03/3/13

Om isbjørne

I tirsdags var jeg i zoo, i forbindelse med mit arbejde, og isbjørnene lavede fantastiske kunstner i vandet: smed med bolde, dykkede, gned deres tykke numser mod ruden og opførte lidt ballet.

20130303-202033.jpg
Jeg var fascineret på det helt barnlige plan, hvor jeg nærmest skulle hives væk der fra, og mine børn har haft lyst til at slå mig hver gang jeg sagde “isbjørn” de følgende dage.

WWF verdensnaturfonden og coca cola mailede og inviterede os alle 6 i planetariet for at se den nye film om Arktis og isbjørne – hvilket ikke skruede ned for min nye isbjørne-entusiasme.

Filmen var spændende og enormt flot – men det bedste var egentlig mindstebarnets overdrevne begejstring:

20130303-202845.jpg
Nu var det ikke længere mig der var lidt for fascineret af isbjørne: børnene fløj direkte hjem og tegnede alt fra filmen – mens de prøvede at glemme, at min moster havde ringet fra Grønland og fortalt at hun var inviteret på isbjørn i karrysovs til middag…

20130303-203237.jpg
Jeg endte med at overnatte hos en veninde på Frederiksberg, sammen med halvdelen af min børneflok (fordi det var hyggeligt og jeg ikke gad finde bus i mørket) – hvilket betød, at vi dagen efter stod foran zoo’s lokkende porte og ventede på bus.

Jeg lod mig lokke.

Det var jo kun et af børnene der var stor nok til at skulle have billet, beroligende jeg mig selv med, mens vi betalte den absurd høje indgangspris.
Vi ræsede ned til isbjørnene – og løb ind i en enorm kø.

Selvfølgelig.
Søndag og solskin.

Da vi endelig nåede frem til ruderne, sov bjørnene…

Det skal de selvfølgelig have lov til, men det fik mine fortællinger om hvor sjove de var, til at blegne noget.

Heldigvis var der en kamel der tissede – længe – hvilket fascinerede pigerne så heftigt, at jeg nu ved hvor irriterende jeg har været hele ugen, med al min isbjørnesnak:”hahahaha kamelen tissede!!” har været mest brugte sætning i dag, efterfulgt af jubelfnisen.