Om ting jeg har brugt tid på

Listen over ting jeg har foretaget mig siden sidste indlæg er ganske kort:

1): fået “afstressnings-massage” af utroligt flink mand – der insisterede på samtidigt at give mig et udførligt referat, af den roman han er ved at skrive.
På en måde lidt bizart at ligge og give feedback på litteratur, mens man får boret fremmed mands hårde knoer ind i baldemusklerne.

2): blevet modtaget af glade børnehavepædagoger i mindstebarnets institution, der lykønskede med de gode nyheder: at vi langt om længe skulle have en lillebror.
Jo, lille Gnalle havde underholdt vidt og bredt om at hun skulle være storesøster, og havde endda tegnet tegninger af babyen inde i mors mave.
Da jeg benægtede alt, smilede den ældste af pædagogerne bare hemmelighedsfuldt, og kastede et blik på min mave.
Som jeg skyndte mig at suge ind.

20130411-210401.jpg

3): åndet lettet op over, at min fætter opdagede, at den stuelejlighed han havde tænkt sig at købe, lå lige oven på en swingerklub, med hans kommende soveværelse, oven på “s/m-orgierummet”.
Der ikke var lydisoleret i loftet.
Han nåede at springe fra.

4): forsøgt at besvare følgende spørgsmål:
“havde verdens højeste mand også verdens længste tissemand? Ellers vil det jo plaske, når han tisser højt oppefra…”
Og
“hedder de eran-TIS fordi de er gule?”
Og
“hvis du levede i stenalderen, hvad for er dyr ville du helst have tøj lavet af?”

5): set min søde veninde, der er jordemoder, i “hjælp jeg skal føde”, og brugt ti sekunders tid, på ønske at pkt 4 var rigtigt – og resten af aftenen på at være overdrevent lettet over at det ikke var!

29 thoughts on “Om ting jeg har brugt tid på

  1. Jeg elsker punkt fire! Nåede efter den første sætning at tænke – vildt, at I skal have flere børn. Men det skal I så heller ikke. Lige nu. To-årige er de vildeste løgnere, på den gode måde.

  2. Hvor er det godt at I får lidt børnefri. Det er fuldt ud fortjent – nyd det!

    Hvis ikke det er for tæt på / for tidligt vil en klumme om stress være god og relevant for alle der har bør i skolealderen for tiden (og alle andre også, jeg kender mange der godt kunne trænge til at geare ned)
    Kan man skrive en klumme om tuderi – hvornår er det ok ? ornårer det ikke ok? og hvorfor

    Jeg kan også blive lidt bange ved tanken om hvad den 3årige fortæller i børnehaven opfundet og ikke – især fordi hun krydrer sandheden med små ting der sagtens kunne passe men ikke er så heldige

    Og helle for ikke at have soveværelse ovenpå swingerklubbens uisolerede s/m rum

  3. De dersens små løgnhalse er nu ret søde, selvom det er liiiidt irriterende at skulle forklare, at maven kun indeholder god mad og chokolade 🙂
    Kæresteaften er hyggelig især når den kan foregå helt uden børn. Ninjaman er nok bedøvende ligeglad med om det bliver restaurant eller takeaway, bare han må få lov at holde om dig.
    Det er vel okay at skrive om det der optager dig lige nu i klummen, om at slå til, stress, zombier og tårer…
    Håber du får skøn weekend 😉

    • Tusind tak!
      Hm – klumme skal være på 3000 anslag, det er ikke langt – og så skal den være sjov. Synes stress er for stort til at skrive godt om, på så lidt plads – eller hvad?

      • Måske du skulle bide i det sure æble og kontakte dem allerede i dag og sige: jeg kan ikke lave den. Jeg er sygemeldt med stress. Tanken stresser dig. Det skal den ikke.

        (også for ikke at ende i noget ballade med sygedagpenge osv. Har en kollega, der blev fyret, fordi hun solgte malerier under sin stressygemelding)

        • Hm.
          Ja, du har ret. Er bare så glad for den tjans!
          Hvis alt andet glipper, har jeg en liggende, skreve for et halvt år siden. Synes bare ikke den er god nok, men hvis jeg ikke kan overskue en ny, tror jeg de tager den…

          Men der er jo spørgsmålet om man MÅ – det er godt du siger det, vil spørge på socialcenter, om det er ok at sende en skrevet en eller skrive en ny – eller om begge dele er forbudt.
          tusind tak!

  4. Har (som så mange andre) selv været der, og kan ikke lade være med at tænke over afstressningsmassagen. Er det virkelig så flinkt at ville have feedback på sit eget skriveprojekt fra en stressramt, der netop ligger der for at få ro? Kan ikke helt få det til at stemme. Tror det skulle kunne lade sig gøre at finde en der masserer godt, uden at der skal noget den anden vej. Medmindre han har helt magiske hænder. Eller det faktisk virker for dig.

    Åh, så svært med stress! Du behøver slet ikke svare, hvis det virker for dig og jeg har misforstået. Det kan jo også være en belastning når man hele tiden skal forklare andre, nok så velmenende, men udenforstående, hvad der virker og ikke virker 🙂

    • Du har helt ret – det var egentlig ikke særligt afslappende. Hyggeligt, ja – men ikke det jeg har brug for.
      Kan jeg mærke nu.
      Tak for din respons!

  5. Fnis med fiktiv lillebror. Min datter fik os skilt i børnehaven, og da jeg så mødte op for at hente hende med høfeber, så….!

    I forhold til klummen, kunne du jo fx skrive om, hvad fanden man gør, når lockout og stress falder sammen, eller måske bare om stress? Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke helt, hvad du skal skrive klumme til, er det Anders And Bladet falder det måske en smule igennem.

    Faldt i øvrigt over denne i går (måske har du allerede set den): http://mettehelbak.com/2013/04/11/hvordan-foles-stress/ – hvis du har brug for at føle, at du altså er helt normal og helt ok.

    • Oh – en skilsmisseløgn – grumt!;)

      Det er til “vores børn”.
      Har skrevet for dem et par år, og er altid i sidste øjeblik med at få afleveret – hvilket er noget hø, når hjernen ikke fungerer, som nu.
      Men synes det er skidesjovt at skrive noget i det format ellers.

      Tror stress er for stort et emne, til noget kort og humoristisk – men vil tænke over det. Tak!

  6. Sorry hvis jeg lige kom til at lyde som om, at stress da lige kan koges ned til en munter anekdote. Det ved jeg jo nok godt, at det nok ikke kan – og slet ikke når man står lige midt i det hele.

    Et andet forslag (ja jeg er på barsel og bruger kun min hjerne på at beslutte om ham den lille skal have kartoffelmos med broccoli eller med gulerod, så jeg har god tid lige nu) kunne være omkring alle de små løgne og fjer der bliver til en hulens masse høns, når små børn fortæller ting i børnehaven.

      • Jeg synes helt klart også børneløgnehistorier er et godt og florlet emne til en klumme i det blad. Alle vil grine, ryste på hovedet og kunne se relevansen, hvis de selv har/har haft børn i den alder.
        Du kunne vel eventuelt fortælle hele den store historie om at jeg skal være storesøster (set fra Gnalles synspunkt), og det er helt særligt at det bliver en dreng, tegning og dims, blablabla. Så skifte til din synsvinkel når du træder ind i børnehaven og bliver mødt med lykønskninger og klap på maven…og må svare, næh, jeg er bare tyk…
        Aner ikke om det er et brugbart forslag, det var bare det jeg lige fik i hovedet, mens jeg fnisede.

  7. Min datter på 2½ er også begyndt at fortælle de første løgne. Hvis man fanger hende i at gøre noget hun ikke må, f.eks. kaste med ting, bevidst ødelægge noget, hoppe på kanten af sengen (og andre halsbrækkende ting) eller tegne på dugen, så laver hun sit forurettede/mopsede ansigt med trutmund og sammenknebne øjne, stirrer på mig og siger med bestemt stemme, at “det siger min farmor/mormor/vuggestue jeg gerne må!!”
    Nu kender jeg jo så både mormor og farmor rimelig godt, og jeg er ret sikker på at de ikke har sagt at min lille terrorist selvfølgelig gerne må kaste halvfyldte mælke-kopper gennem stuen…

    • Samme trick bruger min!
      “mor, far siger du skal række mig en riskiks!” har jeg længe adlydt, uden at opdage det var en løgn…

      • Er en enkelt gang kommet til at skælde hendes far ud over at give hende figenstænger lige inden aftensmad (“Det siger min far jeg gerne må). Det viste sig han absolut intet kendte til det, så måtte pænt undskylde til ham. Heldigvis kan hun ikke selv åbne de frugtstænger der endnu

  8. Nu er jeg selv socialrådgiver, og selvom jeg ikke sidder med sygedagpenge har jeg da en nogenlunde ide om hvordan tingene fungere. Jeg synes at du skal tale med din sagsbehandler i sygedagpenge og evt. foreslå at starte op på x% arbejdstid, for at komme stille og roligt tilbage, og så spørge om klummen kan køre ind under det. Jeg må indrømme at jeg er lidt usikker på hvordan tingene er når man er selvstændig i en hvis grad. Så det er nok bedre at høre hvad du skal/kan gøre, end at få på pulden for socialt bedrageri senere :o)
    Uanset hvad der sker med klummen, vil jeg stærkt anbefale at du får lavet en optrapningsplan på arbejdet. Det er for hårdt at gå fra at være nede i et par måneder og så starte ud på fuld tid igen, og der er ingen god grund til at du skal knække sammen igen. Du skriver så dejligt, selv når du er nede. Når du er kommet ovenpå synes jeg at du skal læse de ting du har skrevet mens du var syg, for at se hvor god du er.
    Pas godt på dig selv, og vær lidt egoistisk ;o)

  9. Min søn på fire er fuld af løgnehistorier. I børnehaven skal jeg derfor løbende svare på spørgsmål om, hvorvidt det var fedt at være til Giro d’Italia, om det var meget slemt da han kastede op hele natten og andre uskyldigheder. En af de bedre var dog, da han fortalte mig, at far havde glemt at spænde ham fast i bilen, så da far kørte vildt hurtigt rundt i svinget fald sønnen helt ned i bunden af bilen og blev væk! Og det var altså ret farligt mor!
    Barnefaderen forsikrede dog, at den historie var ren fantasi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *