Om øreringe og fnuller

Det her er frk fantastisks højre øre:

20130310-192021.jpg
Hun har ønsket sig huller i ørerne i årevis, og da vi for et halvt år siden sagde ja, fik hun kolde fødder og har brugt tiden lige siden på at turde.

I går turde hun så, og vi gik ind i en smykkebutik for at få dem lavet – med bævende skridt.

“Jeg kan da skyde dem begge to i samtidigt!” sagde selvsikker ung ekspedient, da hun så nervøs 8 årig”så behøver hun ikke være bange to gange!”

“og det kan man godt?” spurgte jeg nervøst “uden at ramme skævt?”

Det kunne man, forsikrede hun. Og placerede to styks øreringepistoler på det nervøse barns øreflipper.

Det kunne man så ikke: den ene hang og dinglede i bunden af øreflippen…

“Måske sidder den ordentligt, når den vokser sammen?” foreslog pigen håbefuldt, men måtte indrømme at den nok skulle ud igen – og så tog hun en tang og klippede både forsiden og bagsiden af ørering af, og efterlod midten i det skræmte barns øre…

Vi behøvede ikke at betale, sagde hun.

Det havde jeg egentlig heller ikke tænkt mig: at skulle hjem og grave i blødende barneøreflipper med pincet er ikke noget jeg betaler for…

Operationen lykkedes, med tid og bestikkelse.

Barnet synes selv, at hun “ligner David Bowie”, hvilket jeg tager som,at hun er tilfreds nok med en enkelt ørering…

Resten af min weekend, gik med at samle fnuller op.

Jeg fik en flot gave fra urtekram forleden, med økologiske morgenmadsprodukter (muligvis afledt af mindstebarnets passion for “tivoliost“?)

20130310-203826.jpg
Kan konstatere at mine tre ældste børns smagsløg ikke duer til spelt-rødbede-boller, men til gengæld er de pjattede med alt det søde: honning, muesli og syltetøj.

Jeg var bare glad for at få gratis mad – det er sidst på måneden på bankbogen – og alt jeg her smagt, smagte lækkert. Især mueslien.

Mindstebarnet var pisseligeglad med maden – men kassen derimod!!

20130310-204227.jpg
Vi havde ikke engang pakket ud, før hun tronede i den, og hele weekenden har hun leget privat kuglebad i den.

Det er derfor jeg har samlet fnuller op, i døgndrift…

Så fnuller og pincetter opsummerer min weekend.
(Af æstetiske årsager, undlader jeg at nævne tyndskid – men kan betro jer at der også er blevet brugt flere bleer str 2 år end normalt…)
Må næste weekend blive lidt mere glamourøs, please?

16 thoughts on “Om øreringe og fnuller

  1. Jeg har sagt det før, jeg siger det igen, det barn er fantastisk! Hvis hun nogensinde bliver rigtig rasende, og synes det hele er noget lort, og absolut ikke kan se noget som helst positivt i hele verden, laver du så ikke et indlæg? For jeg er lidt nysgerrig på hvordan et så-positivt menneske er rigtig-rasende 🙂

    • Hun er altid positiv.
      Måske derfor det gjorde endnu mere ondt på mig, at det var så grim en oplevelse…
      Men godt hun nyder Bowie-looket!

  2. Åh, nu får jeg da endnu mindre lyst til at sige ja til plagende “må-jeg-ikke-nok-få-hul-i-ørerne”-syv-årig. Og bliver endnu mere i tvivl om, hvordan man skal stole på, hvilken butik, der er god nok. Hvordan f…… kan man finde på at klippe begge ender af???!!! Så burde man da slet ikke være ansat sådan et sted.

    • Jeg tror man skal gå til en piercer – de ved hvad de gør… Det gjorde min store pige, men hende her ville så gerne vælge smykke selv(piercer har kun en slags), så vi tog smykkebutik.
      Stor fejl.
      Hun anede ikke hvad hun lavede – hvordan kan hun dog tro at man kan skyde to huller nøjagtigt samtidigt? Klart at barnet når at flytte lidt på sig… Rent held at øreflip ikke blev flænget

  3. Wow, du har de mest nuttede børn – selv øreflipperne er søde!!

    Jeg var hende der først fik et hul, og så ventede i et år før jeg turde få det næste. Har tit tænkt over de der dobbeltøreskydere, om det fungerer, og jeg troede faktisk det krævede to personer, en til hver. Og det ville måske også have været en god ide her 🙂

    – og vi har også brugt så mange ekstra bleer i så lang tid nu! Vi får min mor til at komme og hente nogle af vores bleposer, for vi har ikke plads til dem i vores skralder. Min mor er sgu så heldig.

    • Jeg tror simpelthen ikke på at dobbeltskydning kan fungere: med mindre man rammer på præcis samme tid, vil man kunne risikere at barnet flytter hovedet lidt ved smerten over første hul.
      Så dumt…
      Hvor gammel var du da du fik lavet dit?

      Stakkels jer, med bleshow også – godt din mor gider den klamme tjans!

  4. Jeg fik hul i det ene øre da jeg var 10, fordi det var det mine storebrødre havde (storesøster fik nr. 2 hul i det ene øre og nr. 1 hul i det andet samme dag, som jeg fik skudt mit første) – så der var helt god logik og jeg delte øreringesæt med min yngste storebror i mange år (fx et par fixe eiffeltårns-øreringe (!!)). Det var først da jeg blev 18 og det blev populært med store hulahoops i (begge) ører, at jeg fik hul nr. 2, der matchede det første.. Så jeg vil mene at din datter kan vente en ti års tid, før hun kaster sig ud i piercing-eventyret igen 🙂

  5. Sikke en grum oplevelse. Skam dig dumme ‘Jeg-kan-godt-to-på-samme-tid’ dame. Øv.

    Jeg hepper på glimmer, bobler og selvoprydelige kuglebade i næste weekend

  6. Mine 2 piger fik overtalt deres farfar til at betale for huller i ørerne, da de var 3½ og 6 år. Den store fik først skudt hullerne uden et kny. Så var det lillesøsters tur….først det ene, og hun skreg. Jeg spurgte, om hun ville have ørering i det andet…..hun sagde: Det ser sgu da dumt ud med en. Jeg havde aldrig hørt hende bande før. Hun fik også nr. 2 skudt i og hun var stolt.
    Det er heldigvis ligegyldig i dag, om man har et eller flere huller i ørerne, bare det er nogle flotte øreringe

  7. Guldsmeden i Rødovre Centret ved siden af Irma er det helt rigtge sted at gå hen, hvis datteren skal have huller i ørerne. De er SÅ tålmodige og meget dygtige. Begge mine døtre har fået lavet huller der, den ene endda to gange. I lørdags var vi derude igen, fordi den yngste havde fået et sår omkring det ene hul. Vi fik gode råd og vejledning og ekspedienten rensede såret. Virkelig god service.!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *