Dilemmaer jeg har spekuleret på, når jeg alligevel ikke har kunnet sove:
1): Når mine piger kommer i puberteten, begynder at gå med drenge, og evt spørger mig hvor gammel jeg var, da jeg gik i seng med en dreng første gang, skal jeg så:
A): lyve, og sige jeg var 18, og håbe at det får dem til at holde igen, mens de tænker:”jeg kan sagtens vente, og stadig være mere sej end min mor…”
Eller
b): sige sandheden, og håbe at de venter længere end det, fordi mor jo er så ikke-cool, og det er bedst at være helt anderledes?
2): Jeg har planlagt hvor vi skal flygte hen, hvis når zombie-apokalypsen kommer (har kig på en restaurant på toppen af et hotel, hvor der er godt udsyn over mulige angreb, og en gårdhave, så man kan plante mad og få sol), og jeg har planlagt hvem der skal med mig (udvalgt på baggrund af særlige overlevelsesevner, kærlighed eller god underholdningsværdi), men dilemmaet er: skal jeg have min fætter med på mit hold?
Fordele, ved at have ham på mit overlevelseshold: :
Han opfylder mine kriterier for at blive valgt, og vil på mange planer være fed at have med på holdet: stærk, underholdende og kan sandsynligvis godt bygge noget brugbart
Ulemper, ved at have vildmarksdrengen på mit overlevelseshold:
Han spiser meget….
Og som han selv sagde for nyligt: hvordan vil vi forhindre ham i at spise os andre, hvis han bliver sulten nok?
(Hvilket i det hele taget er en sætning der har gjort mig utryg – manden er dobbelt så stor som os alle 6 tilsammen…)
3): Fint nok at jeg har været på forkant og valgt et team der er værdigt til at følge mig når zombierne kommer. Men som Ninjaman meget irriterende påpegede i går:”Helt ærligt! Når zombierne kommer og alle vi andre har travlt med at bruge vores formidable evner til at kæmpe eller bygge overlevelsesmuligheder, vil din eneste rolle være at sidde ved bålet og fortælle jokes eller sige:”…og hvad sagde jeg?” Hvor længe tror du selv der går før vi smider dig af holdet?”
Skræmmende tanke. Håber ikke andre fra mit zombie-hold har tænkt den. Og at de bliver glade for mine jokes!
Selvfølgelig SELVFØØØLGELIG skal vildmarksdrengen med! Har du ikke set den fantastiske film “The Road”, hvor hovedpersonerne også hele tiden skal kigge sig over skulderen for ikke at blive spist? Uden at afsløre for meget (for denne fantastiske (men alvorlige) film skal ses uden forhåndsviden), bekræfter den at vildmarksdrengen altså SKAL med! Det er præcis sådan een som ham der er brug for den dag kannibalerne/zombierne indhenter os! Når det er sagt, så er det jo også sådan en som ham der er brug for i den neglebidende ventetide inden de kommer. Siger jeg, der er alenemor til 4 børn, uden bedsteforældre, tanter, babysittere aller andet godt, og med daginstitutionen som eneste “aflastning”. Jeg kan faktisk blive helt i tvivl om hvad der i situationen ville være farligst for mine børn, – zombierne eller mig selv, når jeg har været sammen med dem (børnene altså) nonstop i ugevis på en tagteraase, sulten, træt og spejdende efter zombier med angstens kolde sved løbende ned ad ryggen, imens de står og hiver i mig og plager om mælkesnitter og andre preapokalyptiske og utilgængelige goder for 345. gang den formiddag. Nu er I så ganske vist to forældre i din familie….meeeen alligevel… Jeg tror faktisk vildmarksdrengen er selve koden til overlevelse, i kraft af sin evne til at lade børn kravle rundt på sig og snakke til sig i dagevis uden at lade sig gå på af det.
Bortset fra det. Et råd fra den ene (tidligere og periodevist tilbagevendende) stressramte 4-børnsmor til den anden: Du skal overveje at lære at meditere. Ja sgu. Det er pi… hamrende svært at lære det når man netop ER blevet stresset. Men se det som en læringsopgave på linie med at lære at bruge html eller gå på line. Lån bøger om det, gerne med medfølgende guidede meditationer på cd, og øv dig og øv dig og øv dig. Det er nemlig noget der virkelig flytter bjerge ift ikke mindst søvnproblemer, men også høj stresstonus i al almindelighed. Jeg burde have gjort det for år tilbage. For mig begyndte det at give bonus allerede den første uge.
Tusind tusind tak, for dit lange, underholdende og kloge svar!!
Fandme sjovt at du bliver farligere end zombier for dine børn, når de plager om kindersnitter midt under apokalypsen!
Har set “the road” – og har jævnligt mareridt med elementer fra den…
Alene med 4? Det må være voldsomt hårdt… Godt nok arbejder vi forskudt, så vi en del af tiden er alene med børn – men det hjælper stadig at være to, og indimellem have en ekstra-voksen udefra.
Tak for meditationstip – havde overvejet det, eller mindfullness, eller noget andet, hvor man lærte ikke blindt at multitaske konstant.
(Siger hun, der sidder på en legeplads og holder øje med tre lockoutramte børn der leger; brystsmerter; hovedpine; og gang i både bog og mobil…)
Hm. Mindfulness og meditation er jo faktisk to sider af samme sag, (hvis vi lige trækker fra at der også er en del meditationsskoler der har et religiøst touch). Jeg startede med bogen: “Meditation for Begyndere – seks guidede mindfulness meditationer” af Jack Kornfield. Bogen var fuld af lange afsnit med lovprisninger af fænomenet meditation.Det var jeg for sgu stresset og speeded til at sidde og traske rundt i, så jeg gik direkte igang med cdén og fik stort set ikke læst i bogen. Men cden virkede for mig. Det vigtigste er nok ikke hvilken bog eller retning (eller cd), men at man FÅR GJORT DET!!!!. Ligeså slavisk og automatiseret som at hoppe ind under bruseren om morgenen og børste tænder efter morgenmaden, skal man sætte sit kvarter (måske en halv time) af til at meditere i løbet af dagen. Og da meget gerne, men ikke nødvendigvis, flere gange dagligt. Og det tager altså tid at lære. Især når man har rigtig meget brug for det, fordi tænkerne kværner løs i døgndrift. At meditere er sådan set det modsatte af at være stresset.
Jeg skal da lære at meditere! Tak for tip til bog. Gør du det stadig hver dag?
Den cd må jeg have fat på, tusind tak!!
Du skal tage mig med, – jeg kan godt nok med sikkerhed ikke bygge noget mere brugbart end et julehjerte, men jeg er rigtigt god til at komme med ideer til dem, der kan finde ud af at lave noget. Jeg kan ikke få haven til at gro, og spiser måske al chokoladen uden jer andre, men til gengæld kan jeg rose en kok helt op i gear, så han laver gourmetmiddage ud af en gammel støvle. Du elsker mig ikke, men det kommer du til, når zombierne kommer, og jeg redder dine piger…
– og mht det med mødommen, så sig sandheden; at det gør ondt, hvis man ikke er forelsket i ham, og at tredje gang er MEGET sjovere end første. Så de skal hellere vente til tredje gang…
Hahaha – du kommer helt klart med!!
Uhha, den spekulation med, hvad man skal svare sine døtre (jeg har tre), når de begynder at stille spørgsmål til ens fortid, den har også holdt mig vågen fra tid til anden. Jeg tænker af samme årsag også derfor at de skal være GAMLE før jeg viser dem billeder fra min ungdom – rundrejsen i Egypten (mor, hvad er det, I sidder og ryger på det billede?), kibbutzopholdet i Israel (mor, sig mig ham du kysser med her, det er da ikke den samme som ham på det andet billede?) osv. Jeg får paranoia bare ved tanken 🙂
KH Helle
Ja for pokker!
Tror man er nødt til at trylle et billede frem, hvor man hverken var for vild eller kedelig – hvordan sker det?
Han skal helt klart med på dit A-team. Det er jo ham, man sender ud for at lede efter mad i efterladte bygninger, så kan han jo spise lidt på turen. Og så må I plante nogle solide rodfruger, som han kan blive mæt af 🙂
Pyha tak – nu et dilemma mindre at natte-bekymre mig om!
Mine natlige bekymringer har for nylig været, om mig og Johan Wohlert godt kan passe alle børnene sammen, mens min mand flirter med Pernille Rosendahl, og så græd jeg mig også i søvn en aften, hvor det gik op for mig, at jeg havde glemt at købe mælk.
Mht. apokalypsen har jeg tænkt, at det må være smartere at komme under jorden, for så kan man i det mindste grave sig videre og væk. Hvis man står oppe på noget højt, er man jo fanget, hvis man bliver omringet. Men jeg vil godt give dig, at sigtbarheden og overblikket er bedre ovenfra, men når man kaster så dårligt som mig er flugt nok alligevel den eneste løsning.
Årh, lyder også som om det er svært at være dig…
Mærkeligt at man kan komme der ud, hvor man tuder over mælk – der er jeg også lidt for ofte disse dag. Er totalt up to date med vasketøjsbunkerne, fordi jeg går i kælderen og smider en vask over, hver gang jeg er bange for at komme til at tude.
Ah, jeg vakler også mellem sandhed og løgn…. Det jeg allerede har advaret prinsessen om er, at jeg kender alle tricks ang om, at blive længe ude, gå i byen før man må, være fuld, ryge alt sammen uden at blive opdaget så de kan lige så godt lade være en gang for alle. Jeg opdager dem alligevel…
Jeg skal altså ha’ Beckham og Ryan Gosling med op på mit tag når vi bliver angrebet at væsner fra en anden planet!
Håber snart du for bugt med stressen og det her åndsvage lock out hjælper da ikke lige!!
http://hvisvindenvender.blogspot.dk/
Uh, øjne-i-nakken-mor! Smart!;)
Fætter skal med! Det bliver nogle lange dage for børnene, når I sidder isoleret på toppen af et hotel. Men måske skal du sætte den betingelse, at han skal skaffe sin egen mad (og samtidig understrege, at det IKKE må være noget, der går på to ben og taler)?
Ydrgh, gruer også for hele da-mor-var-teenager-snakken. Støtter Sofies forslag med at hype 3. gang! Har også en del fotoalbums, der nok bare skal gemmes væk i en periode… “Nej, skat, der er sjovt nok ingen fotografiske vidnesbyrd fra mit liv som 15-25-årig. Ja, det ER mærkeligt! Men jeg kan fortælle, at jeg var meget sej. På ingen-stoffer-eller-promiskuøsitet-måden.”
Din mand er sjov!
Oh ja, en god regel: snakker den = ikke mad!
Fantastisk at der ikke “findes” fotos fra dine vilde år;)
Min mor sagde, at hun havde været alt for jomfruelig og endte med at føle, at hun var gået glip af en masse. Derfor var hendes råd til mig: “Vent så længe du kan, men så skal du også bare give los og gå i seng med en masse mænd til du finder den rigtige.” Jeg kan huske, at jeg spurgte hende, hvor mange “mange mænd” var, og det tænkte hun længe over og sagde så: “30. Så kan du altid evaluere, når du kommer så langt.” Jeg ved ikke om det var et fornuftigt råd, men det føltes ærligt. Desværre lyttede jeg ikke til første halvdel af rådet og sprang nok ud i det lidt for tidligt. Til gengæld har jeg haft det virkelig sjovt.
Jeg lå i øvrigt vågen det meste af natten og fantaserede om Coco Pops. Det har jeg ikke spist eller tænkt på siden 89. Findes det overhovedet endnu?
Fantastisk råd ellers!!
Coco pops findes, så dem for nyligt
Argh! Så må jeg have fat i dem. Og så bliver det jo kun nemmere at forme små dyr af mine lår…
Ps. Team Jacob. Åbenbart.
Haha!
Tror ikke de smager så godt som du husker?
Edward – åbenbart! Ö
Tja, så havde jeg da selskab om natten.
Er det tivoli-hotellet i KBH du mener? Det er nemlig min backup plan. Men jeg deler selvfølgelig gerne pladsen med din skønne familie + fætter:)
Ellers vil jeg foreslå at vi kaprer en af disse:
http://www.rejseliv.dk/koeb-din-egen-flydende-oe-30-millioner
What?? Har du også tænkt på det sted? Jamen, det er jo perfekt til formålet!
Men de flydende øer er geniale! Må spare op…
Har i læst World war Z? Når zombierne angriber vil de gå fra kontinent til kontinent, og altså også krydse havene. Jeg tror mere på tivolihotellet. Og ham fætteren lyder som om han er risikoen værd i forhold til hvad han elles kan byde ind med?
Og så synes jeg at man skal være ærlig overfor sine børn. Hvad får de ud af en løgn og et urealistisk billede af hvordan verden hænger sammen? Som mødre er en af vores fornemmeste opgaver at hjælpe vores børn til at træffe de rigtige beslutninger baseret på det virkeligheden er bygget af.
…og så er det altid team Jacob! 😉
Tak for dine kloge ord – også selv om jeg helt sikkert ikke tør læse den du nævner, med de kontinentkrydsende zombier!
Fantastisk læsning, hele vejen ned. Min hjerne kan godt lide det, .. mens jeg selv sidder ogs tænker på trolde og zombier og højhuse med højbede med rodfrugter i.
I øvrigt må jeg tilslutte mig at fætteren skal med, klart nok. Reglerne er også gode. Find selv mad, nok, ikke noget der taler… bumbum, byg noget solidt, lad børn kravle dig i nakken. Jeps, det duer.
Og ang teenagetøserne, jo så har jeg også sådan en mor der bare sagde sandheden (næsten) og tja, jeg startede alligevel nok lidt for tidligt, men har også haft det ret sjovt og har fået evalueret … en del. Og fandt heldgivis Hr. Kongen ti sidst.
Ps. Coco Pops findes SÅ meget
PPs: ‘Jeg har aftalt med min hjerne at vi skal drømme om en prinsesse der har en konge og så bliver gift med en helt’, (citat. min datter)
Fantastisk datter-citat!
Og tak for din kommentar!;)
Jeg har fuld forståelse for de der har små børn vil gemme sig på toppen at Tivolihotellet,men din fætter.. han må blive på landjorden sammen med os andre og slås,hvem skal ellers udrydde zombierne?
Iflg. world war Z er det den eneste måde at redde jordens befolkning på.Vi skal stå sammen og slås.
Det der holder mig vågen om natten er :Hvor pokker skal vi få alle de våben fra?
Jeg vil helt klar foretrække at stå på sikker afstand med et amerikansk supervåben og blæse hovedet af alle de zombier der kommer forbi mig.
Men hvor kan jeg købe det henne?
Det er derfor jeg har giftet mig med en jæger!
Åh, det var proaktivt og godt tænkt!