02/19/13

Om pest eller kolera

20130219-132527.jpg
Hende her fylder 8 år i dag.
Stadig lige så nuttet, storøjet og nysgerrig nu, som dengang.
(Hvor blev tiden dog af, bla bla bla)

Jeg havde lovet hende en alene-dag, hvor hun helt selv måtte bestemme hvad vi skulle lave.
Så da hendes søstre var afleveret i skole, havde vi følgende samtale:

Mor:”nå, så er det op til dig hvad vi skal lave. Skal vi gå i zoo, og se det nye isbjørneanlæg? Eller på cafe i byen? Eller på Nationalmuseet? Eller er der noget andet du vil?”

Fødselsdagsbarn:”jeg vil i svømmehallen – heeeeeeeeele dagen! Til jeg er helt rynket!”

Mor:”æhm… Min bikini er bare så slidt…
Overdelen er blevet gennemsigtig, og underdelen falder hele tiden af. Jeg hader svømmehaller. Kan vi ikke lave noget andet – hvad som helst?”

Fødselsdagsbarn:”okay… Så vil jeg gerne i biffen. Og se “min søsters børn”.

Mor:”hvad for en svømmehal skal vi tage i? Jeg henter lige den slidte bikini!”