Om gaveideer, til en der ikke ønsker sig noget

Indeholder adlinks. 

Min mand og min næstældste datter er altid virkeligt svære at købe gaver til, da de aldrig ønsker sig noget.

Min næstældste på næsten 8 år, elsker fødselsdage. Og gaver.

Som midterbarn, med en lillesøster der kun er halvandet år yngre, bliver hun helt elektrisk, når dagen nærmer sig: det er fantastisk med en dag hvor man har særstatus, og der er spændende ting at pakke ud.

Hendes ønskeseddel sidst, så sådan her ud:

20130113-153836.jpg

Vi valgte “owrraskelsen”, og det har vi egentlig gjort hver gang, for hun elsker når man finder sære ting. Hun har aldrig nogensinde ønsket sig et rigtigt stykke legetøj, eller interesseret sig for det.
Når hendes søstre leger, keder hun sig efter ti minutter og giver sig til at gynge hen over barbiebyen, og smadrer alt.
Og så tæver de hende.

Her en Guide til gaver, man med fordel kan give et barn der ikke ønsker sig noget:



– Oplevelser! I julegave var hendes bedste gave en tur i klatreskoven med min fætter og hans kæreste. Sidste år var det et årskort til zoo, og en tur op i Rundetårn.

Ellers har hendes favoritgaver gennem tiden været skøre ting:

– En slags russisk roulette, med slik der enten smager godt eller virkeligt klamt. Hold nu op, hvor har hun haft det sjovt med det!

– Sådan nogle dimser man kan bruge til at lave kunstværker ud af rå spaghetti. Lyder fjollet, har kunnet leges med mange timer!

slim. Både den slags man selv kan lave med barberskum og lim (ja – det lyder giftigt og hun får heller ikke lov til det) og al muligt købeslim.

Hjul til at spænde under sine sko.

– et havfruetæppe

Er der nogle af jer der har flere forslag til hvad man kan give et barn, der elsker at få gaver, men generelt ikke interesserer sig for ting?

 

Guide til gaver man kan give en mand der ikke rigtigt ønsker sig noget

Min mand er lidt på samme måde – bare uden det med malesæt og bamser. “Owrraskelser” elsker han!

De bedste overraskelser, næst efter oplevelsesgaver, har nok været:

Baileyssmag varm kakao

Toblerone med navn

Popcornmaskinen

(Visited 1.901 times, 1 visits today)

61 thoughts on “Om gaveideer, til en der ikke ønsker sig noget

  1. Nu ved jeg jo ikke om I har plads (inde/ude), men måske en hjemmebygget klatrevæg kunne være noget. Måske op at et træ, I ikke elsker så meget.. 5 klatresten ca. 105,-

  2. En tur til Carlsberg byen hvor der er sådan en klatre-legeplads, men hov det er vel det hun har fået… I kender ikke nogen, som har hest eller er kite surfer e.lign så hun kan få en oplevelsestur. Jeg synes det er SÅ svært at finde på geniale gaver her en måned efter jul hvor min lillemus har fødselsdag. Så vi har indført at hendes kontonr står på ønskesedlen så bedsteforældrene kan sætte penge ind til større investeringer og så kan hun få en lille ting. Af os får hun en pude fra soft Gallery, en småfolk bluse og en hjemmesyet sovepose til hendes to Franck Fischer aber, Lea og Ludvig. Men hun bliver også kun 4… Håber du finder på en sej overraskelse.

    • Jeps, det var der de var. Hun elskede det!
      Tak for forslag, tror det er rigtigt at oplevelser må være det vi finder på!

  3. En tur på cafe – evt. La Glace – hvor den bliver solgt max. (“Fin gammel cafe – over 150 år gammel. Fantastiske kager”) Det skal kun være hende og mor og far og I skal hygge igennem. Og så måske et trip op i Rundetårn?

  4. Hvad med twister? Altså spillet. Det er da rimelig meget til den aktive side. Eller en trækvogn, med et kort i, der lover en picnic, hvor i skal trave ud med frokost til et eller andet fedt sted når vejret er til det. Eller et halvt år, hvor hun mår gå til en eller anden spændende aktivitet – fx brydning.

  5. En bilibo-skal! Fantastisk til aktive børn, og så fylder den ikke så meget i forhold til alsidigheden. Den kan bruges både inde og ude, i vand, og til alt muligt andet.

  6. Hvad med et sjippetorv eller en hulla hopring? Måske har i det allerede. Eller en måtte eller trampolin hun kan være vild på?

    • Stylter også god ide – men klatrevæg slår dem lidt, enig!;)
      Tror vi er ude i noget klatrevæg, gyngeringe, jonglergrej og måske en eller anden form for alenetur, med forældre.
      I er supergode til forslag!

  7. Hvad med et kamera? – måske vil det intressere hende at tage billeder ( måske kan hun være Barbiebyens fotojournalist…)

    • Sød tanke!
      Hun fik faktisk brugt kamera af min moster sidste år, men vores fælles kamera gik i stykker, så hendes kamera blev lidt fælleseje i stedet…
      (Får lidt dårlig samvittighed over at skrive det – må altså få sparet op til mit eget…)

  8. Mine børn er ligesådan, ikke rigtigt til legetøj oglidt svære at finde noget til, Men jonglere-grej har altid været et hit. Sidst var det sådan nogle plastic tallerkener på en træpind, som man kan købe for ingen penge i den butik der hedder Games. De kan lynhurtigt lære at balancere den så det ser rigtig blæret ud. Men det bedste har været en gammeldags kaffekværn som de har brugt timer og dage med at kværne mel af kerner og havregryn osv. Held og lykke og tillykke med hende 🙂

    • Kaffekværn ville jeg aldrig have tænkt på, det er en god ide, som jeg kan forestille mig børn have meget sjov ud af!
      Fandt du din på loppemarked? Tror jeg vil lede efter en brugt, til den madglade lillesøsters fødselsdag. God ide!

    • Tak, dem gad jeg godt have en hel kasse af! Tror desværre deres værelse er lidt for småt til det, men hvis vi får den tilbygning vi er ved at søge om lån til, så skal de have de dem!

    • Superfede! De har nogle fra IKEA der minder om, men jeg er ikke vild med dem, for teknisk set kan de få hovedet ind i ringene og blive kvalt…
      De her ser rigtigt fede ud, og til at betale! Tak!

      • Det tror jeg ikke, de kan i de her. Medmindre du har børn med virkelig små hoveder. Jeg har små små børn med store store hoveder. Det hindrer, om ikke andet, visse ulykker.

    • Tryllesæt har hun vist ikke tålmodighed til, men guiness er en god ide!
      Trampolin gider onde mor ikke have i sin have… Hun må nøjes med at låne naboens

  9. Hej .
    En kikkert som ikke er alt for stor og tung til skolebørn ( kan fåes i Foto Care ) DE har gjort lykke hos mine børnebørn og i den SFO hvor jeg har arbejdet . Børn kan få mange timer til at gå med at kikke på små insekter og fugle osv.

    • Også en god ide!
      Skulle have spurgt jer noget før, så havde vi ikke behøvet svede så meget over det med julegaver;)

    • Wow den tror jeg godt hun gad!
      Har prøvet den i et sommerland engang, det var sjovt. Må ønske mig den selv,, til sommer?

  10. Nu ved jeg ikke om i har en have (er undskyldt ved først lige at være begyndt at følge din blog), og ej heller om nogen andre har skrevet det (er undskyldt ved lige at have holdt 1 års fødselsdag, så jeg ikke orker at læse alle kommentarer), men hvad med en slack-line?
    Det er sådan en gøgleragtig måde at gå på line på, og er skideskægt. Min niece på 7 æælsker sin. Og det er både sjovt for voksne og børn.
    Tillykke med hendes snarlige fødselsdag.
    -Anna

    • Tak!
      Vi har masser af have, knapt så meget hus. Men ingen træer tæt nok på hinanden til slackline… Tror ellers hun ville blive glad!

      Tillykke med dit barn også!

  11. Jeps – sådan een har jeg i 9-års drenge-udgave.. Elias leger med sten og pinde og bygger huler og tegner. I jlegave ønskede han sig følgende: en kornkværn, en metaldetektor, en segway, et stensliber-sæt, et krystaldyrkningssæt og et mikroskop…:-) – Kan anbefale både kornkværnen (sådan en med håndsving) og krystaldyrkningssættet… det vagte stor lykke

        • I øvrigt – hvis hun er sådan en lige som min der kan lide udeting og bevægelse – så meld hende ind i noget FDF eller anden spejder-virksomhed. Elias elsker det, og de har en butik fyldt med fede grejer man kan købe til fødselsdagen 🙂

  12. Jeg fik en 1-hjulet cykel da jeg var barn – jeg ELSKEDE den og følte mig SÅ sej!
    Den er selvfølgelig lidt dyr, men hvis bedsteforældrene hjælper .. ? 🙂

  13. Min søn fik til sin otteårs fødselsdag bl.a. en dolk, en globus, en schweizerkniv, et gavekort til paradIs.

  14. Har også sådan en 8 årig der er nr. 2 ud af fire og mere til vejrmøller end stille Barbie leg. Gav hende et balancebræt i julegave – et stort hit! En stor fordel er, at det kan bruges inde og fylder ikke så meget – med fire børn er det jo en vigtig lille detalje!
    Hvis vi havde en have med gamle træer, så skulle hun have en slackline i fødselsdagsgave – kan self. overveje at spænde den ud mellem nogle af de tre andre børn – så er der også styr på dem! 😉

  15. Hvad med gavekort til bio, bowling eller lign?
    Total alenetid med forældre og måske en veninde?
    God fødselsdag 🙂
    Anne K

  16. Kængurustylte eller rulleskøjter, hvis det ikke allerede er blevet foreslået. De gode rulleskøjter med hjul der sidder overfor hinanden og ikke på en lang række. Totalt Beverly 90210-agtigt!

  17. Mange fede ting hos legeakademiet.dk til de aktive børn!!!
    Hvor bor du – jeg har en ethjulet cykel du kan få – hvis du kan hente den i Klampenborg. Ikke brugt. 😉 Camilla

    • Ih, det lyder da spændende! sådan en ville hun sikkert være god til – er du sikker på du bare vil af med den?

  18. Hvad med en MP3-afspiller? De kan nogen gange fås til et par hundrede kroner f.eks. i Rema 1000. Kan både bruges til dansemusik og til at sidde for sig selv, og måske næsten skabe om ikke eget-værelse-fornemmelse, så ihvertfald jeg-er-i-min-egen-verden- fornemmelse.

  19. Min datter fik et saet gymnastikringe fra Ikea, da hun var 4-5 aar. Vi haengte dem i loftet over vores seng, saa hun faldt bloedt hvis/naar hun faldt (vi havde ikke andre muligheder, i en 3 vaerelses lejlighed). Hun elskede dem og hang i dem hver eneste dag.

    Vi flyttede da hun var 7 og har ikke haft mulighed for at haenge dem op igen, her hvor vi bor nu, jeg er nervoes for at loftsbjaelkerne ikke kan holde, men hun snakker stadig om dem og savner dem … hun er 15 nu 🙂

  20. Min søn er lidt på samme måde. En rigtig karabinhage – 2stks – og noget reb har holdt ham beskæftiget længe. Hejse ting op og ned fra køjeseng og træer osv.

    Et forstørrelsesglas.

  21. Pingback: Om gode gaver, til aktive børn | Superheltemors bekendelser

  22. ringe eller trapez til at hænge o loftet. Mit bar en 8 og ligesådan. Og trapezen på hendes værelse er et hit!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *