Om dage med alt for mange ord

Jeg har de vildeste arbejdsdage for tiden, med nonstop møder og kurser – af den slags, hvor det er mig, der skal sige en hel masse.

Når jeg kommer hjem er jeg fuldstændigt basket, og træt i hovedet af alle de ord, og trænger til zen-ro, rødvin og cd’er med bølge-skvulps-lyde, eller noget i den stil – men får istedet glade børnestemmer i kor, med alenlange foredrag om ture til nationalmuseet og legepladsen, forespørgsler om historielæsning, fremvisning af tegninger, kvidrende beretninger om sjove lege, info om lus og kommende teaterforestillinger (er det bare mig, eller virker det ikke vanvittigt at der spilles skoleteater i halvanden time i træk, startende kl 17 på torsdag? Jeg er alene hjemme den dag, og skal have tre små søstre med, for at se storesøster spille, lige midt i spisetid. Nå, lige lidt brok.)

Jeg elsker altså at have børn – men der er godt nok mange ord i sådan en flok, og det kan føles helt absurd at træde ind i børneflok og deres maskingeværssalver af snakkerier, efter en 10 timers arbejdsdag, fyldt med møder.

Jeg har ikke rigtigt ord til overs til et rigtigt blogindlæg i dag.

Men her er lidt random oplevelser fra de seneste tre dage, der beviser at min hjerne fungerer yderst dårligt i stressland:
1. Kunne ikke finde mindstebarnets støvler i går morges.
Piskede rundt som hovedløse høns, mig og børnene, og endte med at sende hende afsted i to numre for store sandaler.
Forklarede det til pædagogen i børnehaven, der bøjede sig ned, og hev støvlerne ud af den flyverdragt jeg havde taget med til hende, og stadig holdt i hånden…

2. Fandt to popcorn i min bh i mandags, en mellemstor brødkrumme i går, og (AD!) et stykke laks i dag.
Godt nok er min barm af en anseelig størrelse og derfor ofte i vejen, men jeg må alligevel spise usædvanligt grimt når jeg er småstresset, for at lave samme trick, tre dage i træk.
Der er jo næsten til et helt måltid?

3. Ringede til min far to gange i dag. Altså: han var på min liste over folk-der-har-ringet-til-mig-men-jeg-har-været-for-smadret-til-at-ringe-tilbage-til-denne-uge, men det var bare ikke ham jeg ville have ringet til: det var min søde mand, som jeg åbenbart havde glemt hvad hed, og derfor bare ringede til “Far” to gange.
Jamen, det er jo hvad alle de andre i husstanden kalder ham, hvordan skulle jeg kunne huske han ikke hedder det?

Nå, men min far blev glad for at høre fra mig, mens jeg cyklede til og fra arbejde.

Det blev lidt usammenhængende, beklager.
Her et pausebillede i stedet, af min familie, der leder efter en skat. Det er kagemesteren der er kunstneren bag, og hendes plan er, at vi skal bruge skatten på en lang ferie.
Den er jeg med på!

20130306-214117.jpg

11 thoughts on “Om dage med alt for mange ord

  1. Åh ringer virkelig tit til min far, når jeg vil have fat i Hr. F. Næste gang du ringer til din far, kan du jo spørger om han og din mor evt. kunne tænke sig at se noget børneteater på torsdag.

    fruF

    • Haha – du kender ikke min far! Han er på ingen måde børneteatertypen;)

      Fedt du laver samme fejl – så er det ikke kun mig;)!

  2. Jeg forstår altså heller ikke, hvordan det med BH’en kan ske?! Det er ligesom med bleer…hver gang jeg skifter min ældste søn, når han kommer hjem fra vuggestue, finder jeg krummer, grus, græs og cheerios (?!).

  3. TAK for et godt grin!!
    (Efter en stressende morgen, sådan en “lede-efter-ting-i-sidste-øjeblik-fordi-børn-altid-først-kommer-i-tanke-om-det-om-morgenen”-afgang.)

    Og ja, det der med ro, når man kommer hjem, kan man VIRKELIG savne!

  4. Når jeg er stresset, kommer jeg hjem fra arbejde og opdager, at jeg har sat vaskemaskinen i gang om morgenen – uden tøj i….
    Og jeg undrer mig over at være SÅ sulten efter arbejde, indtil jeg opdager min uspiste madpakke på bunden af tasken…

    • Oh ja – de ting kunne jeg også godt gøre…
      Vildt så meget stress æder hjerneceller!

  5. Pingback: Om stress og en søndag | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *