Om at være afhængig af komplimenter

Supertumling, 2 1/2 år, er en sucker for komplimenter.
Man skulle tro at sådan en forkælet lillesøster, med hele tre beundrende storesøstre, var så vant til komplimenter at hun bare tog dem som en selvfølge, men sådan er det ikke.

Der er selvfølgelig alle de komplimenter hun giver sig selv:
“Tag et billede af mig nu!” kommanderer hun, kræver med det samme at se det, og sukker henført:”årh, jeg ser nuttet ud…”

20130206-092520.jpg
Den slags fotos er min mobil fyldt med. Og små film, hvor hun danser højtideligt.
Eller synger sin selvopfundne sang, hvor omkvædet er:”den mjaver, den mjaver, den pisselille kat!”

Men det er de komplimenter hun får fra fremmede, hun er gladest for.

Hver gang vi er i netto, må hun lige nævne den gang en fremmed dame sagde at hun var dygtig til at hjælpe.
Eller dengang nogle fremmede børn sagde hun lignede en prinsesse – fordi hun var iført tyl og tiara.

For nyligt havde jeg hende med inde i en dyrehandel, for at købe mad til fedthalemusen – der åbenbart lever for evigt.

En stor papegøje bøjede sig ind over hende og skræppede:”heeeej smukke!”, og hun stoppede overrasket op, hev ud i sin kjole og kniksede lidt, mens hun smigret sagde:”tak! Det er fordi jeg har min prinsessekjole på!”

Lige siden har hun pralet til alle der gider høre det, at fugle synes hun er smuk – hun tager det fuldstændigt for givet, at det er almindeligt at få komplimenter fra fjerkræ.
(Tror hun har set for mange tegnefilm.)

Ninjaman fylder 40 lige om lidt, og frk fantatisk fylder 8, så der bliver talt meget om hvad man ønsker sig, hvilket får supertumling til konstant at lire ønsker af sig – når hun er med ude at handle, lyder det hele tiden:”jeg ønsker mig denne her”, mens hun peger på alt, fra mælkekartoner, til tyggegummi og Anders and blade.

Hele den sidste uge, har det kun lydt:”Jeg ønsker mig fuglen! Den skal se på jeg danser!”

Håber ikke der er nogen der køber den til hende – muligvis usundt at have et kæledyr, der hele tiden bekræfter en i, hvor lækker man er?

20130206-123227.jpg
Også når man ser sådan her ud.

12 thoughts on “Om at være afhængig af komplimenter

  1. Hvor skønt! Jeg kan nu godt se problemstillingen 🙂 Selvtilliden fejler da ingenting, og de der hjemmebryggede sange, er noget af det sødeste og sjoveste!! 🙂

  2. Ej men altså, hun er jo også virkelig cute, så kan egentlig godt forstå at hun finder det helt passende med de komplimenter 🙂

  3. Hun lyder uhyggeligt meget som min treårige. Som er Den Førstefødte og derfor også samler på komplimenter.

  4. Hun er da også top-kær! Hvem kan stå for de der store, brune øjne? 🙂
    Men det er da heldigt at det var en velopdragen papegøje – den slags kan jo nogle gange sige alle mulige frække ord 😉

  5. Er helt vild med “Den Pisselille Kat”!

    Grinede højt i lang tid i går da jeg læste det og har også i dag klukket hver gang jeg kom i tanke om det. Lyder som en awesome sang.

    • Ærgeligt jeg ikke kan synge den for dig – den har en vanvittigt catchy melodi, så forrige weekend gik vi allesammen og nynnede den konstant.
      Men ja – kreativt tekstforfatteri!

  6. Pingback: Om stress og en søndag | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *