Om hvordan man får børn til at hjælpe til – et mandagstip

En læser har på bloggens facebookside spurgt:“hvordan får man børn til at hjælpe til?”
Eksperterne til at svare på dette, er i denne uge både kagemesteren(6 år), hendes veninde skøjteprinsessen(7 år), krea-girl (11 år), og supertumling (2 1/2 år)

Kagemesteren:”jeg ved det: man lokker dem! Med slik!”

Skøjteprinsessen:”ja, med slik!”

Km:”der er ikke så mange der kan lide lakridser.”

Sp:”så med et kagehus, eller et tårn af kage!”

Krea-Girl:”altså, jeg får jo lommepenge for at tømme opvasker. Men der er også nogle ting man bare gør, fordi man er sød, ikke? At bære ud af bordet gør man bare af høflighed”

Sp:”jeg kan ikke rigtigt huske hvad jeg hjælper til med. Jo, nogle gange gør jeg – men jeg får ikke noget for det.”

Km:”bærer du ikke engang din tallerken ud? Det skal jeg altid…”

Krea-Girl:”man skal ikke true dem – det synes jeg er for ondt!”

Kagemesteren:”man kan sige:”så får du ikke nogen godnathistorie!”. Det ville overhovedet ikke virke på mig, men måske på nogen…”

Skøjteprinsessen:”min mor truer aldrig. Hun lokker heller ikke. Min mor er bare flink”

Kagemesteren:”det er min mor også. Jeg hjælper til for lommepenge, jeg får 5 kroner for at tørre støv af i stuen. Men jeg vil altid gerne hjælpe med at lave mad, det skal jeg ikke have noget for – jeg siger bare:”ja, det vil jeg sgu da gerne!”

Krea-Girl:” vi er ikke gode til at rydde op, men det er de voksne heller ikke. Ihvertfald ikke mine forældre. Jo: far er faktisk ok. Engang havde vi et skab hvor der lå både løg, kartofler, chips og klude. Det er en sær kombi, det ville man ikke vælge hvis man var god til at rydde op!”

Supertumling:”jeg vil gerne have “hello kitty” skøjter!”

Krea-Girl:”ville du så hjælpe?”

Supertumling:” rydde op, få skøjter! Vaske op, i håndvask – det vil jeg gerne! Ved ikke mere.”

Skøjteprinsessen:” hvis man lavede hyggelige ting med børn, ville de hjælpe mere. Altså hvis man gik i biffen når man havde hjulpet lang tid! Jeg gad godt at have tjenere, der støvede rent.”

Kagemesteren:”jeg synes egentlig det er ok at hjælpe. Men jeg hader at rydde op, det gør mig altid så sur!”

(Visited 23 times, 1 visits today)

4 thoughts on “Om hvordan man får børn til at hjælpe til – et mandagstip

  1. “Engang havde vi et skab hvor der lå både løg, kartofler, chips og klude. Det er en sær kombi, det ville man ikke vælge hvis man var god til at rydde op” – hahaha det er der noget om, men mon ikke de fleste har sådan et skab/skuffe/hylde 🙂

  2. Fuck, hvor er Krea-Girls bemærkning om skabet klasse! 😀 Er virkelig glad for, at mine børn endnu ikke er gamle nok til at gøre sig den slags skarpe observationer om vores hjem pt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *