Men nogle ting ER ved at være bedre, jeg gad godt bare denne sidste rest forvirring og selvhad pakkede sammen, og lod mig have et rigtigt liv igen!
Hæ hæ… Hvor er det ret sjovt! Og hun ER altså bare nuser med den find hue 🙂
For mange år siden, da jeg var 16, var jeg på ferie i Lloret de Mar med allerførste kæreste, og en af aftenerne var vi til noget fest på et fancy hotel, og det var så fint at vi jo skulle tage nogle parbilleder på den smukke balkon.
Da jeg kommer hjem og får fremkaldt billederne, ser jeg til min gru, at der i baggrunden af vores idylliske parbilleder, står der en meget fuld pige, og kaster op og græder udover balkonen, mens hendes veninder så sødt holder hendes hår og trøster hende! Ak ja, det var ikke lige de billeder jeg satte i glas og ramme 😉
– Maj 😀
Haha – ja det spolerer idyllen noget!
Haha, godt grin…og show us da munny….(aka lemur mås).
Jeg kan videregive det meget brugbare fif, at man IKKE skal tage meget lowcut jeans på, når man optager sig selv kravlende rundt på et gulv med et barn i forbindelse med videofeedback på arbejdet med ekstern supervision. For filan, det var pinligt, og der blev klippet ting og sager (og mås) fra efter bedste evne inden det blev givet til superviseren…
Mht fotos har jeg prøvet at fange nogle i baggrunden med vilje. Et ungt par knaldede i vandet på en bountystrand på en bittelille ø i Fiji. Min veninde og jeg spillede dumme, og vi stillede os nærmest op i deres hastigt smidte kluns på stranden og tog billeder af hinanden i solnedgangen, mens vi bevidst ignorerede de elskede, som blev mere og mere febrilske over at være fanget ude i vandet og sådan kom lidt med på vores billeder. Sexynessen havde vi allerede spoleret. Åhr, det var sjovt (for os), muhahaha
Haha – hvor er i bare vidunderligt onde! Elsker det!
Bryllupsbilleder taget i sommer og sol på en idyllisk mark – med to pissende køer lige bagved os. Det var så komisk, at vi har hængt billedet op på væggen indrammet og i kæmpe størrelse.
Det er fantastisk sjovt!