Om kød med øjne

Jeg blev vegetar da jeg var 13-14 år.

Om det var fordi det var “synd for dyrene”; en god undskyldning til ikke at smage på ting, når man er kræsen; eller fordi jeg lavede en pagt med en veninde der også blev det, står hen i det uvisse.
Formentlig en kombination.

Min veninde var vegetar ind til hendes mor serverede stegt flæsk første gang – jeg holdt stædigt ved, til jeg blev gravid første gang, og pludselig tog mig selv i at kigge længselsfuldt efter bøffer.

Jeg tænkte min krop havde brug for det, for jeg var på ingen måde en sund vegetar, med hjemmelavede linsefrikadeller og nøje udvalgte tofu-produkter – i mine teenageår ernærede jeg mig hovedsageligt på en diæt af smøger, cola light, hvidt brød og vitaminpiller.
Ikke underligt at jeg er væsentligt lavere end mine forældre og søstre…

Jeg har spist kød med stor fornøjelse de sidste 11 år, og troede at vegetartankerne var lagt bag mig for evigt – ind til jeg bladrede i en tilbudsavis her til morgen, og fik øjenkontakt med en hel kotelet-familie:

20130420-093138.jpg
Bestemt ikke nogen man kan spise, uden at tænke på om det nu er mor-koteletten eller den uskyldige baby man har fat i…
Den stoisk smilende kyllingefilet er heller ikke fordrende for appetitten:

20130420-093314.jpg
Det grædende grill-kød ødelægger det endnu mere:

20130420-093359.jpg
Men det allerværste, er kødstykkerne, med stumper af øjne:

20130420-093442.jpg
Man er ikke i tvivl om, at det her gullasch engang har haft ansigter…

Jeg mistede totalt koncentrationen over hvad jeg skulle skrive på indkøbssedlen, og bandede det barn væk, der med kuglepen havde gjort mig til glødende vegetar igen – ind til jeg så siderne med sprut og chokolade.

20130420-093703.jpg
Som jeg stadig havde lyst til at indtage – ansigter eller ej.

Pyha.
Så kan jeg vel også spise en grædende kotelet.

19 thoughts on “Om kød med øjne

  1. Hehehehe, er vild med det parterede gullasch-kød. Dine børn har virkelig humor!
    Min ene lillesøster har engang drevet min mor til vanvid med sit helt eget take på vegetarisme: Hun levede stort set af svinekød (det var kun nogen dyr, hun ikke kunne få sig selv til at spise…), pasta og hvidt brød. Virkelig helseagtigt.

  2. Hahahahahahaaa… fantastisk.
    Jeg havde et års flirt med vegetarisme som teen, men var på ingen måde hellig. F.eks. spiste jeg hellere end gerne sovs lavet på stegesky. Jeg var bare “træt af kød” (Gu var jeg røv, Mark Owen fra Take That var vegetar, og vi skulle jo giftes… åh de vrangforstillinger man levede med).
    Jeg kan ikke huske hvornår jeg begyndte at spise kød igen, tror omkring jul… heldigvis var det ikke noget der blev gjort et stort nummer ud af i min familie.

    Lige nu overvejer dog at blive vegetar igen. Fordi det er jo synd for alle de familier vi splitter op og spiser.

      • Jo jo. Det gjorde jeg også som barn. Dog med et fantasi der stoppede ved overskæg på de kvindelige modeller og sørøvertænder på de mandlige 🙂

    • Ja det er så makabert!
      Ved faktisk ikke hvem af dem det er- men det ligner de to mellemstes måde at tegne babyer på

  3. Hæ, genkendelsesfaktor 10.

    Er selv ved at bevæge mig over i retning af kødgryderne efter mere end et årti som vegetar på en tvivlsom kost af ostemadder og ostemadder… hmmm… er indtil videre nået til lidt fisk, fjerkræ og en prøvebid fra gemalens tallerken i ny og næ af noget firbenet.

    Men altså, jeg har svært ved at se kødet fra vores fabrikslandbrug i øjnene, og bliver grundtrist når jeg læser historier om kanylebøffer: “Det var ikke et søm, men en kanyle, som Anne fra Hellerup fandt i sin bøf fra Netto.” Jo det kunne godt ha været økokød, men var det ikke.

    Så jeg har fundet en ret god løsning: Kød med indbygget dyrevelfærd, der samtidig ikke koster en formue:

    Dyrenes Beskyttelse scanner hver uge tilbudsaviserne, og mailer en liste med tilbud fra supermarkeder man selv udvælger, på produkter med ordentlig dyrevelfærd. Fås lige her:

    http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/forbruger/hvor-kan-det-k%C3%B8bes/tilbudsmail

    Virker for mig.

  4. Nåårhh…nuttede kødklumper…Jeg havde også en periode som vegetar, men det gav mine børn nogle twistede ideer om, at de pludselig ikke ville spise fisk “fordi det var synd for fiskeungerne, at vi spiste deres forældre”?!
    I dag spiser vi alle kød og fiskeungernes forældre, men for mit eget vedkommende har jeg valgt som Tarzanne, fordi jeg som minimum vil sikre mig at vi mennesker har gjort en indsats for at give dyrene et godt liv – inden vi æder dem – dvs. Øko, friland og MSC-mærkede fiskeforældre 🙂

  5. Pingback: Om foruroligende tilbudsaviser | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *