12/18/12

Om sovende tidsmaskiner og æggelugt

Jeg har noget med at se på mine børn når de sover, og tage kedelige fotos af dem imens.
Lige nu har jeg de to mindste hjemme, med sammenlagt 79 graders feber, og da de er så slatne, at de går i panik hvis jeg flytter mig alt for langt væk fra smørhullet i sofaen, kan jeg virkeligt få dyrket det der, med at se på dem når de sover.

20121218-121947.jpg
Det et muligt at de er hostende, klynkende og holder os oppe hele natten for at blive trøstet – men de er heldigvis også hjerteskærende kære.
Særligt når de sover.
Børn der sover, ser pludselig flere år yngre ud – det er som en miniudgave af en tidsmaskine.

Hende min store 2 1/2 årige, der lige har lært at råbe:”NEJ!!” hvis man tillader sig at foreslå at hun tager bukser på, og ublu bager på min mand, ligger lige nu sovende og varm på min brystkasse.

Når jeg ser hendes sovende fjæs, går jeg helt i selvsving i sentimentalitet, over hvor tydeligt jeg kan huske hende som nyfødt; hvor jeg sad i et badekar , med hendes baghoved der var lillebitte og fedtet i min hånd, og så på hendes ansigt, og vidste at selvfølgelig var det lige hende vi havde manglet.

Hendes næsefløje er stadig små og fine, og når hun sover, minder hun så meget om sig selv som nyfødt, at det ikke er til at fatte.

Hendes storesøster sover på den anden side af mig. Hun ligner heller ikke en selvstændig og stædig 6 årig, men mere en blød lille 3 årig lige nu.
Man kan stadig skimte smilehuller på hendes knoer, og hun sover med munden lidt åben, og øjenvipper som sorte vinger på de bløde kinder.

Det er faktisk ikke sådan at jeg bruger al min tid på at længes efter at mine børn skal være yngre – tro endelig ikke det – jeg kan lide at være deres mor i lige den alder de har.
Men jeg kan godt ønske at tiden gik langsommere, og jeg ikke snart skulle slippe dem ud i en verden, der ind imellem er et uhyggeligt sted – og nyder tanken om, at de er små, og nemme at beskytte, så længe de bare ligger her hos mig…

Er i ved at kaste op af det sentimentale?
Beklager meget – kunne endda sagtens blive ved længe endnu, det er lige den slags humør jeg er i.

Kan bløde op på det sentimentale, med en afsløring om, at det primært er visuelt de er nuttede: af en eller anden grund, har deres influenzaer sat sig på maven, så de skiftes til at slippe tårefremkaldende, emaljeætsende, sofarystende, æggelugtende prutter løs.

Jeg ligger her, med et 39,5 grader varmt barn på hver side, og en hæslig dunst i næseborene, så måske er det bare stanken, der har sat sig på min sentimentale nerve?