Om at være lille og nuttet

Mindstebarnet fylder tre år om nogle uger – hvilket næsten ikke er til at fatte.
Det føles som et øjeblik siden, at hun var så lille og halvskaldet som her:

20130521-110752.jpg
Kan huske at hendes tre storesøstre var kæmpestore, kloge og hidsige da de var tre år, men hun er stadig bare familiens lille pus, trods den fremskredne alder.

“årh se: vores nuttede babysøster er igen faldet i søvn mens hun legede – hent jeres ipods eller mors mobil, så vi kan se hvem der kan tage det sødeste billede af hende!” er en meget brugt sætning hos de store piger.

Derfor er min mobil proppet med fotos som disse:

20130521-111844.jpg
Mindstebarn, der sover stående

20130521-111932.jpg
Mindstebarn, der sover balancerede på stol

20130521-112038.jpg
Mindstebarn, der snupper en spontan lur, midt i en leg i haven.

Deres tålmodighed over for hende er også større end over for noget andet: hvis hun ikke gider gå, bærer de hende; og hvis hun kommer og hærger deres leg, finder de på en rolle til hende der passer til hærgen: “den tossede nabokone, der braser ind og roder “, ” dinosauren der tramper gennem playmobil-byen”, eller noget i den stil.
Det er sjældent de smider hende ud.

Vi forældre har hun ikke meget sværere ved at sno – vi falder også totalt for hende, når hun lægger hovedet på skrå, og med sin lille helium-fyldte stemme bedyrer:”far – du er min bedste ven!”, og om natten glemmer vi at hun ikke er en nyfødt baby, og lader hende sove oven på os, med sine sparkende fødder og 12 kilo tunge krop, så vi vågner bulede og radbrækkede, og taler om at NU skal hun lære at sove i sin egen seng – men så er hun så nuttet og hyggelig, når hun ligger i vores seng og snorker, at vi venter lige en dag mere, med at insistere på tremmeseng…

Gad vide om det er sådan i alle familier: at det mindste barn kommer rigtigt langt ved at spille på sin lille-og-nuttethed, så forældre og større søskende bliver ved med at glemme hvor store de er?
Jeg tror faktisk at der er noget om det.

Og måske hænger det endda ved, når de er voksne også – altså ikke det der med at være nuttet, men selvtilliden man får, ved at have større søskende der kan charmes.

Min egen lillesøster er ihvertfald mærkbart mere charmerende end jeg selv er, og har altid været bedre til at indynde sig hos fx vores fars kærester, hvor jeg bare var den sure og kejtede.

Hvis jeg tænker over det, er 90% af mine venner faktisk også charmerende mindresøskende…
Måske er det bare mine storesøstergener, der ikke kan stå for deres lillesøster-nuttethed?
Må hellere passe på, så jeg ikke begynder at tage nuttede billeder af dem, mens de sover…

35 thoughts on “Om at være lille og nuttet

  1. Ah men hun er jo også for nuttet. Men du har vist være meget heldig med alle dine børn.

    Vores store, som fylder tre år om et par måneder kan også sno sin far, med sætninger som: ‘En is kan også hjælpe’ eller ‘Nej, han er min!’ hvis jeg forsøger at forklare, at han er min kæreste. Hun falder også i søvn i vores arme hver aften. Hvordan skal det mon ikke gå os, hvis vi før flere.

    FruF

    • Jaja – de store er også supernuttede og søde – forskellen her er bare at lillesøster har et helt heppekor af storesøskende der er enige med deres forældre i det;)

      Hun lyder så nuttet, jeres pige;)

    • Årh det er stadig sådan op og ned… Blev træt af at klynke om det, men er ikke helt på toppen endnu.
      Men tak!

  2. Ihh altså – hvis de også bliver sådan med den mindste vi har i vente, så får vi to små lømler, der kan sno deres forældre, for den ældste gør det allerede og han bliver først tre år om 9 måneder! Ihh hvor kan han charme sig ud af ALT bare han tilbyder en møsser i bytte for det 😀
    Gad dog godt, at han sådan faldt spontant i søvn som jeres! Det misunder jeg, for vores er ikke til at drive til søvn medmindre han er VIRKELIG brugt (som jeg håber han er i dag pga. lang dag i dagpleje – far ligger syg og mor har først sent fri…)
    Skønne billeder af jeres dejlige tut og tillykke med at hun bliver tre lige om lidt 😀

  3. Ej men hun er da også nuttet!
    Min den mindste er 2 år og et par måneder, og hun spiller helt sikkert på at være mindst, nuttet og ikke til at stå for. Har flere gange hørt hende forsvare noget ballade hun havde lavet med et “jeg er lille og lækker”. Det gjorde hende bare endnu mere nuttet, men jeg er ikke sikker på, at det er et argument, der bliver ved med at holde.

  4. Der er bare noget ved mindstebarnet, her i weekenden måtte min mand og jeg lige kigge en ekstra gang på hinanden. Vi tog os selv i at sidde på bedste vis at få mindstebarnet på 9 mdr til at tage hænderne over hovedet og vise hvor stor hun er. Så der sad vi så fire mennnesker, mor, far, storesøster på 7 og storebror på 4 med hænderne over hovedet og skingre stemmer 🙂

    • Haha – DER har vi også været! Hvor hele middagen gik med at vi andre 5 sad og dånede over hvor flot den lille kunne klappe, vinke eller vise hvor stor hun var;)

  5. Min 3-årige er også den lille, og hun ved det selv og spiller voldsomt på det. Ligesom dig synes jeg også, den store var kæmpe, da hun var 3, og det gjorde ikke spor, at hun hurtigt voksede. Den lille må bare gerne forblive lille, for vi skal ikke have flere…

    Forleden mødte vi en, vi kender, som vi ikke har set noget tid. Han sagde til mig: Nej, hvor er hun også blevet stor, hvortil den lille kommenterede nedefra 1 meters højde: Nej, jeg er stadig MEEEGET lille.

    Kh Anne

  6. Jeg må kommentere. Oplevede i forbindelse med mit arbejde en søskendeflok på 4, der konsekvente omtalte den yngste som “den lille”. Hun var 35. Den “lille” altså. God blog. Følger jævnligt med.

  7. Sådan er det også med min lillesøster – hun runder snart de 17, og hun kan stadig sno især min far om lille fingeren, med et kattesmil, bassekinder og bedende øjne. Aldrig har vi fået langet ekstra lommepenge, lifts og tjenester over disken, som hun har – selvom vi endda er svineforkælet. Men hun ér bare mest nuttet, sådan er det bare – jeg kan nemlig absolut heller ikke stå for hende heller, så jeg bebrejder ingen B-)

    – Anne

  8. Åh ja, det der med at være den nuttede mindste. Det kan sgu være lidt en plage, når mindsten er en lillebror, og det øvrige afkom er hunkøn – som det har været tilfælde i min søskendeflok. Især fordi min far også var yngst med udelukkende storesøstre. Så må man jo pludselig alt. Som i A.L.T.

    Er i øvrigt også kæreste med en lillebror, der stadig – trods det, at han er i slutningen af 30’erne og godt et par meter høj, stadig mestrer kunsten at være nuttet på den der kejtede, fjollede lillebrorfacon. Det er faktisk lidt fantastisk 🙂 (og indimellem også pisseirriterende…)

    • Må tilslutte mig det med lillebror-kærester. De ER bare charmerende – og nogle gange pisseirriterende på lillebror-måden… (Og så kan jeg så til gengæld få lov til at være den røvsyge, evige storesøster… Hm, lige pludselig lyder mit forhold ret fucked. Det er det altså ikke. Jeg sværger.)

  9. Man er den lille, indtil man får yngre søskende. Sådan er de internationale søskenderegler, og det er et faktum! Man må mere og har det lettere, fordi de andre har banet vejen. Min yngste er 16 år og den lille. Han kan ikke helt det samme selv som sin ældre søster og bror. I hvert fald i min opfattelse. Jeg er 53 – og den lille. Men jeg kan selvfølgelig meget mere end mine ældre søskende og har altid kunnet det 🙂

  10. Hun er simpelthen også noget så ekstremt nuttet. Kan godt forstå hendes søskende. Og tålmodigheden har de vel oplevet på dem selv, så de er i stand til at give den videre.

  11. Vi er tre piger, og jeg er den ældste og er vist aldrig blevet kaldt charmerende – derimod er jeg kaldt bestemt lidt for mange gange (hrmpf!), hvorimod min yngste søster er så charmerende, at hun fra barns ben har fået tildelt manipulationsopgaver af os andre…

    (og så er hende den lille altså vældig nuttet! Mine unger har også koreanske gener i sig, og de der brune øjne er altså meget svære at stå for!)

  12. Hej Superheltemor
    Først: TAK for en en formidabel og humoristisk blog.
    Må lige fortælle om vores yngsteskud på 4½ og lillebror til 2 storebrødre (vi gør det i drenge 😉 – han kan sno hele familien og siger :”jeg er ikke gammel, jeg er ny”. Og ja, det har sine ubetingede fordele at være ny 🙂
    Desuden er den 4. og ældste dreng i huset (gemalen min) også lillebror – og kender derfor alt til den internationale manipulationslov for yngre søskende (fremført med en sjælden set charme…)

    -Rikke

  13. Vores den yngste har længe kæmpet imod at være nuttet. Alle syntes stadig han er det m sit røde hår og lille kønne ansigt. Nu er han 5, og vil være sej superhelt, og IKKE nuttet. En anden ting er det m at hjælpe til, dække bord mm. Her er der ingen krav til lillebror, vi glemmer hvor stor han er, hvilket storebror så er begyndt at gøre opmærksom på…

  14. Ha ha jeg tror bestemt at små søskende er mere charmerende. Min lillesøster har altid været mere charmerende end mig – bedre til at slippe af sted med ting – bedre til at flirte og bedre at at lokke penge ud af mine forældre.

    Men hvad skal de ellers spille på, når man har en stor søsken, som er bedre til det meste (i kraft af alderen), dygtigere, mere ansvarlig, bedre til at argumentere og som er klogere 😉

    Kh Nanna

  15. Det er bestemt nuttet at sno omgivelserne, med hovedet på skrå og plirrende vipper – når man er 3 år. Knap så yndigt, når en 35 årig stiller med trutmund og plirrende vipper, og forsøger at sno sine omgivelser…

  16. Jeg tror, at det er en naturlov. Jeg har selv en flok på 4 og den yngste er 4 år, men selvom hun er ved at være stor er hun stadig vores den mindste og de 3 andre søskende lader sig manipulere til at bære hende, forgude hende, lystre hendes mindste vink, så opdragelse er nærmest håbløst…

  17. Jeg gik simpelthen i stå ved 12 kg. Tror ikke min har vejet 12 kg siden de var 1 1/2… De er også nogle store trunter. Tillykke med snart-3-års-pigen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *