Om selvhad og briller

Kombinationen af at være sygemeldt med stress, og have tre lockout-ramte skolepiger hjemme, virkede til at starte med helt uoverskuelig.

Men faktisk er det ikke så galt, for jeg slipper for noget af det jeg har sværest ved: at skulle noget på bestemte tidspunkter, som fx at hente og bringe dem til skole.

Jeg fandt ud af at de skændes så meget når de keder sig, at jeg må snige mig i vaskekælderen og tude over det, og begyndte derfor at give dem opgaver.

Det går meget bedre på den måde, og hvis bare jeg leger skrap lærer og giver dem opgaver for, er de lydhøre og energiske.
Og jeg kan slappe af imens de arbejder.

Ellers cykler vi lange ture, hen til steder hvor der ikke er for mange mennesker.
Fx kirkegårde, hvor vi bruger tid på at lede efter de ældste eller pæneste gravsten.

Jeg husker stadig som en senildement 80 årig – stod forleden foran fitnesscenteret, efter den træning min læge siger jeg skal lave, og ledte efter cykelnøgler.
I flere minutter – ind til det gik op for mig, at nøglerne lå i min taske.
Der lå oppe i et skab.
Sammen med mine støvler, jakke og tøj.
Jeg havde ikke rigtigt fattet at jeg stod der i shorts og strømpefødder…

Nu har jeg været sygemeldt fire uger, og lægen og psykologen siger mindst fire uger mere.
Så er det at jeg begynder at hade på mig selv.
Især om natten.
Der ligger jeg vågen, og kalder mig selv grimme ting.
“Jeg er vel nok uduelig, at jeg ikke bare tager mig sammen – ignorerer den hullede hjerne, hjertebanken og hovedpinen, og tager på arbejde.
Det er nok fordi jeg er sådan et talentløst fjols, der skulle have taget den med ro noget før.
Jeg kan ingenting, og hvorfor er det lige at jeg overhovedet blogger, eller skriver noget som helst andet – der er sgu da ingen der gider læse mit lort?
Og hvordan er det lykkedes mig at bilde mine kolleger ind at de savner mig og mangler mig, som de siger – for jeg er så talentløs til alting i hele verden?”

I nat kl 04, besluttede jeg mig for at skrive “lukket pga selvhad” på bloggen.
Fordi jeg ikke syntes jeg kunne noget, jeg kunne byde andre at læse.

Men så bliver det morgen, og mine skolepiger går ivrigt i han med de opgaver de skal – den store skriver på en rapport om skildpadder, og mellempigerne laver en planche om rekorder.
Mens de ser ironisk-kloge ud, med 3D-briller på.

20130409-104010.jpg
“Vi skal have de her briller på til thaiboksning på torsdag!” annoncerer frk fantastisk glad “så kan vi sige:”hey! Man må ikke slå på nogen med briller!”

Smart.
Jeg tror jeg må låne brillerne i nat, når jeg skal til at køre natte-selvhad.
Så kan jeg sige:”stop nu, med at sige onde ting, om en med briller! Der endda ligger ned!”

Håber det virker.

(Men blogger jeg ikke det næste tid, er det bare fordi bloggen er lukket pga selvhad.)

113 thoughts on “Om selvhad og briller

    • Tak Lena! Mente umiddelbart også bare en pause, for det er svært at finde lysten til at skrive, når man ikke synes man er god nok

  1. Bare sådan for the record, så blir jeg altid superglad når der er nyt fra superheltemor. Totalt yndlingsblog! Jeg kan få stress ved tanken om en weekend med min datter, så at du blir en kende anspændt over 3 piger på frickin’ ubestemt tid er meget rimeligt, synes jeg! Jeg får af og til tuderen på søndag formiddag fordi der er over OTTE timer til hun skal i seng. Og jeg er hverken stresset eller specielt underskudsagtig.

    Kan du ikke lave dig et happy-chant der kan overdøve de der natlige tanker? Noget med: “jegeretgodtmenneskesomgærdetrigtiggodthmmmmmmmmm”.

    Sender mange gode tanker og ønsker om bedring din vej. (Og jeg kender dig ikke engang – tænk bare på hvordan din familie, venner og kollegaer må ha det!)

  2. Hej

    Åhh hvor må det være forfærdelig at have det sådan, har kun prøve en bid af det for en del år tilbage.

    Kan du forpokker ikke få nogen sovepiller, så du i det mindste få noget søvn, dette må da også gøre din dage mere overskuelig ??

    Men lidt trist du ikke blogger for det giver os andre mulighed for at huske, pas nu på dig selv.

    PAS PÅ DIG SELV !!!!

    • Jeg stopper nok ikke helt, men orker bare ikke når jeg har travlt med at hade mig selv.
      Sovepiller sagde jeg nej til, da jeg læste bivirkningssedlen…

      • Der er bivirkningerne ved alt, vi læste ikke sedlen da vi skulle have børn eller leve livet. vi må prøve os frem.
        Ellers gå i helse forretning der kan du også få noget.

  3. Du må ikke hade dig selv!,Du er i øjeblikket nedlagt af stress… og Du tog det meget ansvarlige valg og erkende at sådan er det lige nu.
    Jeg sender kram og tanker- og gå så ud af selv hads foretningen og hen i “Jeg er et godt menneske og jeg erkender mine problemer foretningen” for andet er ikke til og holde ud -tro mig jeg er en selvhads mester når det tar mig…
    KNUS og go bedring!!.

  4. Du har sikkert fået utrolig mange “gode råd” i forbindelse med din stress og det kan være svært at forholde sig til endnu et. Jeg vil blot oplyse dig om, at jeg ofte har gavn af at lytte til disse – http://www.telum.dk/afsp.htm – når jeg har stressrelaterede søvnproblemer. Jeg falder måske ikke altid i søvn, men i det mindste slapper jeg af (både min krop og min hjerne) de 15 min det tager.

  5. Håber du i de lyse øjeblikke kommer i tanke om, at du er meget afholdt og det der er bedre! Så meget kærlighed og healende tanker Camila

  6. Jeg læser tit med, men kommenterer ikke så ofte. Men jeg synes det er så fedt, at du har lyst til at dele dine oplevelser og tanker. Jeg har døjet med angst, som jeg også tror har været stressrelateret, og noget af det du beskriver lyder meget, som det jeg har oplevet på egen krop – og det er altså meget rart at høre at andre mennesker, som ellers virker ganske fornuftige kan have det sådan, så man ikke er alene i verden. Også selvom jeg har det meget bedre nu 🙂 Og som en anden skriver hjælper afspændingsmeditationer og lignende ret effektivt. God bedring!

    • Ja jeg er enig i, at der er rigtigt rart at høre man ikke er den eneste i verden, der er så “svag og slatten”. For sådan føles det.
      Jeg bliver meget lettet hver gang en a jer skriver at hun har oplevet det samme!
      Tak

  7. Her hjemme elsker vi din blog så højt – læser de sjove indlæg højt for min mand om aftenen også sidder vi sammen og hygge griner. For du har den fedest humor og de bedste hverdags historier og det skal du have tak for. Jeg læser en del blogs og din er total yndlings.

    Jeg har én datter og syntes det er så forfærdeligt hårdt til tider. Så klap dig selv på skulderen – du har fire piger, som i sig selv er meget mere end et fuldtidsjob plus “almindeligt job”. Så er det altså helt ok at være stresset og det gør dig bestemt ikke uduelig eller talentløs men menneskelig.

    • Ih hvor set glæder mig at høre – især nu, hvor jeg føler at jeg spilder folks tid ved at skrive… Tak!

  8. Læger og psykologer er ofte kloge mennesker – især når det handler om stress. Folk der lytter til kloge mennesker gør noget klogt – bare ved at lytte! Tag fire uger mere. Og hør så hvad de siger, når de fire uger er gået. Rigtig god bedring og hvor er det fedt at du stadig skriver…

    Stor hilsen fra en som også engang var helt uduelig stresset – men som lyttede til lægen og psykologen for jeg havde ligesom ikke rigtig noget klogt at byde ind med overfor mig selv 😉

  9. Åh ja hvis bare man jo lige kunne sige “tag dig sammen” og så blive rask igen, så ville vi ikke have nogle rygere, tykke eller stressramte her i vores lille overskudssamfund, men sådan spiller klaveret jo ikke. Vi er mennesker, og ting tager tid – hvad enten det er er brækket ben eller stress.

    Kender adskellige der har været ramt af stress, og fælles for dem har været, at de i laaaaaang tid (som i mange, mange måneder) har overhørt og ignoreret signalerne for “hvem er ikke stresset i ny og næ?” og så lige pludselig siger det BUM! Og det tager altså tid at finde verden igen. Så prøv for Guds skyld (og ja det er let nok for mig at sige) ikke at have dårlig samvittighed over, at det tager tid at blive, for det er helt normalt.

    Kram herfra

    • Tak!!
      Ja, jeg har ignoreret det rigtigt længe, bidt tænderne sammen og sagt ja til en masse ting, selv om de søvnløse nætter og hovedpinen blev værre.
      Tænkte det gik over..

  10. Du har mange tilbagevendende læsere – hvorfor? Fordi du skriver P****GODT!

    Jeg vender tilbage tit ofte (og hele tiden). Jeg ved du ikke fiskede efter komplimenter. Det betyder ikke at du ikke har fortjent dem.
    Jeg tror også jeg skal til at have briller på i seng. Jeg kender selvhadet lidt for godt.

  11. Jeg kender det. Er selv sygemeldt med stress/depression. Min hjerne er hullet, jeg er asocial og får angstanfald de underligste steder. Men når solen er fremme går det lidt bedre. Så ud i solen om dagen og æd beroligende baldrianpiller om aftenen/natten 😉

    • Altså rart at vide man ikke er den eneste!

      Synes også jeg er mindre selvhadende på solskinsdage – og er begyndt på baldrian, men der går vist nogle uger før de virker?

      • Jeg har ikke selv prøvet, men bare det at gå i matas efter en bestemt ting er ret uoverskueligt. Så går lidt på må og få, køber fristelser og glemmer resten 😉

  12. Her er hvad jeg tænker om selvhadstanker efter at have læst dit indlæg:

    En del af det at være syg og have det dårligt er … ja at have det dårligt. Hav tålmodighed med det. Som du selv skriver: Det bliver morgen igen. Og nat igen, og der skal man lade være med at tro på alt, der bliver tænkt.
    Men at det er den samme hjerne, der tænker de syge og de sunde tanker, det er fandme svært at få filtret ud.

    Jeg gider godt læse din blog. Har læst med længe selvom jeg ikke har børn eller planer om at få dem. Jeg læser med fordi du skriver godt og formidler et anderledes blik på verden end det, der er mit eget. Og jeg gider godt læse med nu også, hvor overskuddet er væk.

    Jeg synes det er vildt flot at du træner og får tiden med lock-outede superbørn til at fungere. Det er allersværest at gøre det der skal til for at få det bedre, når energien og tankekraften er skredet ad helvede til. Så det kunne du måske godt banke selvhadstanker lidt ned med? At du kæmper i den rigtige retning og nok skal nå frem til at blive rask igen.

    God bedring

    P.S. Jeg synes det hjælper at lytte til radio eller podcasts, hvis man alligevel er vågen om natten. Meget godt at have noget at hægte tankerne på.

    • Du er et klogt menneske.
      Vil forsøge at huske dine ord, hvis selvhadsspirallen snupper mig i nat.
      Tak!
      Og tak fordi du læser med, det er jeg glad for!

  13. Aj altså hvor er det bare svært. Kan godt forstå din hjerne slår klik , med så meget om ørerne. Håber du får det bedre, og det er rigtig fint at du deler med os andre.
    Lone

  14. Det lyder hårdt. Og skræmmende. Jeg håber, det i sidste ende kan have en positiv effekt for dig, at have dine søde piger hjemme…Og så krydser jeg fingre for, at det ikke bliver nødvendigt at lockoute bloggen – som du kan se, er vi mange, der nyder at følge med 🙂

  15. Luk ned omgående for selv-had! Det hører ikke hjemme, hverken dag eller nat! Du er ramt af alvorlig stress og du MÅ ikke køre for hårdt på. Det bliver bedre! Du er sej, når du tør dele dine tanker og dit liv, selv når glansen og det ‘perfekte’ er drysset af….
    Dine ærlige tanker kan hjælpe andre derude ved skærmene.
    Jeg ønsker dig så meget fred og ro, som der er mulighed for 🙂 Det BLIVER bedre igen!
    Kh Joan

    • Mange tak!
      Prøver nu aldrig at være perfekt – men det er rigtigt at det alligevel er grænseoverskridende at skrive om hvor sølle jeg er, for jeg er så bange for at nogen vil sige ting der bakker op om selvhadet, og give mig ret i at jeg er uduelig og skal tage mig sammen…

  16. Kære med-mor!

    Når jeg læser om alt det du kan, det du skal nå, 4 superhelte OG en ninja der skal passes på, ja så kan jeg godt forstå du lige fik brug for en pause!

    Det er faktisk ret meget!

    Og tænk at du alligevel kunne mærke dig selv – at noget var galt. Bare det, er jo en bedrift!

    Vi mennesker kan helt vildt meget. Nogle af os har endda superevner og kan tage hvadsomhelst ombord – indtil vi ikke længere kan…

    Lige nu skal du kun en ting – blive rask. Og det er svært nok, når nu det der med stress er en åndssvag lille dum mindre ting som ikke rigtig kan respekteres…eller?

    Jeg er selv mor til 4. Og jeg arbejder ikke, men studerer ved siden af. Nogle gange kan jeg ikke forstå, at det at være mor kan være så sk… Stressende. Men det kan det – og måske fordi vi ved det er så sk… Vigtigt at de poder får sig noget godt med ud i verden.

    Jeg fik et råd af min terapeut – til de svære og stressende tider: træk vejret, luk øjnene og træk vejret.

    Og jeg kan mærke at det hjælper at blive groundet lidt i kroppen og på jorden!
    Hvis du (som jeg) har svært ved at koncentrere dig om det findes der apps der har 4 minutters meditation – det er lige til at klare 😉

    God bedring!
    Kram fra Camilla

  17. Jeg vil bare sende en kæmpe bunke tanker! Jeg synes, du klarer det fantastisk! Det er ikke meningen, at man skal stå i strømpesokker udenfor sit fitnesscenter – men det er jo også derfor du er sygemeldt! Det er heller ikke meningen at man skal ligge vågen om natten. Til gengæld er det meningen, at du igen bliver rask! Måske tager det lang tid at nå dertil. Men du når dertil før eller siden og lyset for enden af tunnelen vil vise sig snart! Og det endte med en pludder for en pladder (med S om du vil) men faktisk ville jeg bare sende dig 100000 varme tanker! Du fortjener dem!

  18. Jeg vil bare sige at jeg hepper på dig.
    Du er ikke dum og uduelig. Du virker til gengæld topsej og sjov og sød og med nogle søde, velfungerende børn.
    God bedring og tag den tid det tager.
    Jeg har selv eksamens-angst og -stress kombineret med en kandidatuddannelse, dovenskab og perfektionisme. Super fed kombi. Hvis det kan hjælpe lidt at høre om andre folks dårligdomme 😉

    • Jeg har det omvendte af dovenskab og perfektionisme: sjuskethed og iver efter at være med i alt.
      Hvilket ofte er et stressende resultat, for så er jeg nødt til at lave ting om igen…
      God bedring!

  19. Sender mange positive tanker afsted i din retning:-). Jeg har selv været turen igennem, og du kan godt væbne dig med tålmodighed!
    Det kan tage LANG tid inden du er frisk igen, men det skal nok komme 🙂
    Det har nok også taget lang tid at blive så stresset?!
    For mit vedkommende varede det cirka lige så lang tid at blive frisk, som at blive syg….
    God bedring, pas godt på dig selv, og lyt til din læge;-)

    • Åh – lige så lang tid at blive rask som at blive syg? Håber jeg ikke…
      Mit begyndte nok så småt for halvandet år siden, da min venindes datter fik kræft, og jeg gerne ville hjælpe.
      Og så blev det bare mere og mere permanent, med stresstegn…

  20. Min psykolog fortalte mig, at min tage-sig-sammen-evne var gået i stykker. Det gav på en måde mening og også eftertanke.

  21. Åh det lyder bare træls! Jeg håber virkelig du kan slukke for de grimme og dumme tanker om dig selv! Du er jo superheltemor! Og mit store idol ISÆR fordi du er et rigtigt menneske og deler dit liv på godt og ondt! Luk bloggen en tid, så du kan komme ovenpå hvis det kan hjælpe men IKKE pga selvhad. Det er der på ingen måde grund til 🙂 god bedring!

  22. Lettere sagt end gjort. Men giv lige dig selv nogle kærlige tanker og LYT til alle de pæne ord fra dine læsere. Vi er ikke småtbegavede. Eller lette at narre. Du er dejlig. Virkelig hård ved dig selv, men virkelig et dejligt menneske.
    Masser af kærlighed fra en stresset til en anden.

  23. Din blog ligger i min bogmærkefane, så vær sød ikke at luk den (medmindre du decideret får besked om det fra din læge).

    Kender alt til følelsen af selvhad – hæng i – du er god nok, lige som du er.
    Og se bare hvor mange, der elsker din blog 🙂

    Det må da være godt for både selvtillid og selvværd!

    • Lidt ja – men om natten kan jeg stadig tænke at det er endnu værre hvis nogen kan lide det jeg laver, for så har jeg narret dem til at tro det var godt, og så bliver de sure når de opdager hvor håbløs jeg er…

  24. Jeg er også en af dem, der normalt ikke kommenterer – men læser med på bloggen med utroligt stort udbytte.

    Den psykologiske betegnelse for, at tankerne kører i ring, er “rumination” (been there, done that 🙂 ) Ved en hurtig googling ledes man ind på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, der har en fin, lille beskrivelse: http://www.cancer.dk/ditliv/taenk+godt/mentale+ressourcer+kraeft/rumination/

    Jeg har selv oplevet, at det at bryde “tanke-spinnet” var et vendepunkt, og at jeg faktisk ret hurtigt derefter begyndte at få det bedre. Så hæng i – du skal nok komme ud på den anden side, også selv om det er så uendeligt hårdt, så længe det står på!

  25. Kæft, jeg kender godt den følelse. Og uanset hvor meget, man med sin fornuft og realitetssans godt forstår, at man ikke bare kan tage sig sammen med den slags, så er følelsen altså ægte nok. Dt er pissevigtigt, det du gør. At du sætter ord på. Vi er nødt til at fortælle, hvordan det opleves og føles, for andre kan slet ikke forstå det, og de får heller ikke chance for det, hvis vi holder kæft, fordi vi føler os ynkelige. Så tak fordi du deler. Og hul i, om der går tid mellem indlæggene på bloggen. Du er pisserockersej at du kan overskue tre børn hjemme midt i stresstiden. Jeg kunne ikke, det lover jeg dig!
    Kh T (Hvis børn leger med playmobil-hotel HELE tiden! TAK)

  26. Nå men, jeg gider altså godt læse din blog, selvom din hjerne er hullet som en ost og du hader sig selv og føler dig uduelig. Faktisk er jeg glad for, at du stadig orker at skrive på din blog.

    Hvordan får man så lige sine børn til at udføre stillede opgaver. Mine børn vil da skide mig et stykke. De siger det måske ikke højt, men som en anden klog blogdame skriver, tænker mine børn “Knep dig selv” når jeg beder dem om noget… tror jeg. Det står nærmest med lysreklame i panden på dem.

    • Ved heller ikke hvorfor de er så flittige – men de er meget samarbejdsvillige og artige, hvis bare jeg finder på opgaver.
      De går også på en virkeligt god skole, og oplever generelt skolearbejde som spændende

  27. DUERGODNOK-DUERGODNOK-DU_ER_GOD_NOK!!!
    Jeg har ikke så gode stress-råd.
    Til gengæld gider jeg godt komme og passe dine superpiger ude i jeres have, så du kan drikke the og trække vejret eller gå i bad i fred. Jeg kan sådan nogle spejder-ting, og du kan jo holde øje ud gennem vinduet.
    Du kender mig ikke, men jeg har fulgt dig
    længe, så jeg synes jeg kender jer.
    Kram og tanker fra hende der er på barsel med en skrigeunge

  28. Hjernen kører noget selvstændigt snurretops fuck up når nattestress sætter ind. Man skal ikke lytte for meget. Lad være med at gå på arbejde for tidligt. Du kan blive så meget mere ked af at ryge tilbage som sygemeldt, hvis du forcerer. Giv og stjæl og lån al den tid der skal til. Og kæmpe bravo og mega respekt for dine aktiveringsevner af yngel. Hep til dig

  29. Jeg gider virkelig bare så godt læse dit ‘lort’. Hver gang!

    Ps, dine unger styrer for vildt med de der briller. Sneeedigt, sir jeg bare. Snup endelig ideen til natten.

  30. Jeg ville ønske, jeg kunne skrive noget godt og klogt til dig for det fortjener du da bare så meget, men det eneste jeg kan tænke på, er at jeg elsker at læse det du skriver og at jeg også tuder i vaskekælderen når jeg ikke magter mine unger.
    Knus

  31. Nogen gange tager jeg min bamse frem og tager den med i seng. Min mand sover så han er ikke til megen hjælp. Bamse hjælper mig til at føle mig tryg og så falder jeg som regel i søvn. Min ældste sover ikke længere med bame, mine to yngste gør. Jeg er 42, gift og mor til tre skønne. Hjernen er lidt hullet, koncentrationen tog til højre ved 38 og nogle gange tuder jeg fordi nogen siger noget pænt til mig. Alle knep gælder! Tak fordi du skriver.

  32. For pokker Super mor!! Du må ikke hade dig selv. Stress skal fisme bare tages alvorligt og det er det du er igang med jo!! Pas på dig selv – sender dig kram og tanker og styrke!

  33. Natten er virkelig ens værste fjende, når psyken svigter! Lad den ikke få ram på dig! Det hele skal nok blive godt igen, og med de skønne tøser (og sikkert/forhåbentlig også en forstående mand, som selv har lidt med den dumme hjerne) så kan det være det går lidt hurtigere. Lyt til din krop – IKKE din hjerne :o)
    Og forsvind helst ikke alt for længe, det dersens selvhad giver ingen mening, din blog er skøn!

  34. Du er så sej. Jeg synes
    ALTID
    du er værd at læse.
    Jeg beundrer det overskud, som du har.

    Jo, du har!

  35. Kære Superheltemor,
    Du har garanteret fået masser af denne slags kommentarer, men jeg føler en trang for at skrive og dele. Her sidder 22 årige Super Sandra på den anden side af skærmen, og kan så levede forstå hvad der sker inde i hovedet – det var til dels mig for 2 måneder siden og er nogen gange stadig. Jeg har en depression. Prøv lige at spørge om jeg følte mig som et fjols, da jeg skrev om depression til min eksamen, og halvanden uge efter sad hos lægen, som fortalte at jeg havde en depression. Tsk tsk… Det var totalt gået forbi næsen på mig – kommende psykolog. OM JEG FØLTE MIG DUM!!! Og som min lillebror sagde: Pudsigt at en kommende psykolog selv går til psykolog – hvem skulle have troet det.
    Årsagerne er helt sikkert forskellige, og der er jo også forskel på stress og depression, men det lyder alligevel lidt bekendt for mig, så jeg vil bare dele.
    Men jeg ville egentlig bare sige at det bliver bedre, og jeg er lidt nået en punkt hvor jeg har små huller af masser af glæde og ro, hvor jeg nyder at jeg har fri og er sygemeldt fra mit studie, indtil den næste bølge af tristhed, træthed, mangel på hukommelse og koncentration rammer, og sender mig i hulkende fosterstilling.
    Men superheltemor… Super Sandra er blevet enig med sig selv om at en ægte superhelt under sig selv tiden til at komme til kræfterne, for det er nemlig en superkræft – at lytte til sin krop! Bum 🙂
    Og så har chokolade, middagslure, shopping og film/serier en god virkning 🙂
    Gode tanker herfra!

    • Årh hvor jeg føler med dig…
      Og kender til den der med at ignorere symptomer – gjorde jeg også, og kunne endda sige til en veninde at hun var ved at få stress og skulle slappe af – selv om jeg selv havde samme symptomer…

      • Ja, det er noget pudsigt noget med symptomerne, som kan være ret så svære at se hos sig selv 🙂
        Så har jeg lige fået den dårlige nyhed at min psykolog stopper, så jeg skal have en ny midt i forløbet. Øv, det er nederen!

  36. Nu har jeg gået hele dagen og prøvet at formulere de helt rigtige opmuntrende ord. Men må bare give alle de ovenstående ret.
    Du er pissesej. Og du er syg, hvorfor du er sygemeldt. Som andre også har pointeret, så beder man heller ikke nogen om at tage sig sammen og komme over et brækket ben.
    Jeg ved godt, hvordan det er at have en hjerne, der modarbejder en, og det er sgu svært at komme omkring, for man kan ikke tænke uden om sig selv. Men måske bare lære, at nogle gange er man mere pålidelig end andre. Og at andre ALTID er pålidelige, når de fortæller, at man er elsket, savnet – og dygtig.
    Hilsen en Superheltefan
    P.S. God idé med brillerne!

  37. Puha hvor kan jeg huske det selvhad alt for godt! Det er så opslidende og man kan slet ikke hænge sammen! Tankerne omkring at man bare må tage sig sammen, og det kan kun gå for langsomt, for man har jo glimt at have det bare nogenlunde, og så burde man jo kunne arbejde… Og der kan jeg bare sige, NEJ DU KAN EJ! For glimt af at have det nogenlunde, de skal bruges på dig selv eller din familie! Du skal ikke tilbage på job, før du har langt overvejende gode dage (og nej en halv time her og der glæder ikke, det er hele dage).

    Jeg læser din blog med stor fornøjelse, og nej det er ikke bare noget jeg siger, for at du skal få det bedre, og jeg er sikker på, at dine kolleger savner dig, når de siger det! Men det er bare så uendelig svært at tro på, det er jeg klar over! Man føler ikke man er noget værd, men det er du og det skal du også nok komme til at se igen, det tager bare lidt lang tid…

    Jeg håber du har en god arbejdsplads, der bakker dig op og vil hjælpe dig med at komme stille og roligt i gang, når engang du, din læge og din psykolog mener du er klar.

    Jeg vil forresten lige indskyde, at jeg ikke fik det bedre, før jeg kom af med den dårlige samvittighed overfor kolleger, arbejdsplads og venner/familie… Venner og familie var mest i forhold til, at jeg jo altid var den der lige havde overskud til at hjælpe til med alt mellem himmel og jord, eller det havde jeg ikke altid, men jeg lod som om, og nu var jeg pludselig ikke hende der ringede og tilbød min hjælp eller bare lige gjorde alting af mig selv… Det var hårdt men nødvendigt, at jeg gav mig selv lov til ikke at være ovenpå og droppe den dårlige samvittighed! Men det tager altså noget tid at komme dertil!

    Jeg håber de sidste fire uger har givet dig bare lidt ro, så du snart kan se, at med den rigtige hjælp, skal du nok lige så stille komme tilbage til at være dig selv! Men det tager tid, selvom det er skide irriterende, man vil jo gerne bare have det godt nuuuu… Men det skal nok komme.

    Kram til dig, fra en der elsker din blog 🙂

    • Kloge, kloge ord! Jeg kunne rigtigt godt bruge dit svar, tak fordi du gad skrive så langt!

      • Jeg er glad for at du kunne bruge det, det er så svært at se sig ud af sit selvhad, men det kommer på et tidspunkt 🙂

        Kram

  38. Jeg vil altså også melde mig på banen som en af dem der med glæde læser dit “lort” 🙂 Tjekker hver formiddag om der er kommet nyt (og nogle gange igen til middag, eftermiddag og aften – hvem sagde afhængig?), og jeg elsker at følge med i dit liv. Om det så er en enkelt kort sætning, bare for at give livstegn, eller en længere roman 🙂
    Jeg kom til at tænke på om du mon kunne få nogle “fifs” af Ninjaman, når han har været noget lignende igennem? Håber du snart er oven på igen, tag den tid du har brug for, vi er her alle sammen, klar til at følge med, når du er tilbage 🙂

    • Tak for dit svar!
      Ninjaens situation var anderledes – hans var en svær depression, og det der hjalp ham bedst, var medicin.
      Han var så langt væk, at han ikke husker meget fra den tid.
      Håber også jeg snart får det bedre – og tak fordi du læser med, det er jeg så glad for!

  39. Du er så sej, klog og verdens bedste mor, datter og kone….og jeg VED at du kommer gennem det her….på din egen måde som altid…
    Og pludselig…engang….når du er blevet helt klar til det…. er det blevet til endnu en oplevelse i din bagage som du vil skrive sjove og kloge indlæg om…så vi alle bare elsker dig endnu mere.

    Holder din hånd i de mørke timer…

  40. Jeg har læst med i lang tid, og jeg elsker din blog. Den er fantastisk, men jeg holder endnu mere af den nu, hvor den oser af ærlighed (også det, der er svært, ondt og hårdt).

    Jeg er ikke stress-ekspert, men jeg arbejder som socialrådgiver i en sygedagpengeafdeling og jeg snakker dagligt med stressramte, så jeg kan sagtens følge din beskrivelse af selv-hadet. Du er ikke den eneste, der føler det sådan. Jeg håber, at du holder godt fast i din psykolog (evt. får bevilliget flere timer fra dit jobcenter?) og når du er lidt mere klar i hovedet, kommer på et mindfullnes-kursus. Det er virkelig Guds gave til stress-ramte, som jeg oplever det.

    Jeg er klar over, det er langhåret at forholde sig til noget som helst i din situation, så jeg håber din læge, din arbejdsgiver og dit jobcenter får gang i et godt samarbejde for at hjælpe dig videre.

    Med ønsket om alt godt fremadrettet!

    • Tusind tak for din erfaring!
      Et jobcenter – er det nogen jeg kommer til at snakke med?
      Ved slet ikke hvordan langtidssygdom fungerer…

      Men jeg så at min kommunes sundhedscwnter tilbyder mindfull kurser, og har søgt om plads. Mon det er den slags du mener?

  41. Kender det kun ALT for godt, og lige nu betyder det meget at læse at en anden person også kan have det sådan.
    Du er god nok, dygtig nok, smuk nok – sig det til dig selv. Lige pludselig tæller det.
    Kram Eva T

  42. Kære du.
    Jeg har læst med her i noget tid, men aldrig kommenteret. Måske fordi du deler så personligt/privat, at jeg føler jeg ‘blander mig’ i noget jeg ikke har ‘ret til’, hvis jeg skriver til dig – vi kender jo ikke hinanden. MEN jeg er nødt til at skrive en kommentar til dette indlæg.
    For mig har det været fuldstændig afgørende at gøre op med idéen om, at vi kun er noget værd når vi GØR noget godt og rigtigt.. Alt kommer til at handle om at være så perfekte som muligt, så overskudsagtige som muligt, .. hele tiden og konstant, for ellers er vi jo ikke gode NOK og er vi ikke gode nok, er vi jo ikke værd at elske.
    Den måde at anskue verden og mennesker på er super deprimerende, og jeg tror ikke på det!! Vi er noget værd som mennesker blot fordi vi er til.
    Du behøver ikke være perfekt. Og du må godt synes det er hårdt. Det er okay at sige NEJ og STOP og jeg kan ikke mere.. Og du er værdifuld ALLIGEVEL.

    At elske sig selv er noget af det sværeste, når man kæmper med psykiske sygdomme. Da jeg gik ned med stress for noget tid siden, hvilket gik over i en depression, startede jeg med at ændre mit syn på mig selv ved at forsøge at gøre én god ting for mig selv hver dag. Ikke en god ting for min mand eller mine børn, men for MIG. Jeg kunne vælge ud fra en liste jeg havde skrevet med ting der gjorde mig glad (en gåtur, læse boligmagasin på café, ligge på sofaen og lytte til glad musik, danse fjollet med børnene:.)…

    Nå, men jeg skriver vist lidt ‘sort’. Altså: Du er skøn. Også selvom du er midlertidigt sygdomsramt. Det oplever de fleste i deres liv på et eller andet tidspunkt – og de og du kommer tilbage til ‘trivsel’ igen. Ikke for alle andres skyld – at du skal tilbage og nurse alle omkring dig (at de venter på at du bliver rask, så du igen kan yde noget for alle andre), men for DIN skyld.

    Du er sej! 🙂

    • TAK!!
      Kloge, søde ord.
      Og tak fordi du deler din egen erfaring, det hjælper utroligt meget at høre at andre har oplevet – og overlevet – det samme.
      Så føler jeg mig en tand mindre uduelig…

  43. 1000 kram fra en taknemmelig læser – du har intet at hade dig selv for og vi er mange der forstår dig og din situation. Jeg blev selv sygemeldt efter at have forsøgt at få udstedt et akut pas og ikke kunne huske hvor jeg skulle rejse hen – kun at det var i Europa. Afrejsen var næste morgen og min chef var ikke imponeret, da jeg ringede på vej hjem og smed håndklædet i ringen. Stress rammer høj som lav, og eneste positive ting at sige er at der er lys for enden. Det bedste du kan gøre er at erkende at du er syg og tage dig den tid det skal tage, før du igen kommer ovenpå….for det gør du! Kys dine børn og din mand og så skal det nok gå alt sammen…

    • Tak, hvor sødt sagt.
      Og puh – du må have været hårdt ramt også… Hvor længe var du om at komme dig?

      • Det tog mig 3 mdr med totalt kaos og afmagt, så vente roen langsomt tilbage. Dog synes jeg først at jeg var helt ovenpå efter 6 mdr, men det var – set i bakspejlet – sundt at jeg var sygemeldt i hele perioden. Kan i øvrigt anbefale dette indlæg: http://mettehelbak.com/2013/04/11/hvordan-foles-stress/
        Pøj pøj med det hele – en dag vil du kunne se tilbage på denne periode i dit liv, som en tid hvor du lærte dig selv og dine nærmeste bedre at kende. Du vil blive bedre til at sortere fra hvad der er vigtigt og ikke vigtigt her i livet, lære hvordan små ting betyder meget og store ting ofte ikke betyder en dyt! Derfor – kram dig selv og dine kære, tag et skridt ad gangen og du skal se før eller siden skinner solen igen. Stort kram, Linemor

        • Årh tak for sit svar… Var du sygemeldt et helt halvt år? Hvordan tog sin arbejdsplads det?
          Er selv nervøs for at blive fyret – men det er måske bare nu.

          • Min arbejdsgiver var heldigvis forstående, da de først havde forstået alvoren – de fik en vikar ind og gav mig beskeden: tag dig al den tid du har brug for…Om de havde holdt ud længere ved jeg ikke, men det var en utrolig stor hjælp. I øvrigt har jeg den holdning, at hvis de ikke værdsætter deres ansatte og truer med bål og brand, ja så er de sgu ikke værd at spilde sit krudt på!

  44. Kære Superheltemor,
    Jeg har i et stykke tid gået og tænkt på, at jeg nok godt kunne ha’ godt af at finde en pyskolog da jeg har stress, akurat ligesom dig. Især nætterne er hårde; ligger og tænker alle mulige ikke så rare tanker om en selv – præcis som du beskriver.
    Men jeg ved bare ikke helt hvordan man starter med ‘sådan noget’. Altså hvordan finder man en god psykolog? Går man til lægen og håber han/hun kender en eller hvordan?

    • Altså – jeg gik egentlig til lægen for nogle måneder siden – hun foreslog piller.
      Læste på bivirkninger og lod det ligge.

      Til jeg knækkede helt: så gik jeg til en anden læge, der hjalp mig med at finde en psykolog gennem kommunen. Gratis, hvis det er arbejdsrelateret.
      Min fagforening kunne have gjort det samme, fandt jeg senere ud af.

      Hvis der er andre grunde til stress, fx skilsmisse, dødsfald, traumatisk oplevelse, kan man få tilskud gennem lægen.

      Så spørg lægen, og ved han/hun ingenting, så ring til din fagforening, og muligvis din forsikring.
      Held og lykke!
      Kram til dig

  45. (Jeg tror også, jeg vil begynde at sove med briller på, så jeg ikke taler så grimt til mig selv om natten…Og jeg elsker at læse dit lort!)

  46. Jeg er også en af dem der stille følger med fra sidelinen, men som nu bliver nødt til at komme med et par ord.

    Sidder jo helt med tårer i øjnene af at læse dit indlæg!

    At et menneske med så kæmpe store ressourcer som du: Mor til FIRE (!!) skønne og velfungerende børn, udearbejde OG en helt fantastisk blog, der giver så meget til så mange mennesker, ikke kan se hvor fantastisk givende og kompetent et menneske hun er- dét sætter virkelig tingene i perspektiv. Om hvordan vores hjerner kan blive blinde!
    Jeg bøjer mig i STØVET over at du har kunnet skabe og opretholde så meget hver eneste dag.. Jeg havde krakeleret på 2. dagen bare med det halve..

    Kender godt den negative stemme. Men der findes også en fuldstændig altaccepterende, elskende, kærlig , varm og trøstende stemme derinde- det ved jeg! Og når du lærer at finde den frem kan du igen se og mærke hvor meget du fortjener og hvor vigtigt det er at passe på DIG.
    Jeg elskede at læse bogen ” Fasthold dit selvværd” af Mia Törnblom da jeg selv virkelig havde brug for et boost. (Elsker den stadig☺) Hun skriver med humor og indsigt til ”..dem, som vil pleje og udbygge deres selvværd med lige så meget respekt og kærlighed, som de behandler andre”.

    Det går over!
    Varme tanker fra Dorthe

  47. Kære Superheltemor.
    Jeg er fuld af beundring for dig – sygemeldt med stress – og tre skolepige hjemme på fuld tid.
    Jeg blev sygemeldt pga. stress sidste år – en belastningsstress der havde været længe under vejs primært pga. min ældste søn som vi har brugt over 1 1/2 år på at få udret for ADHD.
    Det jeg vil sige til dig er at ting tager tid. Jeg fik i første omgang en sygemelding på 14 dage men var væk i 13 uger før jeg var klar til at gå på arbejde igen. Da jeg startede på arbejde igen var det på nedsat tid og med en ugentlig fridag. Jeg brugte fire måneder inden jeg var klar til at arbejde på fuld tid igen. Du er nødt til at tænke på dig selv i den situation du er i – og det hjælper dig ikke lige nu at du har børnene hjemme. Min erfaring sidste sommerferie var at jeg blev sendt tilbage til start at have tre børn hjemme i fire uger – der var ikke ret meget ro og det var det jeg manglede.
    Held og lykke fremover – jeg tror på dig

  48. Kære du.
    jeg har selv været hvor du er, blev sygemeldt i november 12. Har det bedre nu, men er stadig følsom overfor stressede perioder.
    En ting der slog mig da jeg læste dit indlæg for noget tid siden, var den del m motionscenteret. Jeg blev nærmest helt svedig ved tanken om hvordan det må være. Prøv at læse artiklen om stress om motion, af bla Majken Matzau. Hvis du googler navnet og motion, kommer den frem. Tag den med til din læge……
    Dernæst vil jeg meget anbefale en bog jeg har fået af en veninde idag, “snak om angst og depression, med børn og voksne i alle aldre” af Karen Glistrup. Fine billeder og tekst til en snak m ens børn, om stemninger og det der sker i fam, og hvad det vil sige at være ramt, der er mange generelle betragtning. Så den er også god hvis man ikke har angst og depression. Jeg ønsker dig alt det bedste. KH Mette

    • Tusind tak, Mette, for dine fine råd!
      Fandt artikel, og kan godt se at den slags motion er forkert.
      Må udskifte med noget andet…
      Tak!

    • Og dejligt at høre at du har det bedre…
      Hvor længe var du sygemeldt?
      Jeg ville sådan ønske der var en dato på hvornår man var rask…

      • Jeg var fuldtids sygemeldt fra 14.11 – 16.1, derefter 4 t arbejde i ugen m ikke opgaver, som i starten handlede om bare at sætte mig ned på mit hjemmekontor. I slut feb. var jeg oppe på 10 t i ugen. I midten af marts gik jeg på forældre orlov, som var planlagt på forhånd. Skal starte på deltid når jeg er færdig m orloven. Men det er jo meget individuelt hvor lang tid det tager, men har hørt en psykolog sige at v stress, tager det ofte 2-3 mdr. Det kan jeg huske jeg syntes var sindssygt længe.
        Jeg havde fuldstændigt glemt mig selv efter jeg blev mor. I mange løb jeg stærkere og stærkere, både på arbejde og privat. Til sidst knækkede filmen. Jeg hat lært af det her, at jeg skal tage vare på mig selv, for at kunne være noget for andre.
        Ønsker dig det bedste. Kh Mette

  49. Kære Næstenveninde….
    Selvhad er det værste i verden og selvom det sikkert kun hjælper lidt i processen vil jeg alligevel være med i koret af “fans”.
    Dit selvhad eksisterer kun om natten som et monster under sengen. Ingen der kender dig anerkender dets eksistens, for de ved bedre. De ved at monsteret kun eksisterer i din fantasi og sikkert er virkeligt for dig. For det har ingen eksistensgrundlag sådan for REAL. Smukkeste og skæggeste damer i verden tror bare at Selvhademonsteret kan ses af alle, men vi andre slår i blinde på dets lange behårede tryne og tænder lyset i rummet indtil det er helt væk igen…også hos den smukkeste og skæggeste dame…ever…!!!!
    …allerkæreste næstenveninde….er ked af at høre du af alle mennesker har det sådan. Du er guld og fortjener det ej. Kom til Holbæk og jeg skal “smadre” det Selvhademonster til plukfisk….De varmeste knus fra Luna

    • Sødeste Luna.
      Anede ikke du læste med her – men tusind tak for dine ord!
      Kom lige til at savne dit selskab… Kommer du ikke snart en tur til storbyen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *