Om skakspillende mus

I dag er Ninjaman på arbejde, og skal direkte til noget julefrokost.
Jeg har stadig ferie med børn, der jo først starter skole på mandag.
Om 66 timer.
Ikke at jeg tæller…

Der er ikke mange steder det er fede at hive fire unger med, når der står under 500 kroner tilbage til resten af måneden; buskortet er brugt op; zoologisk-have-kortene alle fire skal fornyes; vi alle fem er ved at få spat af den kedelige lokale legeplads, det småregner og alle jeg kender, er startet på arbejde.

Men jeg trængte til at komme væk hjemmefra, og om ikke andet så SE på nogle andre voksne, nu hvor Ninjaen ikke kommer hjem og underholdt mig – så jeg lavede et stort nummer ud af, at vi skulle i Rødovre centeret, og bytte en bog.

“Vanker der frikadeller?” spurgte den madglade næstyngste.
Det er desværre uden for budget, og deres begejstring for den store udflugt dalede yderligere.

“Men ved i hvad?? Vi skal finde en ny kalender til væggen, i bytte for bogen! Og I må godt vælge den!” lokkede jeg begejstret – desperat efter at få dem med mig ud af huset.

Skulle have tænkt mig bedre om…

2013 kommer til at føles som et ekstra langt år, nu hvor jeg hver dag skal glo på denne her ekstremt corny kalender:

20130104-152043.jpg
Jeg ville nok selv have valgt anderledes – noget smart med kunst på.
Eller nøgne mænd.

Det billede der gjorde dem særligt insisterende på at det SKULLE være den, var dette her:

20130104-152230.jpg
Jeg synes det ligner at musen har en eller anden klam bamse-fetich, men pigerne var begejstrede:”åh mor! De danser!”

Nå.
Det går nok.
I det mindste kom vi ud.
Og køkkenvæggen fik en helt ny stil.

24 thoughts on “Om skakspillende mus

  1. Hahaha…det er da sikkert ikke en kalender alle andre har, men det er vist også det mest positive, der er at sige om den 😉 Men ja, hvad gør man ikke for at bestikke – og “de kloge” siger også, at børn skal have medbestemmelse i anliggender, der gælder familien. Det har du (igen) efterlevet og det er godt!

    • I virkeligheden betyder det ikke så meget hvordan kalenderen ser ud – var bare overrasket over hvor corny kalendere der fandtes. Troede
      Sagtens jeg kunne give dem frie hænder, og alligevel få noget tåleligt til væggen. So wrong

  2. Du (eller dine børn) har lige givet mig det største grine flip i år hehe…og eksamens stress, influenza, feber og hoste taget i betragtning så er det rimelig sejt gjort! Held og lykke med den kalender resten af året – 2013 skal nok blive et god år :p

    • er ked af hvis jeg har skrevet noget forkert?…..synes bare det var et rigtig sjovt blogindlæg så jeg blev nødt til at skrive en kommentar! smiler stadig over den fine kalender 🙂

      • Noget forkert? Nej da – lød jeg spids? Du skrev da en fin kommentar, beklager hvis jeg ikke er vant til at kommunikere i dag;)

      • Aarh derfor 🙂 Men tak… Og håber da du snart får mulighed for voksen-kontakt hehe..
        Og er det meget slemt hvis jeg siger jeg mååååske godt kunne finde på at have sådan en kalender hængende?! Den er da SÅ sjov!

    • Tak for at du læser med! Det her er det tætteste på dialog med voksne jeg har haft siden sent i går aftes;)

  3. Tihi, frække mus, ellers… 😉 Sådan en skal jeg aldrig have – min kat ville sikkert spise den.
    Men kalendere er generelt kedelige, og dyre, og jeg gider helst ikke bruge penge på dem. Men jeg havde engang sådan en VistaPrint en, med billeder af Silje – og sådan en vil hun gerne have igen.. Ellers satser jeg på den med hundene fra Dansk Førerhundeforening/Blindesamfund..

    • Vi plejede også at lave sådan nogle selv, med fotos.
      Det er hyggeligt – men også lidt dyrt?
      De grimme mus her kostede en 50er….

  4. Har de fri helt til mandag? Det er da lige til at give familiestress – lige i overkanten af familie-hygge-i-gråvejr.
    Så sætter jeg ekstra pris på at mine tre startede i skole den 2. Ellers havde Jeg nok aldrig nået at få eksamensopgave færdig.

    • Jeps de har haft ferie fra d 21-12, til d 7-1… Og før det var to af den hjemme syge i en uge, så vi er alle ved at få lidt fniller

  5. Pingback: Om kalendere | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *